Month: marts 2020

Ande-ramen med ingefær

Denne ande-ramen er endnu et godt eksempel på Stop-Spild-af-Mad-madlavning. I disse tider – og her taler jeg lige dele krisetid og forårstid – får jeg ryddet godt ud i lageret, og det betød, at jeg stegte en hel and i søndags! Den var købt til 

Pulled Pizza Bread

Pulled Pizza Bread må simpelthen være en amerikansk opfindelse, for de kan om nogen finde ud af at lave syndig lækker comfort food! Det er et brød, der er lagt sammen af en lang række flade dejstykker, der er toppet med tomatsauce, ost og eventuelt 

Blommesaft

blommesaft, blommer, rørsukker, vanilje, stjerneanis,

Jeg er i gang med at rydde op i fryseren, hvor jeg blandt andet skal bruge en masse blommer fra sidste sommer, og her kommer denne blommesaft ind i billedet. For hjemmelavet blommesaft må da være en god og let måde at bruge en masse blommer på! Og så er det fint med lidt variation, når nu vi lige har drukket den sidste rabarbersaft, som jeg havde gemt i fryseren.

Jeg eksperimenterede lidt med mængden af sukker og krydderier, for det afhænger meget af hvilken slags blommer, du bruger. Vi har Victoria-blommer i haven, og de har mild og let sødmefuld smag. Af samme grund brugte jeg lidt mere sukker, end jeg først havde planlagt, så saften blev lidt sødere, og så har jeg tilføjet lidt flere stjerneanis i opskriften herunder, end jeg selv brugte, så smagen bliver mere tydelig. Derudover har jeg skåret lidt ned på mængden af vanilje, så den ikke bliver for dominerende.

Blommesaft

2 kg blommer, udstenede
800 g rørsukker (mindre, hvis blommer er meget søde)
2 l vand
6-7 stjerneanis
½ vaniljestang

Hæld alle ingredienser i en gryde og bring det i kog. Lad det derefter småkoge i ca. 10 minutter og tag så gryden af varmen. Lad det køle af og si det. Hæld din blommesaft på skoldede flasker og stil dem køligt – du kan evt. hælde dem i plastflasker og putte dem i fryseren, hvis de skal holde i længere tid. OBS – sørg for at gemme blommepulpen! Pil stjerneanis og vaniljestang fra og brug blommepulpen som toppen på morgenyoghurten, spis den som blommegrød med mælk eller fløde eller brug den i bagværk.

Note: Det er en mild blommesaft med let smag af blommer, vanilje og et lille hint stjerneanis. Husk at den skal blandes med lidt vand og smid gerne et par isterninger oveni.

Chili-lasagne

Det er alt, alt for længe siden, at vi har fået lasagne, så da jeg fandt et glas chilipasta i vikturalierummet, så besluttede jeg, at jeg ville lave chili-lasagne! Det er en småfunky sammenblanding af chili con carne og lasagne, og den tricky del er 

Nyretapper med majskompot

Nyretapper er – trods navnet – en rigtig lækker spise. Det er oplagt at tro, at det har noget med nyrer at gøre (hvilket de færreste danskere sandsynligvis finder appetitvækkende), men det er en okse-udskæring, som sidder ved siden af nyrerne. Udskæringen går også tit 

Sprøde grøntsagsbrød

grøntsagsbrød, vegetarbrød, brød, blomkål, æg, ost, gulerødder, solsikkekerner, hørfrø, hasselnødder, paprika

Disse sprøde grøntsagsbrød fandt jeg under mine madblogs-bogmærker, og de passede perfekt ind i mit madblogs-benspænd i denne måned. Samtidig er det også en genial måde at få brød på uden at være afhængig af gær og hvedemel.

Det er Madbanditten, der står bag de oprindelige brød – jeg justerede dog ingredienserne i forhold til, hvad jeg havde på lager, så broccoli blev udskiftet med gulerødder, og jeg undlod loppefrøskaller, ligesom jeg ændrede i krydderisammensætningen.

Sprøde grøntsagsbrød
4 stk.

