Month: maj 2011

Fuldkornsboller med peberfrugt

Fuldkornsboller med peberfrugt

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at bruge rester i brød- og bollefremstillingen, så da vi både havde en sjat tykmælk, der skulle bruges, og en række peberfrugter, som var så runkne, at Tollundmanden ville blive misundelig – ja, så måtte der gang i 

Lakselasagne

Lakselasagne

Weekenden stod rigtig i laksens tegn, for udover tortellini med laks lavede jeg også lakselasagne. Jeg kan jo ikke have et benspænd med italiensk mad uden lasagne! Retten er så mild, lækker og cremet, at en del fiske-skeptikere bør kunne lokkes til at smage, for 

Agurker-schmagurker

Agurker-schmagurker

Lige nu har jeg tre danske agurker i køleskabet, som jeg ikke ved, om jeg skal smide ud eller ej. Med dødsfald i Tyskland og advarsler mod agurker, tomater og salat fra Tyskland, Spanien og måske Danmark er det ikke lige salat, der har stået på menuen de sidste dage, og det ærgrer mig. Det er nu, det for alvor er sjovt at lave salat, men det frister ikke ligefrem, når smittekilden endnu ikke er fundet. I stedet kogte jeg så tomatsauce af de friske tomater i går aftes, mens jeg venter på, at det bliver tirsdag, og myndighederne kan melde ud, om der er smittefare ved de danske grøntsager.

Kogte og stegte grøntsager kan være fine – men lige nu har jeg nu mest lyst til at spise dem rå. Det kan være, jeg skal skrælle et par gulerødder i stedet.

Hvordan har de seneste dages omtale af bakterieinficerede grøntsager påvirket dig og din madlavning?

Råsyltet appelsinmarmelade med chokolade

Råsyltet appelsinmarmelade med chokolade

For et stykke tid siden læste jeg om appelsinmarmelade med chokolade hos Nyt herfra, og den idé var jeg ret fascineret af, så det ville jeg efterprøve. Jeg var dog lidt usikker på, hvordan resultatet ville blive, hvis jeg puttede chokolade i en varm marmelade, 

Tortellini med spinat, citron og ricotta vendt i laksestrimler

Tortellini med spinat, citron og ricotta vendt i laksestrimler

Nu hvor den hjemmelavede pasta var en succes, fik jeg blod på tanden og besluttede mig for at lave tortellini. Jeg havde ellers på fornemmelsen, at det var besværligt og et værre pillearbejde, men jeg blev positivt overrasket, da jeg først kom i gang. Det 

Første møde i vinklubben

Første møde i vinklubben

I går var jeg til første vinsmagning i den vinklub, jeg lige har meldt mig til. Otto Suenson skrev for et stykke tid siden, at de ville åbne en vinklub med vinsmagninger hver anden måned, og hvor medlemmerne har god mulighed for at påvirke temaerne for de enkelte aftener. Da jeg har besluttet mig for at blive klogere på vin, var dette en oplagt chance, og det viste sig også at blive en hyggelig og spændende aften.

Vi startede med lidt spansk cava, mens vi ventede på, at de sidste dukkede op, og dernæst havde værten fundet syv vine frem, som matchede aftenens tema: sommervine.

Vi lagde ud med en hvidvin – Bruno Clair, Marsannay Blanc fra Frankrig. Det var en mild hvidvin, som havde en pudsig duft af makrel i tomat! Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men jeg blev en anelse overrasket over duften. Smagen foldede sig ud som et silkelagen i munden, og den havde en lidt tør eftersmag. Det var dejligt forfriskende at smage denne vin, da jeg ofte støder på hvidvine, der er for søde, men denne her kunne jeg godt bruge til en sommerret.

Dernæst kom aftenens rosévin – Chateau Saint Louis la Perdrix Rosé fra Frankrig. Smagen var noget mere afdæmpet end duften men ellers en lidt anderledes og knapt så sød rosévin. Eftersmagen var forholdsvis lang. Udmærket til prisen.

Resten af aftenens vine var rødvine, hvor den første kom fra Chile. Veramonte, Pinot Noir Reserva var frisk og bed lidt, når man drak den. Den havde ikke så lang eftersmag, og da jeg smagte første mundfuld, blev jeg enig med mig selv om, at det var en vin, jeg kun ville bruge sammen med mad, da smagen ikke matchede mine ønsker og forventninger til en stand-alone-vin. Jeg ændrede dog mening, for efter et par minutter i glasset, hvor vinen blev varmere, udviklede den også en sødme, som gjorde den sværere at koble sammen med mad, men også mere spændende i forhold til bare at nyde et glas.

Herefter kom vi til to italienske rødvine. Den første – Selvapiana, Chiante Rufina – havde en flot, lys rød farve, som fik den til at skinne som en klar rubin. En behagelig vin med kort eftersmag, stille og rolig og med en fin balance. En vin, der vil egne sig fint på en hverdag og med en simpel pastaret til, og derfor også en vin, hvor jeg købte en flaske bagefter, da det jo passer som fod i hose til mit nuværende benspænd.

