Month: juli 2009

Citronolieboller og chokoladekrans

Citronolieboller og chokoladekrans

Mine kolleger ved det ikke, men de er faktisk en del af mit forsøgslaboratorium. Så snart jeg har en undskyldning for det, bliver de udsat for bagværk, og det klager de heldigvis ikke over. I dag var det min tur til at medbringe morgenmad, og 

Syndig solbærlagkage

Syndig solbærlagkage

En af mine kolleger bestak mig til at lave en kage til hans fødselsdag, og da jeg havde ret frie hænder (han foreslog noget med chokolade og røde bær), vidste jeg straks, hvad jeg ville lave – nemlig denne solbærlagkage. Jeg forelskede mig for lang 

Krydrede farsspyd, friturestegte løgringe og tomatsalsa

Krydrede farsspyd, friturestegte løgringe og tomatsalsa

Vi har jo haft travlt med alt muligt andet, så vi har ikke fået spillet så meget brætspil på det seneste, men der fik vi taget revanche i dag! Vi havde to venner på besøg allerede fra tidlig eftermiddag, og så har vi ellers hygget os hele dagen – herligt!

Når vi har brætspilsdage, plejer jeg at lave noget rimelig simpelt til aftensmad, da jeg helst vil sidde med ved bordet så meget som muligt og derfor ikke har tid til at stå i køkkenet. Maden blev derfor også ret enkel i dag. Opskriften på friturestegte løgringe har jeg fra denne blog, og resten eksperimenterede jeg mig frem til.

oksekødsspyd, farsspyd, hakket oksekød, chilisauceKrydrede farsspyd
5-6 personer

800 g hakket oksekød
5 spsk sød chilisauce
2 tsk timian
1 tsk oregano
salt

Ingredienserne blandes sammen og formes som aflange, buttede pølser. Lidt salt drysses over, og de sættes i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Når de er færdigstegte, tages de ud af ovnen, og et træspyd stikkes forsigtigt i hver af ‘pølserne’.

Note: Vi havde købt en pakke med 800 g oksekød, og der var ingen plads i fryseren, så jeg valgte at lave en større portion – så kan vi nemlig få rester i morgen.

friturestegte løgringe, løg, kærnemælk, cayennepeber, fritureolie, fritureFriturestegte løgringe
3-4 personer

2 store løg
4½ dl kærnemælk
4½ dl hvedemel
4 spsk cayennepeber
1 håndfuld salt
10-15 vrid frisk peber
olie til friture

Skær løgene tyndt ud i ringe. Jo tyndere desto bedre. Fordel dem i en skål og dæk dem med kærnemælk i mindst en time. bland de tørre ingredienser.

Varm olien til omkring 180 grader. Tag en håndfuld af løgringene og vend dem i melet. Ryst det overskydende mel af og kom i frituren. Fjern dem, så snart de bliver gyldenbrune.

Servér de friturestegte løgringe med mayonnaise, ketchup eller andet dip.

Note: Jeg lavede en lidt større portion friturestegte løgringe, da vi var fire personer (dvs. jeg lavede, så portionen passede til tre løg), og der var riiigeligt! Selvom vi spiste en del af dem, så var der mere end nok – jeg vil tro, at ovenstående opskrift godt kan dække fire personer. Jeg havde ikke så meget cayennepeber, så en tredjedel blev skiftet ud med paprika. Løgringene smagte rigtig godt, men vi er ikke vant til fastfood, så de slog også hårdt – vores maver var lidt groggy bagefter 🙂

Italiensk aften med martini, rejer, entrecote og tiramusu

Italiensk aften med martini, rejer, entrecote og tiramusu

I går havde vi et vennepar på besøg, som netop har været i Italien. Jeg vidste derfor, at jeg måske spillede lidt højt spil ved at servere italienske og italiensk-inspirerede retter, men det var nu lige netop det, jeg havde lyst til at lave, og 