175 g blomkål, fintrevet
75 g revne gulerødder
50 g revet cheddar
½ dl solsikkekerner
½ dl hørfrø
½ dl hasselnødder
1 tsk sød paprika
salt og peber
1 æg

Blend solsikkekerner, hasselnødder og krydderier. Rør de revne grøntsager samt ost i og ælt det sammen med æg til en fugtig dej. Del dejen om i fire kugler og tryk dem flade på en bagepapirbeklædt bageplade. Sørg for at trykke kanten af hvert grøntsagsbrød ind, så kanten bliver jævn og ikke flosset. Bag dine grøntsagsbrød ved 175 grader i 30-35 minutter – de skal være gyldne og sprøde. Tag dem ud af ovnen og løft dem over på tallerkner ved hjælp af en spatel.

Du kan servere dine grøntsagsbrød med stort set al slags pålæg – enten som frokostret eller som en forret. Jeg blendede nogle soltørrede tomater og syltede artiskokker og brugte som creme. Den blev toppet med parmaskinke, oliven og lidt frisk rosmarin.

Note: Jeg blev virkelig positiv overrasket over disse lækre grøntsagsbrød. Sprøde, saftige og en dejlig smag. Det er også en lidt anderledes servering, som jeg tror kunne være sjov at servere for gæster.

Mælkefri chokoladekage med peanutbutter

Chokolade og peanutbutter er en skøn kombination, så da jeg faldt over en opskrift på mælkefri chokoladekage med peanutbutter fra CookieCrumble i mit arkiv, så blev det straks til torsdagskagen på hjemmekontoret (for ja, om torsdagen er der som regel kage på min arbejdsplads). Og 

Madbrød med spinat og feta

Jeg er fortsat i fuld gang med mit gamle madblogs-benspænd, og denne gang blev det til et madbrød med spinat, som jeg fandt hos MissMuffin. Jeg fulgte opskriften på dejen men ændrede i fyldet. Desværre huskede jeg ikke at putte soltørrede tomater i, hvilket ellers 

Pistaciecreme

pistaciecreme, pistacienødder, fløde, sirup, hvid chokolade,

Jeg stødte på pistaciecreme på en ferie i Italien for mange år siden og blev straks forelsket i konceptet. En smørbar creme lidt som Nutella men med pistacier i stedet for hasselnødder. Mmm! I forbindelse med mit gamle madblogs-benspænd opdagede jeg, at jeg havde en opskrift på pistaciecreme fra Kage! Kage! Kage! Jeg undlod dog kardemommekapsler, tilføjede et knips salt samt udskiftede honning med mørk sirup (og øgede mængden).

Pistaciecreme

50 g pistacienødder, afskallede
1 dl fløde
1 spsk mørk sirup
100 g hvid chokolade, hakket
et lille knips salt

Hæld pistacienødderne ud på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem ved 225 grader i 8-10 minutter. De må gerne tage farve, men sørg for at tage dem ud, hvis de begynder at blive mørke. Hæld nødderne over på et rent viskestykke og gnid nødderne med viskestykket, så de brune skaller falder af. Hæld nødderne over i en blender og mal dem så fint som muligt.

Hæld fløde, chokolade, salt og sirup i en kasserolle og varm det langsomt op. Rør i det med jævne mellemrum. Tag kasserollen af varmen, når chokoladen er smeltet. Hæld blandingen i en skål sammen med de blendede pistacienødder og pisk det til en jævn masse. Hæld din pistaciecreme på et skoldet glas og stil det i køleskabet i et par timer, så det stivner.

Nu har du en lækker pistaciecreme, du kan smøre på brød og boller – fuldstændig som Nutella men bedre!

Syrlig citrusdressing

Jeg er i gang med mit gamle-madblogs-benspænd, og her faldt jeg over en opskrift på appelsin-citron vinaigrette hos Heidis Verden under mine bookmarks. Jeg freestylede mig frem til en mere syrlig udgave, som jeg tænkte ville fungere godt sammen med fintsnittet spidskål, stegt andebryst samt