Recent Posts

Spøgelses-småkager

Spøgelses-småkager

Nu kan jeg ikke trække den meget længere – nu kommer der altså kager på bordet! Det er nemlig først og fremmest på kage-, dessert- og slikområdet, at Halloween er repræsenteret i madlavningen, så det kommer der naturligvis også her. Vi starter i den blide …

Indisk vegetargryde med pandebrød

Indisk vegetargryde med pandebrød

Da jeg havde engelsk benspænd, overvejede jeg blandt andet at lave en indisk ret undervejs. Englands tilknytning til Indien er ikke længere så stærk, men det indiske køkken er fortsat godt repræsenteret blandt restauranterne i London, og vi nåede da også forbi en rigtig god …

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

Da jeg havde indmads-benspænd, havde jeg oprindeligt planlagt, at jeg skulle lave en ret med kyllingehjerter, men det nåede jeg desværre aldrig. Men så er det jo heldigt, at jeg har Halloween-benspænd nu, for det må da være en rigtig Halloweenret – hjerter i rød sauce…!

Jeg overvejede, om jeg skulle anrette maden, så det så endnu mere Halloween-agtigt ud, men da der findes indmadsskeptikere blandt bloglæserne, så tænkte jeg, at disse kyllingehjerter i sig selv ville være skræmmende nok. Jeg kan dog berolige med, at retten smager ganske godt – og slet ikke indmadsagtigt. Det er en af fordelene ved kyllingehjerter – de har ikke helt den samme skarpe smag, som indmad fra andre dyr godt kan have. En anden fordel er naturligvis, at kyllinge-indmad er ret billigt. Og sundt. Ligesom svine- og kalve-indmad.

Kyllingehjerter i tomat-rødvinssauce

2-3 personer

300 g kyllingehjerter
eddike
salt
1 stor porre
smør
1 dåse flåede og hakkede tomater
3 dl rødvin
2-3 dl kraftig hønsebouillon
½ dl frisk basilikum
3 spsk engelsk sauce
en lille chili, finthakket
salt og peber

Skyl dine kyllingehjerter og lad dem ligge i koldt vand tilsat lidt eddike og salt i en times tid. Snit imens porren i tynde strimler og steg dem ved middelvarme i en god klat smør. Porren skal ikke tage farve. Tilsæt hakkede tomater, rødvin, hønsebouillon og basilikum. Lad det simre en times tid under låg og sørg for at røre i gryden et par gange undervejs.

Skyl hjerterne grundigt, dup dem tørre og brun dem derefter på en pande i en klat smør. Hæld hjerterne op i gryden med sauce og lad det simre videre i 40 minutter sammen med den finthakkede chili. Tilsæt evt. lidt rødvin eller bouillon, hvis saucen bliver for tyktflydende. Smag til med salt og peber.

Servér dine kyllingehjerter sammen med en rustik kartoffelmos, som du laver ved at skrubbe kartofler og derefter koge dem med skræl på. Mos dem grundigt, tilsæt smør og mælk og pisk det luftigt. Vend frisk timian og salt i mosen til sidst.

Note: Ret lækker ret, hvor tomaternes sødme og timianen i kartoffelmosen passer godt med de små hjerter. Kyllingehjerter bliver meget møre og har ikke den gummiagtige konsistens, som svinehjerter godt kan have, og så er smagen af indmad næsten ikke til at finde. Hvis du er bange for indmad, men gerne vil overvinde det, så prøv at lave denne ret med kyllingehjerter.

Efterårssalat med grønkål, jordskokker og valnødder

Efterårssalat med grønkål, jordskokker og valnødder

Jeg var forbi mine forældre den anden dag, og her fik jeg et par poser med gode, friske grøntsager med hjem. Det skulle naturligvis udnyttes, så jeg lavede en efterårssalat, som vi kombinerede med et par oksekødspølser fra Løgismose – salaten kan selvfølgelig også spises …

Harry Potter og museerne

Harry Potter og museerne

Vi lavede også andet end at spise i London – ja jeg vil ligefrem hævde, at vi var ret kulturelle! Vi nåede kun en enkelt teaterforestilling denne gang, men til gengæld var vi på en del museer og udstillinger. Den mest nørdede udflugt var til …

Æbler, æbler, æbler!

Æbler, æbler, æbler!

I går var vi på æblerov hos svigerforældrene og slæbte tre kasser med hjem, så nu skulle der gerne være til ugen ud… og nok også lidt længere 🙂

Flere af æblesorterne kan holde sig i et godt stykke tid, bare de står tørt og køligt, men vi har også en kasse, der skal bruges nu, så om lidt vil jeg gå ud i køkkenet og sætte to gryder over – en til æblesmør og en til æblesirup. Og husk – hvis du får kogt æblesiruppen lidt for længe, så bliver det til æblegelé, men det er nu også godt som tilbehør til stegt kød. Måske der også skal laves lidt sundt slik a la æblechips?