Kanel-banansmoothie

Kanel-banansmoothie

Kanel-banansmoothie 2 personer 300 g frosne bananer 2 dl mælk 1 tsk kanel 1 tsk vaniljesukker Ingredienserne blendes. Pynt din kanel-banansmoothie med lidt pulveriseret chokolade inden servering. Note: Denne banansmoothie er noget anderledes end dem, jeg normalt laver. Den er lidt mere dessertagtig og julet, 

Rugflute, gulerodspuré med appelsin og chili, kartofler og aubergine i tahincreme og cherrytomat-salat

Rugflute, gulerodspuré med appelsin og chili, kartofler og aubergine i tahincreme og cherrytomat-salat

Jeg havde besluttet mig for at udsætte min vegetarven for mit selskab OG nogle nye retter, og endnu en gang røg hun i fælden (hæhæhæ!). Da vi havde spist, fik vi set gyseren The Eye med Jessica Alba. Jeg troede, det var en thriller. Well, den var ikke så skræmmende igen, så jeg blev vist tilgivet af gæsten.

Jeg har opskrifterne fra ‘Suveræne salater og brillante buffeter’ og ‘Flere suveræne salater og brillante buffeter’, og så legede jeg også selv lidt.

kartofler og auberginer i tahincreme, vegetar, tahin, sesamfrø, kartofler, aubergineKartofler og auberginer i tahincreme
4 personer

700 g små kartofler
350 g aubergine
2 spsk olivenolie
1 spsk sesamfrø
hakket persille til pynt

Tahincreme:
2 spsk tahin
2 dl yoghurt naturel
1½ spsk friskpresset citronsaft
1 fed finthakket hvidløg
1 nip cayenne
salt

Skær auberginen i terninger på ca. 1½ x 1½ cm, vend dem i olie, salt og peber og bag dem i bradepanden med bagepapir ved 175 grader i ca. en halv time. Vend dem undervejs. Kog kartoflerne, pil og afkøl dem, og skær dem i mindre stykker. Rist sesamfrøene på en tør, hed pande, til de er gyldne.

Bland cremen og vend kartofler samt ½ af auberginerne i. Anret på et fad og pynt med resten af auberginerne, sesamfrø og persille.

Note: En udmærket ret, som er forholdsvis neutral i smagen. Derfor tror jeg også, at den vil passe godt til en velstegt bøf eller en godt krydret ret.

Gulerodspuré med appelsin og chili
4 personer
gulerodspuré, gulerødder, appelsiner, chili, puré
750 g (7-8) gulerødder
½-1 tsk stødt chilipulver
2 tsk stødt spidskommen
1 spsk friskpresset appelsinsaft
4 tsk friskpresset citronsaft
1 dl creme fraiche 38%
2 spsk hakket persille
salt og peber

Gulerødderne skrælles og koges i mindre stykker, til de er helt møre, moses og afkøles. Mosen røres med de øvrige ingredienser, persille hakkes fint. Den smages til, anrettes i en skål og pynte med persille.

Note: Jeg kørte gulerødderne i minihakkeren, så de ikke smuttede mærkelige steder hen, når jeg forsøgte at mose dem med en gaffel, og så undlod jeg persille. Jeg puttede ca. en halv tsk chili ekstra i, for retten var lidt for mild til mig – og selv efter det var jeg ikke helt overbevist. Jeg tror, den er bedre med persille, men det havde vi desværre ikke.

Cherrytomat-salat
3 personer
tomatsalat, salat, cherrytomater, tomater
2 håndfulde blandet salat
1 lille grøn peberfrugt
12 cherrytomater
2 spsk frisk, hakket koriander
½ håndfuld solsikkefrø

Dressing:
3 spsk olivenolie
3 spsk hvidvinseddike
½ tsk salt
1 tsk sesamolie

Salaten får et par gange med kniven, så bladene bliver mindre. Peberfrugten skæres i små tern, og cherrytomaterne halveres. Det blandet i en skål sammen med den hakkede koriander. Dressingen rystes sammen og hældes over salaten, og solsikkefrøene drysses over.

