Jeg fik lyst til at eksperimentere med mælkefri røræg, da jeg ville servere grønne asparges i weekenden. Røræg og asparges går godt sammen, og jeg ville gerne se, om en mælkefri udgave egentlig fungerede. Normalt laver jeg røræg med enten fløde eller sødmælk, så en mælkefri udgave ville mangle den fede mælk til at give smag.
Jeg brugte et havrebaseret produkt fra Oatly, som havde en konsistens, der minder om fløde.
Mælkefri røræg 2 personer
3 æg 1½ dl havredrik 1½ spsk finthakket purløg ½ tsk fintrevet skal fra øko-citron lidt salt og peber lidt rapsolie til stegning
Derudover: 2 skiver frisk hvedebrød ca. 200 g letkogte grønne asparges
Pisk ingredienserne sammen. Hæld rapsolien på en pande og hæld derefter æggeblandingen på, når panden er varmet op til mediumtemperatur. Rør med jævne mellemrum i æggene, indtil de lige akkurat er blevet faste.
Tag et stykke frisk hvedebrød og fordel noget røræggene ud over. Læg grønne asparges ovenpå og top din aspargesmad med lidt mere røræg. Servér med det samme – gerne ude i solen sammen med en lys øl til.
Note: Jeg synes, at de mælkefri røræg fungerede ganske godt. De havde selvfølgelig ikke samme fede smag, som normale røræg typisk har, men konsistensen var fin, og vil du gerne undgå mælkeprodukter, så er dette en fin løsning.
Vi finder ind imellem tilbud hos Tipster, hvis vi har planer om at mødes med venner i byen eller blot bare vil prøve et nyt spændende sted, og det var også sådan et tilbud, vi brugte, da vi for nylig spiste hos Spise/Bar 15 på Frederiksberg. Det lød som et hyggeligt sted med et fint udvalg af indbydende retter, der ville passe godt til en hverdag.
Tilbuddet, vi brugte, lød på en fire retters menu, og mens vi ventede på første ret, bestilte vi drikkevarer. Spise/Bar 15 har både cocktails, vin samt enkelte øl, så jeg bestilte en drink med basilikum og vermouth, der lød interessant. Tjeneren vendte dog tilbage og måtte beklage, at den havde de ikke på lager. Der blev jeg lidt paf, for jeg troede egentlig, at de selv mixede deres drinks (og dette var trods alt ikke en af de standard-drinks, man kan finde på flaske). Jeg valgte så en Aperol Spritz i stedet, men det kom jeg hurtigt til at fortryde, for den var temmelig vandet og intetsigende. Æv.
Så kom første ret på bordet, og den bestod af tre slags pølse sammen lidt grøntsager og mørkt rugbrød. Vi studsede lidt over sidstnævnte, da man normalt serverer lyst brød til charcuteriefade, men omvendt var det da også forfriskende med noget andet. Desværre var rugbrødet noget ret kedeligt intetsigende – sandsynligvis noget standardbrød fra supermarkedet.
Selve kødet var fint. Dog lidt ærgerligt at der var tre skiver af to af pølserne – det er lidt bøvlet af dele, når man er to, så det var lidt spøjst, at restauranten ikke havde tænkt over det.
Næste ret var portionsanrettet og bestod af en rustik laksemousse toppet med små tomater og en ordentlig dusk dild. Dertil fem flotte rejer. Jeg kiggede forgæves efter en vådserviet eller lignende, for det ville have været oplagt, at spisestedet sørgede for at vedlægge det til en ret, hvor man tydeligvis skulle bruge fingrene til at fjerne skallen på rejerne. Men nej, det var der ikke, så vi fik noget ‘fiskede fingre’, selvom vi brugte den almindelige serviet grundigt. Rejerne og laksemoussen smagte dog glimrende. Portionen var lige lovlig stor – ikke mindst fordi den også blev ledsaget af rugbrød. Her virkede det endnu mere sært – og mest af alt som en nødløsning. Vi begyndte at fornemme, at der måtte være noget galt.
Da vi havde spist, fik nabobordet i øvrigt samme ret – denne gang med dip til rejerne. Det virkede i det hele taget som om, at tjeneren var lidt mere opmærksom på de to unge piger, for ved hovedretten fik de også mere tilbehør. Den det var nu ikke fordi, vi savnede noget mht. størrelsen af portionen, men vi undrede os dog over forskelsbehandlingen.
