En chokolade-kokoskage kom på bordet, da vi spillede brætspil med et vennepar i sidste uge. Det slog mig, at det er virkelig længe siden, jeg sidst har bagt en chokoladekage og endnu længere siden, at jeg har bagt en kage med kokos! Jeg tog udgangspunkt …
Denne abrikosbudding serverede jeg som dessert i sidste uge, da vi havde svigermor på besøg. Det blev afslutningen på menuen, der også bød på hvide asparges i fad og Aubergine Languedoc, så det var virkelig en menu, hvor jeg fik prøvet mange benspændsretter! Ideen til …
Aubergine Languedoc er en fransk aubergineret, der indeholder bacon. Det er altså ikke en vegetarret, men du kan – efter min mening – lave en vegetarisk udgave, hvis du tilføjer lidt røget salt til retten. Bare for at tilføre den lidt af den smag, du mister ved ikke at bruge stegt bacon i retten.
Jeg serverede aubergineretten tidligere på ugen, da vi havde svigermor på besøg, og hvor vi fik hvide asparges i fad som forret. Til hovedret fik vi langtidsstegt kylling, stegte squash og så denne Aubergine Languedoc, som jeg fandt i en af de gamle Lademanns-kogebøger, som udgør månedens benspænd. Jeg justerede dog lidt på nogle af målene samt udelod laurbærbladet.
Aubergine Languedoc
4-5 personer
2 mellemstore auberginer salt ca. 100 g tykke skiver bacon ca. 3 store tomater (udskift eventuelt denne med flåede tomater fra dåse) 1 stort løg, finthakket 2 fed hvidløg, finthakket 1 dl hvedemel olie til stegning ½-1 dl frisk bredbladet persille, hakket lidt peber
Skær auberginerne i tynde skiver på den lange led (ja, det er lidt svært, men brug en skarp kniv og pas godt på!). Drys salt på to tallerkner og læg skiverne på saltet, inden du drysser auberginerne med mere salt. Lad dem trække en halv times tid, inden du børster saltet af.
Steg baconen på en pande, indtil det er stegt uden at være helt sprødt. Tag det af og steg derefter løg og hvidløg i et par minutter, mens du rører, så de ikke brænder på. Tilsæt persille, giv det nogle sekunder mere og overfør det til en skål.
Vend aubergineskiverne i mel og steg dem derefter (opdelt i mindre portioner) gyldne på hver side på panden. Du får nok brug for at tilsætte lidt mere olie.
Tag et mellemstort ildfast fad på ca. 20×25 cm og smør det med lidt olie. Læg først halvdelen af aubergineskiverne og drys med løgblandingen. Skær tomaterne i tynde skiver og fordel dem ud over auberginerne. Læg derefter anden halvdel af auberginerne. Drys lidt peber over.
Bag den franske aubergineret i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time. Tag den ud og lad den trække i 5-10 minutter, inden du serverer den. Du kan servere Aubergine Languedoc som tilbehør men også som selvstændig ret med brød til.
Note: Dejlig aubergineret, som passede fint til den stegte kylling, vi spiste den sammen med. En anden gang tror jeg, at jeg udskifter de friske tomater med flåede tomater fra dåse for at gøre retten endnu mere saftig.
Hvide asparges i fad er en simpel og ret oplagt forret her om foråret, og så er det også en del af mit benspænd. Retten stammer nemlig fra ‘Grønsager’-kogebogen i den gamle Lademanns-kogebogserie, som jeg henter inspiration fra i denne måned. I den oprindelige opskrift …
Lion’s mane er en spændende spisesvamp, som er blevet populær hos gourmet-vegetarrestauranterne de seneste år. Det skyldes ikke mindst, at svampen har en struktur, som ‘efterligner’ kødfibre og derfor er virkelig interessant at bruge som erstatning for kød. Svampen smager på ingen måde som kød, …
Denne agurkegryde er min første ret i forbindelse med månedens benspænd, hvor jeg prøver retter fra det gamle madleksikon fra Lademanns, der var meget populære i 70’erne.
Jeg fandt retten i ‘Grønsager’-bogen, som er delt op efter de enkelte grøntsager, så alle opskrifter med agurk er samlet osv.
Jeg justerede på mængden af nogle ingredienser samt udelod champignons.
Agurkegryde
2-3 personer
1 lille løg, hakket 250-300 g kartofler smør til stegning 2 dl vand eller bouillon 1 mellemlang agurk 2 store og meget modne tomater ½ dl friskhakket dild ½ dl friskhakket bredbladet persille salt og peber
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern. Smelt smør i en lille gryde og steg løg og kartofler ved mediumvarme et minuts tid. Tilsæt vand eller bouillon, læg låg på og lad det simre i ti minutter. Skær agurken i tykke skiver, som du halverer, og skær tomaterne i mindre stykker. Put begge i gryden, rør rundt, læg låget på igen og giv det yderligere ti minutter. Vend krydderurterne i grøntsagerne og smag til med salt og peber.
Servér din agurkegryde lun. Jeg synes, at den passer rigtig godt sammen med stegte pølser, men du kan også servere den sammen med andre typer svine- eller kyllingekød eller sammen med vegetarbøffer.
Note: Agurkegryde er en rimelig mild og frisk grøntsagsret. Den varme, lidt bløde agurk var et lidt spøjst element i retten, men det smagte ok. Jeg er dog stadig ikke helt overbevist om, at det er en god idé at bruge agurker i lune, sammenkogte retter.
