Restaurant Malt
Restaurant Malt ligger meget tæt på Køge Torv og er derfor et oplagt sted at spise frokost, hvis man alligevel er på torvet om lørdagen for at købe ind. Og det var lige præcis den situation, vi var i for et par dage siden. Jeg …
Nye sjove madoplevelser
Restaurant Malt ligger meget tæt på Køge Torv og er derfor et oplagt sted at spise frokost, hvis man alligevel er på torvet om lørdagen for at købe ind. Og det var lige præcis den situation, vi var i for et par dage siden. Jeg …
Korianderdrink er ikke lige noget, jeg støder på så tit (… jeg tror ikke, at jeg overhovedet har set det før). Men det kunne da være et sjovt eksperiment i forbindelse med mit alkoholfri drink-benspænd i denne måned. Jeg var lidt i tvivl om ‘basen’ …
Denne ramen med rejer opstod, da jeg havde lyst til ramen men ikke havde hverken kyllinge- eller grøntsagsbouillon i fryseren. Til gengæld havde jeg en mild jomfruhummerbouillon, og da jeg også havde nogle rejer på frost, så fik jeg lyst til at lave et eksperiment.
Er denne ramen med rejer en autentisk ret fra Japan? Niks, det er som sagt et lille eksperiment fra min side, for jeg indså også, at jeg burde forsøge mig med flere måder at lave ramen på. Min favorit er klart dem, der er baseret på en kraftig soyasauce, men det ville ikke fungere så godt med denne bouillon.
Resultatet blev dog ganske godt, så her er mit bud på en lidt anderledes ramen med rejer. Jeg brugte en lidt tyndere udgave af ramennudler, end jeg plejer, men de fungerede også fint.
2 personer
ca. 5 dl jomfruhummerbouillon
1 stykke frisk, skrællet ingefær på størrelse med en valnød
3-4 store forårsløg, skåret i skrå stykker
1 stort fed hvidløg, finthakket
lidt rapsolie til at stege i
ca. en halv dl semisød vin – jeg brugte blommevin
lidt fiskesauce til at smage til med
2 pakker ramennudler
350 g forkogte grønlandske rejer med skal, frosne
½ citron
salt og peber
Derudover:
2 ramen-æg
Start med tø rejerne op. Pil dem og fjern den tynde streng. Læg de pillede rejer i en skål og dryp frisk citronsaft over.
Hæld bouillon op i en kasserolle sammen med ingefær og varm det op. Imens hælder du lidt olie på en pande og svitser hvidløg og forårsløg ved mediumvarme et minuts tid. Tag det af varmen.
Når bouillonen har kogt et par minutter, tilsætter du vin og evt. lidt fiskesauce (afhængig af hvor kraftig din bouillon smager). Put nudlerne i og lad det koge i nogle minutter, indtil nudlerne er møre. Smag til med salt og peber.
Fjern ingefærstykket og fordel nu ramen og nudler i to skåle. Spred løgene ud over og slut af med at fordele de marinerede rejer over din ramen. Skær dine ramen-æg over og læg to halvdele i hver skål.
Note: Ramen med rejer smager dejligt. Jeg var positivt overrasket over de citrus-agtige rejer, som var et fint, frisk element i den milde ramenret.
Prøv en alkoholfri drink med vandmelon her i sommervarmen! Den milde drink er virkelig forfriskende, og den kan nydes af hele familien (medmindre der er folk, der er allergiske over for vandmelon!). Du får det mest homogene resultat ved at vælge en kernefri vandmelon. Du …
Svinemørbrad i fad kan laves året rundt. I denne udgave er der dog brugt friske tomater, så jeg vil anbefale dig at lave retten om sommeren, hvor de er i sæson. Alternativt kan du også bruge en dåse flåede tomater, hvis du vil lave svinemørbrad …
En alkoholfri drink med jordbær er jo oplagt at lave her i jordbærsæsonen. Og så er det naturligvis endnu et af mine eksperimenter i forbindelse med det alkoholfri drink-benspænd i denne måned.
Jeg har før prøvet at kombinere jordbær og frisk basilikum, og de to råvarer passer overraskende godt sammen, så det skulle jeg selvfølgelig også prøve her! Det er også en chance for at bruge et bredere udvalg af krydderurter i drinks (for det skal ikke altid gå ud over mynten!).