Og så kom hovedretten på bordet – en ret stor portion, når man tænker på, at vi allerede havde fået to retter, hvor der blev serveret rugbrød til. Serveringen bestod af et paneret stykke fisk, pommes frites, salat, skiveskårne grøntsager samt en dip. Fisken havde et flot tykt lag panering, men den var desværre så tyk i forhold til fiskens størrelse, at fiskens smag gik tabt. Til gengæld var fritterne de bedste, jeg længe havde fået – sprøde, saftige og tilpas salte.
Vi endte begge med at måtte levne, for portionsstørrelsen var altså ret ambitiøs, når der var to retter forinden. Men bortset fra fritterne så var resten af retten heller ikke så spændende igen.
Nu sad vi ellers og hvile ørerne – eller rettere sagt maven. Tjeneren kiggede forbi for at sige, at restauranten desværre var udgået for dessert (… klokken var på det tidspunkt 19…), men at vi kunne vælge en af fire udvalgte drinks i stedet. Gemalen måtte springe over, eftersom det var ham, der kørte bilen, men jeg tog en Espresso Martini. Den var – udover fritterne – det bedste ved aftenen.
Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal betegne oplevelsen hos Spise/Bar 15 – andet end det var en oplevelse udover det sædvanlige og bestemt ikke på den gode måde. Gemalen og jeg tog det i stiv arm og kunne bagefter grine lidt af oplevelsen, men det var ret surrealistisk at være på en restaurant, hvor alle borde (der var 3 fyldte borde tæt på os) fik at vide mindst én gang undervejs, at den vin, drink eller ret, de ønskede, desværre ikke kunne skaffes den aften. Samtidig var tilbehøret lidt ubehjælpsomt, og portionerne lige lovlig store, og selvom tjenerne var venlige og høflige, så oplevede vi et par gange, at de kom tilbage til bordet, fordi de havde glemt, hvad vi havde bestilt.
Jeg har næsten kun gode spiseoplevelser, når vi er i byen – også når vi bruger Tipster – men denne gang svigtede heldet os. Jeg ender derfor på 2 stjerner til Spise/Bar 15, og de skyldes først og fremmest de gode pommes frites samt den glimrende drink til sidst.
Jeg har eksperimenteret med endnu et mælke-erstatningsprodukt, som jeg brugte til en hvidløgscreme. Denne gang var det Soya Cuisine som alternativ til fløde/creme fraiche, som jeg bruger med ind imellem, når jeg skal lave dressing, dip og lignende. Jeg serverede hvidløgscremen i en stegt portobellosvamp sammen med grillet lammekrone og forskellige sommergrøntsager, der var stegt på panden.
Hvidløgscreme
1 dl hvedecreme 1-2 pressede fed hvidløg 1 spsk olivenurt (kan erstattes af 2-3 grønne oliven uden sten) 1 spsk frisk basilikum salt og peber
Hæld hvedecreme, hvidløg, olivenurt og basilikum i en blender og kør det, indtil det får en ensartet konsistens. Smag til med salt og peber.
Note: Jeg blev lidt overrasket over, hvor stærk denne hvidløgscreme blev, når man lavede den på dette produkt. Jeg brugte to fed hvidløg, og de var ret tydelige i smagen – sandsynligvis fordi cremen ikke havde den fedme, som den normalt ville have, hvis den var lavet på creme fraiche. Så – hold dig til et fed hvidløg, medmindre du er til kraftig hvidløgssmag.
Jeg er slet ikke færdig med at fortælle om vores tur til Belgien, så her får du en anmeldelse af en skøn lille restaurant, vi fandt i Ypres – Á L’ Envers. Vi ankom til vores overnatningssted sidst på eftermiddagen og skulle finde ud af, hvor vi skulle spise om aftenen. Jeg kiggede på Tripadvisor og blev ret nysgerrig, da jeg så de overvældende gode anmeldelser, som den øverst rangerende restaurant havde. Der stod dog, at der var rift som bordene, så vi besluttede os for at ringe, så snart de åbnede, og det viste sig at være en god idé, for vi kunne kun få et bord, hvis vi kom derned med det samme, så afsted med os!
Vi ankom til Á L’ Envers og fik bestilt en forret, hovedret samt dessert, men det var skam ikke de eneste retter, der kom på bordet. Først fik vi denne tallerken til deling (vi var der med vores vennepar, som vi rejste sammen med) med oliven, en meget mild paté samt sprøde brødskiver. Det nød vi sammen med den dejlige vin, som vores venner havde udvalgt.