Note: Hjemmefusket salat – og så fik jeg rigtig leget med sesamolien, som også optræder i den næste opskrift.

Rugflute
1 stk. rugflute, flutes, brød, rugmel, yoghurt naturel, hørfrø

15 g gær
2½ dl lunkent vand
1 dl yoghurt naturel
320 g rugmel
150 g hvedemel
2 spsk hørfrø
sesamolie

Vand og yoghurt naturel blandes og gæren opløses i den. Mel og hørfrø blandes i dejen og den æltes, inden den sættes et lunt sted i et par timer med et klæde over.

Dejen formes til ét langt flute og hviler ca. en times tid, inden den pensles med olie og sættes i en ovn ved 225 grader og bager i 20-25 minutter.

Note: Opskriften er hjemmekomponeret. Jeg havde noget rugmel, jeg ville bruge op, så jeg fandt en opskrift, der lignede lidt det, jeg ville have – og erstattede så på må og få, mens jeg krydsede fingre for, at det gik godt. Det gjorde det heldigvis. En anden gang vil jeg dog nok tilføje ½-1 tsk salt i opskriften.

Hjemmerørt æggesalat

Hjemmerørt æggesalat

Aaah… det er nu meget hyggeligt med regn- og tordenvejr på sådan en feriemorgen. Havde jeg ikke fået masser af sol både under vores rejse og i ugen op til, ville jeg sikkert have en anden holdning nu, men jeg syntes nu, at det var 

Jordbær-blåbær smoothie og havregrynspandekager

Jordbær-blåbær smoothie og havregrynspandekager

I dag forkælede jeg gemalen med lidt lækker morgenmad. Faktisk var det mest en undskyldning for at få et blødkogt æg, for det har jeg ikke fået i umindelige tider, og nu jeg alligevel var i gang i køkkenet… MissMuffin lavede for nylig en række 

Torsk i stærk chilisnask, curry med grønne bønner, poori og raita med agurk

Torsk i stærk chilisnask, curry med grønne bønner, poori og raita med agurk

I går havde vi besøg af yndlingsnevøen + forældre. Jeg havde tænkt mig at kaste mig over lidt mere besværlige opskrifter, nu hvor jeg havde god tid til at lave det, men de var nu rimelig lette at gå til. Dog snød poori-brødene lidt tidsmæssigt, da jeg dårligt kunne følge med, når der både skulle rulles dej ud og steges brød. Alle retterne er inspireret af retter fra kogebogen ‘Vores indiske køkken’.

Poori
20 stk.poori, indisk, brød, hvedemel, grahamsmel

350 g hvedemel
150 g grahamsmel
250 ml vand
2 tsk salt
1 spsk olivenolie
olie (gerne rapsolie) til stegning

Bland mel, salt, vand og olie i en skål. Ælt dejen, til den er jævn.
Læg et viskestykke over skålen, og lad dejen hvile i en halv time.
Ælt derefter dejen igennem igen. Lav 20 små kugler og rul dem flade, til de er ca. 15 cm i diameter og 1-2 mm tykke.

Varm olie i en wok, til det er rigtig varmt (det må ikke ryge). Læg forsigtigt en poori i den varme olie og hold den under overfladen i fem sukender, indtil du kan se, at den bevæger sog mod overfladen. Når den begynder at boble op, vendes den forsigtigt med en hulske og holdes igen under olien i fem sekunder. Gør det en gang mere på hver side. Tag poorien op og lad den dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.

Note: Jeg brugte lidt mere vand – ca 300 ml – men fulgte ellers opskriften, og brødene var rigtig lækre som tilbehør. I sig selv smager de ikke af så meget, men de var gode til at søbbe sauce op med.

