Piskeriset på Eventyr

Vi spiste på Boubou’s på vores første aften i Lissabon. Jeg havde set, at Michelinguiden anbefalede stedet, og det så bestemt også spændende ud, når man kiggede på deres hjemmeside.

Boubou’s har en syv retters menu til 95 euro og en ti retters menu til 120 euro. Vi valgte den første, hvor gemalen også tog en vinmenu med seks glas vin til 75 euro. Jeg valgte i stedet den alkoholfri menu med syv glas til 60 euro.

Når nu jeg sprang alkoholen over til maden, så mente jeg til gengæld, at der var plads til en lille drink, så jeg valgte cocktailen Frida (helt sikkert inspireret af Kahlo) med blandt andet tequila og mezcal. En skøn letfrugtet drink med et snert af røg. De måtte dog gerne have puttet lidt mere i glasset, som virkede halvtomt, da det blev serveret.

Inden selve menuen kom der en række smukke snacks på bordet. I den første deleservering var der disse små, yndige buketter, der bestod af røget tun og søpindsvin i små tang-kræmmerhus, der var toppet med spiselige blomster.

Dernæst var der sorte og sprøde skaller (spiselige!) fyldt med musling og safranskum. En fantastisk anretning og en lækker mundfuld.

Og til sidst en fortolkning af en traditionel portugisisk småkage, som her blev lavet med friteret butterdej, hvor fordybningerne var fyldt med henholdsvis blomkålscreme og kaviar. Virkelig spændende!

Brødkurven kom nu frem og bestod af surdejsbrød samt tynde brødskorper lavet på pureret brød, der derefter blev smurt ud på en bageplade og bagt igen.

Det blev serveret sammen med smør, olie samt to briochebrød, som havde set så meget smør, at det mere var kage end brød. Ikke et usædvanligt syn hos gourmetrestauranter 🙂

Den første forret var en to-i-en-servering, da vi fik en potte, hvor den nederste del bestod af denne smukke blomst lavet på selleri lagret i pæresaft og derefter snittet og formet som en blomst. Den lå på et lag af krabbekød og var toppet med kaviar. En meget smuk og fantasifuld ret.

I toppen af potten var der en krabbeflan pyntet med blomsterblade. Virkelig delikat konsistens og smag.

Den næste forret var en virkelig yndig lille sag. Desværre vippede en af de tynde aspargesflager lidt, men ellers lignede denne asparges-forret en sød lille pude med blomster på. Den bestod af hvide, grillede asparges, der var dækket af meget tynde asparges-flager, som var pyntet med dråber af kumquat-gelé samt friske hyldeblomster. Ved siden af var en hollandaise-inspireret sauce. Det er nok en af de smukkeste asparges-retter, jeg har fået, og heldigvis også en velsmagende en. Sikke en fin idé 🙂

Nu var det tid til lidt fisk igen, da vi fik et lille stykke bacalhau (saltet torsk) med friske ærter og ærteskud og en fed creme med et pift hvidløg til. En meget enkel og næsten sommerlig ret, som havde en skøn friskhed over sig.

Nu kom hovedretten, og det var en lillebitte sag. Jeg kan næsten høre, hvordan nogle ville besvime, hvis de så denne anretning. MEN – vi havde altså været igennem en del mad på dette tidspunkt, så det gjorde bestemt ikke noget, at serveringen ikke var større. Den bestod af stegt lam med en grillet (og fyldt) squashblomst serveret med en creme, som jeg tror var lavet på icebergsalat. Kødet var mørt og lækkert, og det milde tilbehør smagte fint til uden dog rigtig at markere sig.

Vi blev spurgt, om vi ville tilkøbe en osteservering, og da retterne indtil nu havde tydet på et ret kreativt og legesygt køkken, så takkede vi ja, for måske ville de finde på noget sjovt. Og vi blev IKKE skuffede! Vi fik det mest nuttede lille græskar på lidt crumble. Græskarret viste sig at være en blød gedeost, der var formet som mini-græskar, inden den var sprayet med lysorange farve. Helt sikkert den mest nuttede måde, jeg har fået serveret gedeost på – og den smagte i øvrigt glimrende, men her var det udseendet, der stjal al opmærksomheden!

Vi var nu nået til desserteren (ja, flertal!), og igen var der sjove gimmicks. Her fik vi en rose-formet rabarbersorbet kombineret med skovsyre, syltede rabarber samt en sauce, der skiftede farve fra rød til blålilla. Meget fancy og lidt tacky på samme tid. Dejlig smag af rabarber, der blev understøttet af den lyse creme, som jeg mener var på hvid chokolade.

Aftenens sidste ret – nu var vi også godt mætte – bestod af et lage af søde ris toppet med en marengsflage og en is på yuzu. En ret anonym dessert, som desværre ikke sagde mig noget.

Vi blev spurgt, om vi ville have kaffe eller te, men det sprang vi over. Vi fik dog petit fours alligevel, hvor vi delte disse to tallerkner med henholdsvis hibiscus-skumfiduser samt chokolade med nøddebund.

Vi fik en aldeles fremragende betjening af en munter og engageret tjener, som skabte en skøn stemning. Det smukke lokale hos Boubou’s, hvor der var frodige planter overalt, hjalp dog også til at give indtryk af at være et magisk sted.

Maden var spændende, innovativ, virkelig smuk samt velsmagende, og der var meget lidt at sætte fingeren på. Jeg fik som nævnt en alkoholfri drikkemenu til, og de fleste af sammensætningerne fungerede godt – dog et par, der kunne have været bedre. En af safterne brød jeg mig ikke synderlig om, men satte dog pris på at prøve noget anderledes. Og så fik jeg søreme en af den danske producent Arensbaks vine som et af glassene! Det var lidt sjovt.

Jeg var meget tilfreds med vores besøg hos Boubou’s, og det var kun enkelte ting, der trak ned i oplevelsen (primært i forhold til drikkevarer).

Jeg ender derfor med fem stjerner til Boubou’s i Lissabon.