Måned: september 2023

Ostebrød med krydderier

Ostebrød med krydderier

I anledning af mit brødbenspænd har jeg kigget i mine gamle onlinebogmærker og faldet over et ostebrød, jeg blev nødt til at bage. Jeg så det oprindeligt hos Loui & Bernaisen, og var naturligvis vild med tanken om et ostebrød. Jeg justerede dog på nogle 

Så blev de første druer høstet

Så blev de første druer høstet

Jeg har haft travlt i weekenden, for vi har høstet de første druer hos Tusen Vin! Vingården, der ligger nord for Holbæk, plantede 15.000 vinstokke i foråret 2020, og nu er det tid til den første rigtige høst. Selvom det danske sommervejr har været ustabilt, 

Kavring – sødt svensk brød

Kavring – sødt svensk brød

Kavring er et sødt svensk brød, som jeg selvfølgelig har prøvet i forbindelse med mit brød-benspænd. Vores nordiske naboer er nemlig også glade for at bage – og ikke kun knækbrød, som de ellers er mest kendte for.

Jeg skelede til en opskrift på Recept, men lavede nogle småjusteringer. Jeg så blandt andet flere brugere skrive, at de syntes, at man sagtens kunne skære i sirupsmængden. Nu er jeg ikke så vild med søde brød, så det passede mig fint. Man bruger en slags syrnet mælk i opskriften, hvor jeg tror, at kærnemælk er det, der minder mest om i dansk kontekst. Det havde jeg dog ikke på lager, så jeg brugte i stedet en kombination af creme fraiche og mælk.

Kavring

et stort brød

9 dl rugmel
3 dl hvedemel eller speltmel
½ spsk salt
1 spsk natron
2 dl mørk sirup
2 dl creme fraiche
4 dl mælk

Rør de to meltyper samt salt og natron sammen i en stor skål. Tilsæt creme fraiche, sirup og halvdelen af mælken. Rør rundt og tilsæt løbende mere mælk, indtil du har en klæbrig dej. Hæld den i en stor, smurt rugbrødsform og stil formen i midten af ovnen ved 170 grader. Bag dit kavring i 50 minutter og sluk så ovnen. Lad brødet stå i ovnen i yderligere ti minutter, inden du tager det ud. Lad det køle lidt af i formen, inden du vipper det ud og lader det køle helt af på en rist.

Kavring kan for eksempel spises om morgenen med lidt smør og ost på.

Note: Kavring er et dejligt saftigt brød, som også har lidt sødme (men kan som sagt laves i en endnu sødere version, hvis du bruger 1-2 dl ekstra sirup). Det fik mig faktisk til at tænke på et græskarbrød, som jeg bagte for nogle år siden – dog ikke nær så krydret. Hvis du tilsætter lidt ekstra krydderier til et kavring (for eksempel kanel og nelliker), kan du bruge det som dessertbrød.

Kartoffelbrød på panden

Kartoffelbrød på panden

Jeg stegte disse kartoffelbrød på panden den anden dag, for brød behøver jo ikke nødvendigvis at blive bagt i ovnen. Personligt er jeg fan af pandebrød, men laver det dog alt, alt for sjældent. I anledning af månedens brød-benspænd kan jeg dog endelig få eksperimenteret 

Spelt-pitabrød

Spelt-pitabrød

Jeg har bagt spelt-pitabrød i forbindelse med mit brød-benspænd. Ikke alene er de lette at lave – de smager også ca. hundrede gange bedre end dem, du kan købe i supermarkedet! Og så kan pitabrød i det hele taget kombineres med rigtig mange ting. De 

September: Brød

September: Brød

September er godt i gang, og derfor må jeg hellere få introduceret månedens benspænd, der er – brød!

Til min store overraskelse er det ikke et benspænd, jeg har haft før, selvom jeg har bagt virkelig mange typer brød gennem årene. Og af samme grund bliver det også interessant at se, hvad jeg kan finde på til denne udfordring. Jeg har ikke eksperimenteret så meget med rugbrød, siden jeg fandt frem til min yndlingsopskrift på rugbrød, men jeg har til gengæld bagt en del boller og madbrød de senere år.