Jeg har brugt jordbærsirup i denne udgave for at forstærke jordbærsmagen. Du kan dog også bruge almindelig sukkersirup og så eventuelt overveje at putte en lille smule grenadine i for at give ekstra farve og sødme. MEN – vær meget forsigtig med mængden, for ellers overtager grenadine-smagen let, og så bliver drinken meget sød.
1 drink
3-4 store friske jordbær
1 spsk jordbærsirup
4 basilikumblade
danskvand eller tonic
isterninger
Skyl jordbærrene og pil toppen af dem. Hæld dem i et højt smalt glas sammen med sirup og basilikumblade og brug en støder fra en morter til at mose det sammen. Fyld isterninger i og top det med danskvand eller tonic. Put et sugerør i, som du kan bruge til at røre lidt i drinken – og selvfølgelig når du nipper af drinken.
Note: Denne alkoholfri drink med jordbær faldt i god jord hos gemalen, da jeg testede den på ham. Drikker du den med sugerør, kan de små stykker jordbær dog sætte sig fast i røret …
OBS – hvis du ikke har en støder, der er lang nok til at mose jordbær i et højt glas, så kan du evt. putte jordbær, sirup og basilikumblade i et lavt glas, mose det sammen der og så overføre blandingen til det høje glas. Det gør ingen forskel for smagen.
Der blev stegt brombærpandekager for nogle dage siden, da jeg stadig (suk) har nogle brombær, jeg skal have brugt og ikke får brugt dem alle til smoothies. Det er en festlig servering, som du kan servere som morgenmad i weekenden, som eftermiddagssnack eller selvfølgelig som …
I dag har jeg været til ‘Smag på Anneberg’ – et madmarked i Anneberg Kulturpark (hvor Mota også bor). Madmarkedet varer fra den 13. til og med den 15. juni 2025, så hvis du har tid, kan du stadig nå at kigge forbi i morgen. …
En blåbærdrink uden alkohol stod ret højt på min liste, da jeg begyndte at udtænke mit alkoholfri-drink-benspænd i denne måned. Nu er udfordringen mest af alt at finde rigtige friske blåbær her i Danmark, hvor næsten alle blåbær, der sælges, rent faktisk er mosebøllebær. De er skam også pæne, men de smager ikke af lige så meget, så jeg har angivet to forskellige mængder afhængig af hvilken type blåbær, du bruger.
OBS – man kan finde svenske blåbær på frost hos flere af de store supermarkeder.
1 drink
ca. 1 spsk blåbær*
1 tsk lyst sukker
2 blade mynte
tonic
isterninger
*gerne rigtige blåbær – men de friske mosebøllebær med lyst bærkød, som supermarkederne sælger, kan til nøds bruges. Så skal du bruge ½ dl
Skyl blåbærrene, lad dem dryppe af og hæld dem så i et bredbundet glas med tyk bund. Tilsæt sukker og mynte og brug en støder (fra en morter) til at knuse blåbær og mynte sammen med sukkeret. Bland det godt, inden du forsigtigt tilsætter tonic. Vær opmærksom på, at det bruser op, så gør det stille og roligt. Knus isterninger let og tilsæt dem til drinken. Servér drinken med det samme.
Note: Denne blåbærdrink uden alkohol har en fin, mild sødme. Jeg brugte Fever Tree Indian Tonic, men ønsker du en sødere drink, kan du bruge Fever Tree Mediterranean Tonic. Hvis du vil have en voldsom sød drink, så erstat tonic med en gennemsigtig sodavand i stil med Faxe Kondi.
Jeg savnede slet ikke alkohol i denne blåbærdrink uden alkohol. Jeg tror, at den friske smag af tonic gjorde, at jeg automatisk tænkte, at dette var en ‘rigtig drink’ (underforstået at der var alkohol i), selvom den ikke smagte af alkohol. Hvis du alligevel føler trang til at pifte den lidt op, så vil jeg foreslå en lille smule gin. Men det behøver den som sagt ikke.
Denne engelske summerpudding er virkelig let at lave. Den er også en oplagt mulighed for at bruge bær fra fryseren (eller friske bær, hvis du har). I denne udgave er der brugt brombær og blåbær, men du kan sagtens bruge andre bær – for eksempel …