Maj måned bliver en rigtig retromåned, for jeg har fundet de gamle kogebøger frem fra min barndom! Enkelte er købt i en genbrugsbutik, men langt de fleste er fra mit barndomshjem. Serien hed Menu med undertitlen Lademanns Internationale Madleksikon, og mange af kogebøgerne blev udgivet …
Friterede østershatte er et godt vegetarisk alternativ, når du skal bruge fyld til burgere eller sandwiches, eller du ønsker en lidt anderledes velkomstsnack. Jeg har set flere forskellige opskrifter på friterede østershatte, og enten bruger folk kærnemælk, eller også bruger de en kombination af mælk …
Restaurant Applaus bliver sidste indlæg i forbindelse med mit madanmeldelse-benspænd. Vi var nemlig i Aalborg for et par uger siden, for lige siden den fantastiske sommer, hvor vi både spiste hos Alimentum og Nam har jeg drømt om at komme tilbage til byen med de gode restauranter.
Applaus tilbyder – udover a la carte – også en 10 retters menu til 550 kr, en drikkemenu på fire glas til 450 kr eller en fuld menu med 10 retter, velkomstbobler, brød og smør, vinmenu/alkoholfri alternativer, vand og after dinner cocktail til i alt 1250 kr. I april fejrede de dog fødselsdag, så den fulde menu var sat ned til 900 kr.
Vi snuppede det sidste, for det var jo svært at sige nej tilv! Jeg sprang dog velkomstboblerne over, da jeg hellere ville holde mig til nogle enkelte glas vin (og velkomstbobler hos restauranter sjældent er noget særligt).
Vi lagde ud med snacks, hvor vi delte disse kroketter med limebladsmayo og bonitoflager. Kroketter er jo altid en skøn appetizer, og disse var ingen undtagelse. Mmm!
Den anden lille appetizer var tostada med tatar, fintreven ost, syltede perleløg og umami mayo. Også en skøn appetizer med en uartig mængde ost.
Der kom surdejsbrød og smør på bordet. Nu skulle vi igennem en del retter, så vi holdt os i skindet og smagte kun kort på det, men det havde en lækker krumme.
Nu kom vi til den første egentlige ret. Her lå et stykke stegt fisk i en cremant beurre blanc med agurkeolie og friske krydderurter. En god kombination med den milde og magre fisk og den fyldige sauce. Desværre havde retten fået lige lovlig megen salt.
Vi fik også en tallerken med grillet salat og sprødt kyllingeskind på. Den saftige salat gik godt sammen med det sprøde og fedtede kyllingeskind, men igen havde retten fået rigeligt med salt.
Og så fik vi også en enkelt portionsanretning. I den lille røde skål var der krabbe-gyoza med strandkrabbebisque og puffede boghvedekerner. En dejlig servering, der var godt afstemt.
Der var indlagt noget ventetid på dette tidspunkt, hvilket gav fin mening, så vi kunne fordøje lidt, inden hovedrets-runden kom. Vi fik hver en tallerken med stegte nyretapper, en meget cremet kartoffelmos, jordskokkechips og sauce med kapers. Kødet var perfekt stegt, og det var en klassisk hovedret, som de fleste ville kunne være med på (forudsat at du spiser oksekød). Jeg kan dog ikke huske, om det var denne eller de følgende spyd, der også havde fået lidt rigeligt salt.
Vi fik også denne deletallerken med to spyd svampe-shawarma med svampeglace. En spændende idé men de var desværre også ret hårdt stegt, hvilket ikke gjorde noget godt for smagen.
Den tredje og sidste ret, der blev serveret sammen med hovedretten, var med hvide asparges, og den virkede ret malplaceret. Hvis den skulle have været med, så burde den havde været som en af de første retter i menuen, for den passede slet ikke ind her.
Nu var vi nået til desserterne. Den første bestod af en is lavet på brunet smør, der lå på en bund af crumble. Ved siden af den var en abrikosmousse med syltet abrikos og abrikosgelé. Begge dele smagte dejligt, men jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod den lidt pudsige kombination. Retten kunne sagtens bare have været den ene af de to elementer.
Den sidste dessert var en deletallerken med to stykker blondie med passionsfrugt og cashew. Det er ikke så tit, at man støder på passionsfrugt i desserter herhjemme, så det var hyggeligt med disse farverige stykker kage. De var lidt kompakte, men frugtpuréen var både frisk og sødmefuld på samme tid.
Menuen sluttede af med en after dinner cocktail, og så var det jo oplagt at bede om en Espresso Martini. En udmærket og ikke for sød udgave, som dog ikke gjorde det store væsen af sig.
Vi fik en rigtig fin betjening af de venlige tjenere, og det var i det hele taget en god stemning i restauranten, hvor der var fyldt denne aften.
Maden svingede desværre noget smagsmæssigt, men i de fleste tilfælde skyldtes det oversaltning (hvilket dog under alle omstændigheder er ærgerligt). Jeg skiftede lidt mellem at vælge med eller uden alkohol i løbet af måltidet, og det fungerede fint. Der var dog ingen opfyldning undervejs (hvilket ikke stod meget tydeligt i menukortet), men det gjorde mig ikke noget. Jeg ville have bedt om mere, hvis jeg havde savnet det.
En stor menu inklusiv appetizers, after dinner cocktail samt fuld drikkemenu til 900 kr er uhørt billigt. Så er det selvfølgelig ærgerligt, at der var flere oversaltede retter, da vi spiste der, men det skal ikke skræmme dig bort.
Jeg ender på fire stjerner til Restaurant Applaus.
Restaurant Assanabel var den sidste restaurant, vi nåede at spise på i Paris. En stor libanesisk og ret prisvenlig restaurant, som var godt besøgt den lørdag aften, vi var der. Gemalen havde desværre ikke den store appetit, selvom han var kommet sig over en madforgiftning, …