Hverken gemalen eller jeg har madpakke med på arbejde, så jeg har ikke brug for at bage hver uge. Og i det hele taget spiser jeg ikke voldsomt meget brød. Men jeg elsker at bage, så jeg ser frem til at eksperimentere med forskellige meltyper de kommende uger. Og så har jeg også noget bageenzym, som jeg vil teste. Og måske hente en klat surdej hos en ven eller familiemedlem.

Hvis du gerne vil se hvilke brød, jeg har bagt gennem tiden, så tjek min brødkategori.

Kender du nogle spændende brødtyper, som du synes, jeg skal kigge nærmere på?

LINDELY Vingård

LINDELY Vingård

På vores tur til det jyske for et stykke tid siden nåede vi også forbi LINDELY Vingård, der ligger nord for Kolding. I øvrigt ikke så langt fra Skærsøgaard, som vi havde besøgt dagen inden. LINDELY Vingård råder i dag over 6 hektar med ca. 

Den Hvide Hest

Den Hvide Hest

Da vi var i Kolding for et stykke tid siden, spiste vi på Den Hvide Hest om aftenen. Inden vores tur til det jyske havde jeg spurgt Johan om hvilke restauranter, han kunne anbefale i Kolding, og her dukkede ‘hesten’ op som en af de 

Upside down æblekage

Upside down æblekage

Det er æblesæson, så jeg har kastet mig ud i at lave en upside down æblekage. Kan man have for mange opskrifter på æblekage? Absolut ikke, så her er endnu en god en til samlingen! Og så ikke et ord om, at den minder lidt om tarte tatin med æbler

Som navnet antyder laver man en upside down æblekage i ‘omvendt rækkefølge’ – dvs. toppen først. Det betyder ganske enkelt, at du dækker bunden af din bageform med den frugt, der skal være øverst på kagen, og så fordeler du dejen ud over frugten. Når kagen så bager, så bliver bunden bagt flot gylden, mens frugten gennembages i bunden. Og da kagebunden dækker over frugten, så holder den samtidig på fugtigheden, så du får en ekstra saftig kage! Virkelig smart.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift, jeg havde set i et gammelt Hjemmet-blad, men lavede nogle justeringer i forhold til sammensætningen.

Upside down æblekage

4-5 personer

2 mellemstore æbler
smør til smøre formen
2 mellemstore æbler
2 spsk rørsukker
½ spsk kanel
80 g blødt smør
80 g mørk farin
2 æg
½ tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
et lille knips salt
1½-2 dl hvedemel

Tag en lille springform på ca. 20 cm i diameter og læg et stykke bagepapir i bunden. Smør siderne med blødt smør. Skræl æblerne og fjern kernehusene. Skær derefter æblerne i både og fordel dem ud over formens bund. Rør kanel og sukker sammen og drys det ud over æblerne.

Pisk smør og farin sammen til en ensartet masse, inden du pisker æggene i. Tilsæt hvedemel (først 1½ dl) samt bagepulver, vaniljesukker og salt og pisk det grundigt sammen. Tilsæt eventuelt lidt mere mel – dejen skal dog fortsat være ret blød.

Fordel dejen ud over æblerne og stil kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 40 minutter.

Tag din upside down æblekage ud og lad den køle af, indtil den er håndvarm. Servér den som den er eller sammen med lidt creme fraiche eller flødeskum.

Note: Upside down æblekage holder som sagt på fugtigheden, så det er en dejlig saftig kage. Og ret let at lave. Den kan sagtens holde sig frisk i to-tre dage, hvis du da ikke får den spist med det samme …

Daube – fransk simreret

Daube – fransk simreret

Jeg er ved at nærme mig slutningen på det provencalske benspænd, og en af de sidste retter bliver den franske simreret, daube. Det er simremad baseret på oksekød, så det er faktisk en ret, jeg ikke kunne lave i løbet af juli. 1. august 2022