Om fredagen var vi i Antibes om formiddagen. Byen har en fantastisk grøntsags- og delikatessemarked hver dag, som I også har set tidligere, og her var også en macaronbod, hvor den snedige sælger fik lokket mig til at købe et par… ok, jeg var også meget let at lokke, da jeg så den pangblå lille sag! (og så ikke et ord om farvestoffer og den slags – det er jo tydeligt, at den både er lavet på økologiske speltkorn OG harmoniske sukkerstoffer!). Den blå var med bergamot og den grønne var med pistacie – og de smagte faktisk ganske godt og af langt mere end dem, vi havde købt dagen før.
Til frokost spiste vi på El Caméo – en frokostrestaurant med meget lyserødt interiør, hvilket også smittede af på billederne. Jeg har forsøgt at hive det meste Barbielook af, men det lod sig ikke helt gøre…
Jeg fik en ‘Ocean salat’ med røget laks, rejer, avokado, forskellige grøntsager samt limesauce. En fin og velsmagende – og meget mættende salat! Det blev faktisk lidt voldsomt til sidst, men som udgangspunkt var det nu rart med en anderledes salat, der mættede godt.
Om lørdagen inviterede gemalen mig på en smuk udflugt i bjergene, hvor første stop på ruten var den lille by Gréolières, som lå som et lille åndehul i bjerglandskabet. Bjergområderne var i øvrigt overraskende frodige, men der er også faldet meget regn i foråret, hvilket plantelivet stadig nød godt af. Vi så en meget smuk ruin og trissede ellers lidt rundt i byen, inden vi fortsatte køreturen rundt på de smalle og snoede bjergveje. Vi mødte – selvfølgelig – mange cykelryttere, og det gibbede lidt i mig, når de kørte ekstra spændende – franske cykelryttere tror bare ikke på døden!
Vi spiste vores medbragte frokost på en lille rasteplads med en skøn udsigt over dalen. Der var en smule køligere i bjergene – blot nogle få grader – men det var dejligt oven på flere dages solid varme, og der var tilmed også en brise eller to.
Efter opholdet skiftede landskabet til et mere goldt område, indtil vi atter kom til grønne, frodige marker og træer.
Jeg havde pakket en lille frokost, så der også var plads til lidt is, for is skulle vi da have på vores ferie! Vi sluttede vores udflugt af i Gourdon, hvor vi fik en is hver i den lille isbod. Gemalen fik med pistacie og hvid chokolade, mens jeg selvfølgelig gik efter de mere særprægede udgaver – citrontærte og is med rosensmag! Jeg var bange for, om den sidstnævnte ville være for parfumeret, men den havde en fin balance af sødme. Citronisen var også mere cremet og sød, end citronis ellers er, men den passede godt sammen med rosenisen, og jeg var meget tilfreds med resultatet.