Den anden italienske rødvin – Bel Colle Barbera d’Alba – havde en mørkere og mere fyldig smag. En dejlig vin med en god sødme og mættende smag. Sjovt nok fik jeg virkelig lyst til at spise et stykke ost til. Om vinen teoretisk set er god til det, skal jeg ikke kunne sige, men da der blev serveret både brød og kildevand (begge til at rense munden med mellem smagningerne) samt noget emmenthaler, så havde jeg god mulighed for at afprøve det, og jeg syntes, det smagte dejligt sammen. Havde vi ikke allerede købt flere fyldige rødvine til vinfestivalen, havde jeg måske købt en flaske.

Den næstsidste vin på programmet kom fra Sydafrika. Backsberg, Pumphouse Shiraz havde en skøn fyldig duft og overraskede med en meget røget smag. Den brændte røgede smag var ifølge en af de andre deltagere et generelt træk ved de sydafrikanske vine, men jeg mindes ikke at have smagt en vin før, hvor det var så tydeligt. Smagen mættede ret meget, og det er nok ikke en vin, man for alvor drikker meget af. Der var ret delte meninger om vinen. Personligt var jeg ret fascineret og syntes, at det var en ret provokerende vin, som udfordrede mig, og den må jeg simpelthen lære bedre at kende, så jeg købte en flaske af den.

Som afslutning fik vi den amerikanske Ampelos, Syrache, som havde en lækker sød duft og var sød og lidt tør på samme tid. Det var en solid vin med lidt kant, og værten fortalte også, at de tidligere har brugt den som julevin, da den giver et godt modspil til den fede andesteg. Ampelos er i øvrigt grundlagt af et dansk par, der fokuserer på økologiske og biodynamiske vine.

… og så var det alligevel ikke den sidste vin, for værten trak en magnumflaske frem. Coppolas Cask Cabernet, som havde en dejlig duft og en voldsom smag – som en lussing, hvor munden blev overvældet af smagen. Der er en mellemlang eftersmag, og det var en flot afslutning på en interessant og hyggelig vinsmagning, hvor jeg også fik snakket med flere af de nærmeste. Jeg glæder mig allerede til næste arrangement, som bliver allerede om en måned, og jeg er spændt på, hvad temaet vil være.

Djævlekylling, timiangnocchi og ricottakage med chokolade

Djævlekylling, timiangnocchi og ricottakage med chokolade

En aftale i mandags, der blev aflyst om formiddagen, resulterede i stedet i, at vi om eftermiddagen kunne invitere svigerforældrene til middag. Da jeg havde lavet en del af maden i forvejen, var det fjollet, hvis det skulle gå til spilde, nu jeg alligevel ikke 

Hvilket benspænd skal jeg vælge i juni?

Hvilket benspænd skal jeg vælge i juni?

Ukrudt kan også være smukt Hver måned vælger jeg et nyt benspænd, men jeg har endnu ikke valgt for juni måned, og derfor har jeg brug for din hjælp – hvilket benspænd skal jeg kaste mig over? Jeg har udvalgt tre gode forslag, som jeg 

Vildtkød med pasta og friterede salvieblade

Vildtkød med pasta og friterede salvieblade

Jeg er stødt på flere italienske retter med vildt – primært hare – så jeg havde lyst til at eksperimentere med kombinationen af vildtkød og pasta i søndags. Her var det dog ikke hare men rådyr, som jeg brugte. Italienerne bruger også friterede salvieblade på flere retter, så det prøvede jeg også. Jeg har både set bladene med og uden dej, men jeg foretrækker nu det sidste. Jeg syntes, at disse tabte for megen smag ved at blive dyppet i dej inden friteringen.

Vildtkød med pasta og friterede salvieblade
3 personer

500 g vildtkød i tern
olivenolie
3 fed pressede hvidløg
1 løg, hakket
2 dl rødvin
2 gulerødder, skåret i mindre stykker
1 dåse tomater
salt og peber

Kødet brunes på panden i en sjat olivenolie. Tag kødet op og svits dernæst løg og hvidløg og tilsæt derefter kødet igen samt rødvin. Lad det koge op et øjeblik og tilsæt dernæst gulerødderne og tomaterne. Lad det simre en halv times tid under låg og smag til med salt og peber lige inden servering.

Note: Vildt og pasta er en anderledes men glimrende kombination, og denne forholdsvis mørke ret passede perfekt til regnvejret for et par dage siden.

Aubergine med ansjoser, tomater, kapers og lidt pasta

Aubergine med ansjoser, tomater, kapers og lidt pasta

Det blev til en hurtig frokostret her i weekenden, da et projekt med fyldte auberginer måtte ændres, fordi auberginen havde fået et par pletter, der skulle skæres af. I stedet blev de skåret væk, og auberginen skåret i tern – og pludselig lavede jeg i