Vi bor her også!
Mens jeg har underholdt med indlæg om Frankrigsturen, så har gemalen og jeg også brugt de sidste dage på at socialisere med de to kære væsner, som er flyttet ind hos os. Mandag aften blev vi nemlig ENDELIG katteejere, da vi hentede Leopold og Luna hos kattesælgeren. Den første aften havde de adgang til gæstetoilettet og gangen, og inden sengetid åbnede vi også for soveværelset – hvilket resulterede i, at vi blev vækket kl. 03 og igen kl. 05! Mange tak.
Killinger har to gear – overspeedet eller dvask. Vi frygtede lidt, at de ville være totalt overgearede det meste af tiden, men de tager sig også nogle solide soveture. I skrivende stund er der således to flydende katte på vores seng…
Jeg vil bruge resten af dagen på katte og praktiske gøremål, og når jeg har været til træning, vil gemalen og jeg åbne for stuen. Så kan kattene udforske den, mens vi starter på fjerde sæson af Battlestar Galactica.
Åhhhhhhhhhhhhh, hvor er de DEJLIGE! Dem glæder jeg mig meget til at møde 🙂
Jeg håber at de falder godt til i en fart. Skal de være indekatte eller er det meningen at de også skal lidt ud?
Argh, jeg er bare totalt katteskruk nu.
Selv Max er blød i knæene over de der dejlinger, men han fastholder desværre stadigvæk den strenge “3-katspolitik” 😀
Årh hvor er de kære. Jeg ville SÅ gerne have kat igen. Men jeg har desværre giftet mig med en hunde mand…:-/ Så vi har evige diskutioner om hvilket dyr vi skal have. Jeg er dybt misundelig på dig 🙂
Hvor er de overordentligt smukke!
Har ikke den store erfaring med katte, men bliver helt misundelig, hvor er de søde!
Åh, tillykke – hvor er de dog søde, Piskeris :-)))
Jeg håber, vi får lov at se mange flere billeder!
Hvor er de DEJLIGE!!! – tillykke med dem og at I endelig er blevet katteejere 🙂
Jeg er sikker på de vil bringe Jer meget glæde – og sikke nogle skønne navne…..
Jeg er sikker på at de vil dukke op “af og til” på bloggen og jeg glæder mig til at følge dig i dit nye liv som kattemor.
Mange hilsner
Birthe
Tillykke med dem !!!
Hvor er de søde, men jo katte killinger kan være vældig festlige om natten…..
Savner at have kat……. Men fruen vil ikke have kat så længe vi har Bilbo… hmmm suk..
Hyggehygge
Marianne
awwww 🙂 Leopold (ligesom min surdej 😀 ) og Lune.
Vidunderlige katte.
Skal det være indekatte – eller skal de udenfor på et tidspunkt ?
Kattesælgeren ? Er det et internat ?
Klidmoster – nu ikke noget med at smugle dem med hjem 😉
De skal også være udekatte, men der går noget tid, inden vi lukker dem ud. Indtil videre får de mulighed for at udforske huset lidt ad gangen.
Vibeke – kan I ikke få begge? De kan godt omgås, hvis man opdrager dem til det. Vi havde både hund og kat i vores barndomshjem 🙂
Bitten – jeg siger tak – og er enig 😉
Lene – det er de, men mest når de sover, for de kan godt nok være nogle vildbasser! De sidste to timer har de galopperet rundt, så man skulle tro, at de havde indtaget noget ulovligt – det ser ud til, at de nok tager en lang middagslur 😉
Madame – mange tak, de har også været længe ventet 🙂
Og ja, mon ikke der sniger sig et par billeder ind den kommende tid. Nu fandt vi trods alt den hurtige linse frem den anden dag, så vi fik skudt en del billeder af dem.
NYBH – mange tak! Vi har også glædet os længe, så det var helt underligt pludselig at have de to små størrelser til at rende omkring 🙂
Gemalen og jeg har talt lidt om, hvad man egentlig er som ejer af to katte. Katteejer er lidt misvisende (haha), da katten sikkert mener, at den ejer sig selv, og kattemor/far er jeg heller ikke så vild med, da kattenes mor lever i bedste velgående – hos kattesælgeren. Så indtil videre er jeg i kattenes øjne 'hende den høje, der kommer med mad og godt kan lide at lege' 🙂
Jule Mig – mange tak! Ja, jeg fik også lov til at vågne tidligere i dag – heldige mig 😉
Kan I ikke have kat sammen med Bilbo? Er hun bange for, at katten vil dominere for meget? 🙂
Linebine – haha, det havde jeg lige glemt! 😀
Hej Mutter!
Mange tak 🙂
De får også mulighed for at komme ud på lidt længere sigt, men vi bruger de første par uger til at vænne dem til huset.
Det var en privat sælger – en kunde til min frisør, hvis kat havde fået fire knaldsorte killinger.
Nurh – tillykke med de små vidundre 🙂
Og ja de natlige vækninger har resulteret i at kæresten har lukket soveværelsesdøren.
Jeg savner mine to fodvarmere, men må dog indrømme at det er lidt rart at kunne sove igennem.
Og kattene tager det heldigvis pænt og kradser kun på døren når de kan høre vækkeuret 🙂
Litzy – mange tak! De er da godt opdraget! Jeg er lidt spændt på, hvad vores killinger har fået af vaner, når ferien er ovre. Jeg vil sætte pris på, hvis de har lært først at bimse rundt, når jeg er stået op! 😀