Confiserie de Gorges du LoupOm tirsdagen havde vi planlagt en lille tur rundt i det franske landskab. I Nice-området ligger der mange små skønne byer, som hver især har deres specialiteter og kendetegn, og gemalen havde derfor lavet en lille rute, som ville føre hele selskabet hen til flere af vores yndlingsbyer.

Vi kørte først igennem området omkring Grasse, som er kendt for sine parfumer og gjorde holdt i Gourdon, hvor udsigten er helt fantastisk. Vi så flere paragliders, der fløj et par kilometer væk.

Dernæst tog vi til Confiserie de Gorges du Loup, som jeg har skrevet om tidligere – eller konfektmøllen som den hurtigt blev døbt i vennekredsen. Besøget faldt i ret god jord, og folk hyggede sig med at smage de forskellige varer, ligesom der blev shoppet lidt.

dorade med fennikelUdflugten sluttede i Tourettes, som shoppingmæssigt er en af mine yndlingssteder. Sidst vi var der, fik jeg købt nogle oliventræs-spækbrætter samt nogle delikatesseting, og søreme om ikke det skete igen denne gang!

Vi spiste på Aubergé de Tourettes, som svigerforældrene havde anbefalet, og det var bestemt ikke en skuffelse! Priserne lå lidt over, hvad vi normalt ville give for en frokost, men så var det til gengæld også meget velsmagende og noget anderledes. Jeg fik dorade med fennikel og en creme til (som jeg dog ikke helt kan huske indholdet af – men den var meget lækker!)

Tjeneren var meget høflig og overbærende – vi kom ti personer omkring kl. halv to og var lidt ubeslutsomme, men han styrede os sikkert gennem menukortet. Stedet er danskejet, og det kan man blandt andet se på regningen, hvor der nederst står “De blev betjent af…” – åbenbart har ejeren købt kasseapparatet i Danmark!

stor vandmelonResten af dagen stod på hygge ved poolen. Jeg har taget et billede af den uforskammet store vandmelon, som vi gik og spiste af over flere dage. Jeg ved ikke, hvor mange kilo, den vejede, men for at sætte tingene lidt i perspektiv, har jeg fotograferet min hånd ved siden af melonen.