Måned: november 2022

Restaurant Natur

Restaurant Natur

Da vi var i Göteborg tidligere på måneden, spiste vi hos Restaurant Natur den anden aften. Det er en restaurant, der blandt andet har slået sig op på naturvin, og væggen ved vores bord var da også proppet med vinflasker, så jeg straks blev fristet 

Sprødt kyllingeskind

Sprødt kyllingeskind

Vidste du, at sprødt kyllingeskind er let at lave, og at det kan bruges til at pifte andre retter op? Og her tænker jeg ikke på, når du laver grillet kylling, og skindet helst skal være sprødt – nej, det er når du skal lave 

Portvinskylling

Portvinskylling

I weekenden udsatte jeg mine gæster for portvinskylling – hvilket selvfølgelig er kylling tilberedt i portvin. Jeg havde fået ideen fra et gammelt opskriftkort (den slags, man kunne samle på tilbage i 70’erne), men jeg syntes, at den var alt for omstændig, så jeg improviserede.

Portvinskylling

ca. 6 personer

1 kylling, ca. 1,3 kg
5 dl portvin
1½-2 dl hvedemel
smør til stegning
salt og peber

Del kyllingen i 8-10 dele og læg dem i en stor frysepose. Hæld to dl portvin i og sørg for at fordele det godt, så hele kyllingen marineres. Læg posen i køleskabet i 5-6 timer.

Hæld hvedemelet i en lav skål og rør salt og peber i. Vend halvdelen af kyllingestykkerne i mel. Smelt en gavmild klat smør i en dyb, bred pande og brun kyllingestykkerne på begge sider. Tag dem op og giv resten af kyllingestykkerne samme behandling. Læg alle kyllingestykkerne i panden. Tilsæt to dl portvin og læg låg på. Skru ned for blusset og lad kyllingen simre i 30-40 minutter, indtil den er mør. Sørg for at vende kyllingestykkerne et par gange undervejs og tilsæt evt. en dl portvin mere.

Servér din portvinskylling med kogte grønne bønner, kartoffelrösti samt svampestuvning.

Note: Sådan en portvinskylling smelter altså på tungen! Den var meget mør og havde et fint sødt touch fra portvinen. Du kan naturligvis lave en fin sauce ud af den sidste væde i panden ved at varme det op med en melbolle (smør og mel blandet sammen og formet som en kugle), som du rører i og derefter tilsætter mere væde i form af bouillon, portvin og/eller fløde.

Blomkålsbøffer

Blomkålsbøffer

I anledning af månedens kål-benspænd har jeg stegt blomkålsbøffer, og det var en umanerlig god beslutning! De smager nemlig rigtig godt og er endnu et godt bud på en vegetarbøf. Du kan tilmed justere smagen på dem ved at tilføje forskellige krydderier. Jeg valgte dog 

Græskarmuffins

Græskarmuffins

Jeg bagte græskarmuffins sidste weekend, da jeg havde en opskrift, jeg gerne ville teste. Det var godt nok en opskrift på græskarkage fra et gammelt hæfte fra Hjemmet, men jeg justerede lidt på blandingsforholdene, lavede en anden topping og bagte den som muffins i stedet. 

Restaurant Pivo

Restaurant Pivo

Tidligere på måneden brugte vi en weekend i Göteborg, og her spiste vi på Restaurant Pivo den første aften. Pivo er en restaurant med fokus på vildtkød, og det lød så spændende, at jeg fik overtalt mine medrejsende til at prøve stedet.

Restauranten har en treretters menu til 565 svenske kroner (dvs. træk ca. 30% fra prisen) og en treretters vegetarmenu til 400 svenske kroner. Vi syntes dog, at det var sjovere selv at sammensætte menuen, så det gjorde vi.

Vi spurgte tjeneren til råds med hensyn til vinvalg, da vi skulle have noget ret forskelligt mad (og derfor som udgangspunkt havde brug for forskellige vine). Af en eller anden mystisk grund insisterede han på, at vi alle tre skulle have den samme vin, og det endte vi med at gå med til. Men lidt mærkeligt.

På dette tidspunkt havde vi ventet en del. Faktisk nåede vi op på en hel time fra, at vi ankom og til serveringen af forretten. Det er ganske enkelt ikke i orden. Heldigvis havde vi ikke noget, vi skulle nå bagefter, så vi tog det stille og roligt.