Derefter fik en lille overraskelsesforret! Det var en skive tortilla fyldt med skinke, creme samt en kogt hvid asparges. Det var ikke et så stort stykke, hvilket var meget godt, eftersom der også skulle være plads til den mad, vi havde bestilt.
Nu var det endelig tid til den første ret. Jeg havde bestilt friteret ost, som jeg ellers forbinder med dessert, men hey – jeg kan jo ikke stå for varm ost. Jeg blev lidt overrasket over portionsstørrelsen – den er lidt svært at vurdere på dette billede, men jeg tror, at de to friterede oste var ca. 8 cm brede. Friteret ost mætter temmelig meget, så portionen var lige lovlig gavmild, men… nuij de smagte godt! Her ville jeg ønske, at jeg havde vidst, hvor stor denne portion var, for så havde jeg ikke spist hverken appetizer eller surprise-forret.
Nu var vi nået til hovedretten, og her må jeg med skam indrømme, at vi blev nødt til at levne. Det smagte ellers skønt, men igen var portionen ganske stor, og da vi allerede havde spist en del på dette tidspunkt, så måtte vi give fortabt undervejs. Jeg havde fået et stykke supermørt oksekød, som blev serveret med en vellavet bearnaisesauce, pommes frites (som serveres i et stort fad i Belgien, så folk bare kan tage derfra) samt en fyldig og lækker salat.
Jeg var især begejstret for, at de serverede en dejlig salat som en del af tilbehøret, så der ikke ‘kun’ var pommes frites til.
Nu var vi jo temmelig mætte, men vi havde også bestilt dessert, så efter at have slået mave i et stykke tid (på en meget forsigtig måde), vovede vi os ud i aftenens sidste ret. Jeg var glad for, at jeg havde valgt en chokolademousse. Ikke alene var den lidt lettere i det end mange af de andre desserter på kortet – den smagte også virkelig godt! Meget cremet og luftig med en meget behagelig chokoladesmag. Aldeles glimrende!
Vi havde en rigtig god spiseoplevelse hos Á L’ Envers, og jeg synes bestemt, at de levede op til de flotte anmeldelser. Vi fik en virkelig hyggelig og varm betjening, og der er ikke tvivl om, at det er et sted, hvor ejerne går op i service. Sidst men ikke mindst fik vi nogle ganske gode vine til en meget fornuftig pris (tak til vennerne, som valgte vinene denne aften).
Hvis jeg skal fremhæve et par ting, der trak lidt ned, så var det mængden af appetizer/forret i starten, som desværre lagde en lige lovlig solid bund fra start. Tortillaretten kunne vi sagtens have undværet, og appetizeren kunne også have været mindre. Generelt måtte portionsstørrelserne gerne skrues lidt, for det var ret overvældende.
Jeg ender på fem stjerner til Á L’ Envers. Kommer du til Ypres, bør du bestemt overveje at spise her.
Mit første eksperiment i forbindelse med uden-mælkeprodukter-benspændet blev denne smoothie bowl, som jeg spiste til morgenmad for nogle dage siden. Jeg elsker smoothies og især her om foråret og sommeren, for det er en god måde at få nogle ekstra vitaminer og mineraler.
Mit første ikke-mælkeprodukt, jeg ville prøve, var en havremælk, som jeg ikke har så megen erfaring med. De gange, hvor jeg har prøvet alternativer til mælk, har det typisk været soyamælk eller mandelmælk, så dette var godt at få testet. Og havremælk smager ganske fint – lidt som om havregryn har ligget i skummetmælk i lidt tid. Ganske fin og lidt sødlig smag.
Smoothie bowl med havremælk 1 person
1 frossen banan 100 g frosne hindbær 1½-2 dl havremælk 2 spsk havregryn evt. lidt sukker
Topping: Hakkede ristede hasselnødder Kokosflager
Put frugterne i en høj beholder sammen med havremælk og havregryn. Blend det til en ensartet smoothie – tilføj lidt mælk, hvis du synes, at den bliver for tyktflydende. Smag evt. til med lidt sukker, hvis du ønsker en sødere version. Hæld det i en bred skål. Drys din smoothie bowl med topping – i dette tilfælde ristede hasselnødder og kokosflager.
Note: Jeg elsker en god frugtsmoothie om morgenen, og jeg kan godt lide denne variant, hvor smoothie bowl føles mere som et ‘rigtigt’ måltid, da den mætter mere på grund af toppingen. Denne smoothie bowl kan selvfølgelig varieres i det uendelige i forhold til frugt og andre smagsgivere.
Print opskrift