Torsk i stærk chilisnask
4 personertorsk i stærk chilisauce, fisk chili, hvidløg, løg, tomater, koriander

500 g torsk, skåret i mundrette tern
3 mellemstore løg
4 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
3 chilier uden kerner, finthakkede
2 tsk. garam masala
2 tsk stødt chili
1 tsk stødt gurkemeje
1 chili med kerner, finthakkede (kun hvis du ønsker en stærk version)
1½ tsk salt
4 store tomater, finthakkede
1 dl friske korianderblade
4 dl vand
½ citron
salt og peber

Snit løgene og steg dem i en tykbundet gryde i otte minutter ved middelvarme. Kom derefter hvidløg og spidskommen i løgene og rør rundt i yderligere tre minutter. Tilsæt de friske chilier, garam masala, chilipulver, gurkemeje og salt og rør konstant rundt i ca. to minutter stadig ved middelvarme.

Kom derefter de finthakkede tomater og korianderblade i blandingen og lad det simre i tre-fire minutter. Tilsæt fire dl vand og rør rundt i yderligere tre minutter. Tag blandingen af varmen, kom den i en blender og blend saucen til en lind masse. Hæld den tilbage i gryden og smag den til med salt og peber, inden torsken tilsættes, og lad det simre i 7-10 minutter. Hæld citronsaft over blandingen og drys med korianderblade.

Note: Jeg brugte kun halvt så meget chili, da jeg var lidt bekymret for, om den virkelig blev så hidsig, og så puttede jeg lidt ekstra stødt chili i til sidst, da jeg havde konstateret, at den slet ikke var så ond. Desuden var jeg løbet tør for garam masala, så det måtte jeg undvære i retten. Jeg er ikke så meget til torsk (noget med barndomstraumer over kedelig kogt torsk), men tilberedt på denne måde er det jo en fantastisk spise!

Raita med agurk
4 personer
agurke-raita, raita, agurk, yoghurt naturel, garam masala
3 dl yoghurt naturel
en kvart agurk skåret i små tern
½ tsk stødt chili
en knivspids garam masala
salt og peber

Bland alle ingredienserne.

 

Curry med grønne bønner
4 personercurry med bønner, grønne bønner, dal, chili

2 spsk olivenolie
½ tsk sennepsfrø
1 tsk channa dal
1 tsk urad dal
½ tsk stødt gurkemeje
½ tsk spidskommen
1½ tsk tørret chili
400 g grønne bønner skåret i 2 cm lange stykker
1 dl vand
1½ tsk salt
2 cm ingefær, skåret meget fint
2 spsk kokosmel

Varm olien og svits sennepsfrøene i 30 sekunder. Tilsæt derefter channa dal, urad dal, gurkemeje, spidskommen og tørret chili og rør rundt ca. et minut. Tilsæt så bønner, salt og ingefær og rør godt rundt, så krydderierne får fat i bønnerne. Tilsæt vand, læg låg på og lad retten simre over svag varme, til bønnerne er kogt – 10-15 minutter eller mindre, hvis bønnerne er frosne. Når retten er færdigkogt, så rør kokosmel i gryden.

Note: Retten blev uden de to typer dal-krydderi, da jeg endnu ikke er stødt på dem i butikkerne. Måske jeg snart skulle tage mig sammen og opsøge en af de etniske grønthandlere for at se, om ikke de har det… Bemærk i øvrigt, at denne ret er forholdsvis stærk.

indisk madRetterne blev serveret sammen med mango chutney og basmatiris, og det var en rigtig god kombination af stærkt, mildt og sødt på samme tid. Min varmeste anbefaling 🙂

Ferskensmoothie, fyldt mørbrad og chilichampignons

Ferskensmoothie, fyldt mørbrad og chilichampignons

Jeg er håbløs bagud med at blogge. Mens jeg har skrevet om vores tur til Frankrig, har jeg også fundet tid til at eksperimentere i køkkenet, så jeg må lige sørge for at få indhentet de sidste par dage i løbet af i dag. Håber