Min forret var ret usædvanlig, for den bestod af røget bæver sammen med bagte blommer, syrnet fløde og saltristede mandler. Ja, jeg indrømmer det – jeg måtte selvfølgelig prøve noget, jeg aldrig har smagt før. Jeg har dog svært ved at beskrive bæveren, for kødet var ret mildt og havde ikke en særlig kraftig smag – modsat en del andet vildtkød. Det smagte dog dejligt sammen med de semisøde blommer og den syrlige fløde.

restaurant pivo, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Göteborg

Ventetiden var heldigvis knapt så lang i forhold til næste ret. Her havde jeg valgt langtidstilberedt elg med kartoffelmos, kålsauce og karamelliseret kål samt syltede bær. Og her var skruet godt op for portionsstørrelsen, så der var masser af mad på tallerkenen! Kødet var helt perfekt tilberedt og smeltede på tungen, og smagen var fint afstemt i forhold til kål, sauce og kartoffelmos. Den sprøde puffede chips var en sjov og flot gimmick men så heller ikke mere end det.

Det var tid til dessert. Vi var alle tre ret mætte, men vi så, at man kunne få en lille anretning (lidt a la petit fours), som vi bestilte til hver af os. Gemalen og jeg bestilte desuden en Espresso Martini hver. Tjeneren havde dog ikke forstået, at vi alle skulle have en servering, så han kom med én! Og vi gad ikke korrigere ham, så vi endte med at dele den (beklager billedkvaliteten). Til gengæld var min kaffedrink aldeles glimrende – ikke for sprittet, ikke for for bitter.

Maden var vellavet. Måske ikke helt så anderledes, som jeg havde håbet, men bestemt solidt håndværk og velkomponerede retter.

Servicen var dog ikke noget særligt. Dels var der meget lang ventetid i starten (uden forklaring og kun en halvmumlet undskyldning til sidst) samt en tjener, der havde svært ved at rådgive om vin. Og så fejlede han også bestillingen af desserten. Ikke så heldigt.

Jeg ender på fire stjerner til Pivo på grund af den vellavede mad og den hyggelige indretning.

Varmende blomkålscurry

Varmende blomkålscurry

Jeg lavede denne krydrede blomkålscurry til min gæst i mandags – altså selvsamme gæst, der også blev udsat for spidskålsvaflen. Det er en dejlig vegetarret, der er så krydret og velsmagende, at du helt glemmer, at der ikke er kød i. Jeg tog udgangspunkt i 

Spidskålsvafler

Spidskålsvafler

I går serverede jeg spidskålsvafler til forret, da jeg havde besøg. Hver gang, jeg laver vafler, så kommer jeg til at tænke på alle Klidmosters sjove vaffelforsøg, og jeg er sikker på, at hun også har lavet en version på kål. Her tog jeg dog 

Æbler i slåbrok

Æbler i slåbrok

Jeg har været ude på æblelagret (aka kasserne med æbler på terrrassen) og finde et par stykker frem, så jeg kunne lave æbler i slåbrok. Sjovt navn, ikk’? Det er også lidt af grunden til, at jeg måtte prøve denne dessert. Jeg faldt over en opskrift på æbler i slåbrok i en stak gamle opskrifter, jeg har fået fra et familiemedlem, og det er kort fortalt et indbagt æble med marcipanfyld.

Jeg har brugt pigeon æbler, fordi de små, men du kan naturligvis også bruge andre æblesorter, så længe de er ret små.

Æbler i slåbrok

2 personer

2 pigeon æbler (eller en anden type ret små æbler)
40-50 g marcipan
1 dl hvedemel
1 spsk rørsukker
40 g koldt smør
lidt vaniljepulver
lidt salt
1-2 spsk vand

Derudover:
evt. lidt pisket æg til pensling inden bagning
lidt honning
hakkede nødder

Vask æblerne, skær dem midt over og fjern kernehuset. Del marcipanen i to stykker og rul dem til kugler. Placér dem i udhulningen (hvor kernehuset var) og tryk de to æbledele sammen. Rør hvedemel, vanilje og salt sammen. Skær smørret i små tern og gnid det ud i melet. Tilsæt lidt vand, så du kan samle dejen. Del dejen i to stykker, som rulles ud og foldes omkring æblerne – sørg gerne for, at der er en lille åbning i toppen, så den varme luft kan slippe ud under bagningen. Stil æblerne i køleskabet en halv times tid.

Varm ovnen op til 200 grader. Bag dine æbler i slåbrok i 20-30 minutter, indtil dejen er letgylden. Hæld lidt honning ud over æblerne inden servering og drys med nødder. Du kan servere desserten med lidt flødeskum eller is til.

Note: Æbler i slåbrok er en fin portionsanrettet dessert. Hvis du gerne vil have en mere gylden og blank overflade på dejen, så husk at pensle dem med pisket æg, inden du sætter æblerne i ovnen.

Vil du have flere bud på desserter med indbagt æble? Tjek også æbledessert med butterdej samt æblefisk!

Palmekålstærte

Palmekålstærte

Jeg fik lyst til at lave en palmekålstærte tidligere på ugen, da jeg fik en ven på besøg og selvfølgelig ville bruge anledningen til at lave en spændende ret baseret på månedens kålbenspænd. Palmekål er en smuk men nok lidt overset kåltype, og jeg har