Men æbler kan jo bruges til meget – både desserter, kompot, marmelader, salater og hovedretter. Her kommer et udpluk af de ting, jeg har lavet med æbler gennem de seneste år:

Hovedretter og salater:
Risotto med æbler
Kalveculotte med æblesauce
Kalvehjerte med svesker, æbler og fløde
Langtidsstegt lammehals med æbler
Osso buco med æbler
Kylling med citron, æble og fennikel
Speltsalat med fennikel og æbler
Pastinak- og quinoasalat med æbler
Rosenkålssalat med æbler
Salat med hindbær, æbler og hasselnødder

Syltning og varme drikke:
Æblemarmelade med kanel
Pære-æble chutney
Syltede paradisæbler/pigeonæbler
Æble-peberrodskompot
Æblesmør med kardemomme
Æblegelé
Æblesirup
Æbletoddy med kanel, chili og whisky
Varm æble-romdrik

Boller, kager og søde sager:
Boller med revne æbler
Kanel-æbleboller
Æble-timiantrøffel
Æblemuffins
Græskar-æblekage
Æblekager med hasselnøddeis
Æblepandekager
Let æblekage
Karamelæbler
Kanelstang med æbler
Æble-marcipantærte
Halloweenmuffins med æbler, kanel og dadler
Figen-æbletærte
Æbleskiver med kanelsyltede æbler
Æblekage med chokoladetrøffel

St. John

St. John

Vi havde rigtig mange positive restaurantoplevelser i London, men der var en enkelt, der skuffede. Jeg har ellers set flere anbefalinger af St. John, som ikke blot har en enkelt Michelin-stjerne (det fandt vi dog først ud af, da vi var kommet hjem igen), men …

Borough Market

Borough Market

Vi nåede en del sightseeing, da vi var i London – blandt andet en af de gastronomiske seværdigheder, nemlig Borough Market. Det er Londons mest kendte fødevaremarked, og her kan du både finde skønne lokale råvarer og specialprodukter samt gode sager fra udlandet. Der er …

Halloween-ret: Rejehjerne

Halloween-ret: Rejehjerne

Vi nupper lige en pause mere i London-indlæggene og vender tilbage til månedens benspænd. Aftensmaden bestod nemlig af rejehjerne her til aften! Appetitligt ikke sandt? Men det er nu ikke så gustent, som det lyder.

Jeg fik inspirationen til denne Halloween-ret fra denne side, men improviserede mig frem til sammensætningen. Jeg blev dog noget udfordret undervejs, for de pil-selv-rejer, jeg tog op i morges, viste sig desværre at være noget mindre, end jeg huskede, så udseendet på retten blev ikke helt som planlagt. Jeg vil derfor anbefale dig at bruge store rejer eller i hvert fald presse dem mere sammen, end jeg gjorde.

Herunder har jeg skrevet ca. angivelser på, hvor meget du skal bruge til en to-personers-Halloween-ret.

Halloween-ret – rejehjerne

200 g pillede rejer – helst store rejer
100 g blomkål i små buketter
olie
1-2 tsk chilipulver
1-2 tsk paprika
salt
2 husblas

Sauce:

vand
tomatpuré
chili
paprika
soya
timian
salt og peber
revet skal fra økocitron
porrer i skiver

Put husblassen i et glas med koldt vand og lad det stå i ca. ti minutter. Steg imens rejerne sammen med chili og paprika i en wokpande i en sjat olie. Tilsæt blomkål undervejs og rør i det et par minutter. Tilsæt en halv dl vand og lad det koge op. Tag wokken af varmen og fordel rejerne i en aflang, dyb skål, som du har smurt med smagsneutral olie. Rejerne skal ligge side om side. Put resten af rejerne samt blomkålen i skålen.

Varm den resterende væde op igen i wokken og tilsæt ca. 6 dl vand samt 2-3 tsk tomatpuré. Tilsæt også 1 tsk chilipulver og 1 tsk paprika. Lad det simre i 5-10 minutter og hæld så 2 dl fra. Vrid husblassen fri for vand og put det i de to dl tomatsauce. Rør rundt og hæld det over rejerne. Stil skålen med rejerne på køl. Det tager noget tid for saucen at køle af og stivne, så hold gerne en pause i madlavningen her. Stil i så fald også resten af tomatsaucen på køl.

Når rejehjernen er stivnet, varmer du resten af tomatsaucen op igen og arbejder videre med den. Jeg tilsatte porreskiver, mere vand, mere tomatpuré samt flere krydderier – blandingsforholdene noterede jeg ikke, så du har helt frie hænder mht. hvordan du vil krydre saucen.

Rejehjernen blev serveret med porre-tomatsauce og kogte basmatiris.

… og sådan laver du en Halloween-ret. Velbekomme!

Dinner – by Heston Blumenthal

Dinner – by Heston Blumenthal

Heston Blumenthal er min absolutte yndlingskok, og jeg ville rigtig gerne have været på The Fat Duck, da vi var i London, men vi kunne desværre ikke få bord. Heldigvis står Heston også bag en anden spændende restaurant, nemlig Dinner – by Heston Blumenthal, hvor …