Efter kort betænkningstid har jeg besluttet at fortsætte det dejlige benspænd ‘efterårs-vegetar’, som jeg begyndte på i sidste måned. Jeg er helt sikker på, at der findes mange spændende kombinationer af efterårsgrøntsager, som jeg ikke har prøvet før. Måske også fra andre madkulturer? Jeg har …
Bobergs er en restaurant på Hämngården i Simrishamn ved Sveriges østkyst. Her tog vi hen dagen efter vores overnatning på Drakamöllan efter at have brugt en god del af dagen på at udforske området. Vi havde valgt at tage en overnatning inklusiv en lille menu …
Drakamöllan Gårdshotell i Østsverige er et hyggeligt lille landsted i naturskønne områder, der er oplagte til vandreture. Det var også vores udflugtsmål sidste weekend, hvor vi brugte weekenden i det svenske.
Jeg hader at bruge mange penge på overnatning, men blev alligevel overtalt af gemalen til at prøve et par af de bedre steder, hvor aftensmad også er inkluderet i prisen. Og lige præcis Drakamöllan havde vi fået anbefalet af flere.
Drakamöllan Gårdshotell har flere vandreophold, hvor man kan kombinere en overnatning med en overnatning på et af to andre hoteller i området og derefter enten vandre eller cykle mellem overnatningsstederne. Vi kendte dog ikke området i forvejen og var også lidt forsigtige, da vi ikke vidste, hvordan vejret ville være i slutningen af september. Så vi endte med én overnatning, og så ville vi udforske området i eget tempo.
Når man ankommer om eftermiddagen, kan man gå forbi restauranten og forsyne sig med kaffe og kage. Desværre var kagerne lidt tørre og kedelige, så jeg gemte appetitten til aftensmaden i stedet.
Vi var tolv gæster den aften i den lille restaurant. Her var pyntet med hjemmedyrkede dahliaer, og det emmede af landidyl.
Vi fik først et lille bræt med hjemmebagt flute, pølse, kryddersmør, og citronsyltede artiskokker. Vi nippede lidt til det udmærkede tapasbræt, for vi vidste ikke, hvor store de øvrige portioner var, men især brødet var godt.
Derefter var det tid til forretten, som var en farveeksplosion på en sort tallerken! En hårdt stegt kartoffelrösti toppet med salat, flødestegte kantareller, syltede rødløg, lidt karse samt lakserogn var en noget usædvanlig men dog vellykket kombination. Balancen var næsten perfekt, men en lille smule ekstra syre ville ikke have gjort noget.
Vi fik et glas udmærket hvidvin til, men jeg vil ikke skrevet ned, hvad det var.
Til hovedret fik vi stegt torsk med braiserede fennikel, søde kartofler, ærtemos samt kogte kartofler til. Ganske fin – og lidt stor – portion, hvor vi fik en mild rødvin til. Desværre var vinen ret intetsigende, så selvom den godt kunne gå an til retten, så var den ikke interessant i sig selv.
Desserten bestod af et lille stykke kompakt chokoladekage kombineret med en mild havtorn-is og letsyltede blommer overhældt med saltkaramel. En rigtig efterårsdessert både visuelt og smagsmæssigt, og hvor havtornen heldigvis ikke var særlig dominerende.
Vi var godt mætte på dette tidspunkt og opholdt os derfor kun i kort tid i den hyggelige krog, hvor der blev serveret kaffe. Vi ville nemlig også tidligt i seng, så vi kunne nå en lille vandretur inden morgenmaden.
Drakamöllan har som sagt flere vandreruter, man kan følge, og da morgenmaden først blev serveret kl. 08.30, så kunne vi lige så godt stå op omkring solopgang og gå en tur i nærområdet. Skyerne forhindrede fuld sol fra morgenstunden, men jeg fik da et par fotos af den rødmende solopgang.
Sommerfugleruten, vi fulgte, var i kuperet terræn og gennem både får- og kvægfolde. Vi så masser af svampe (men plukkede selvfølgelig ikke nogen) og nød det smukke efterårslandskab.
Vi nåede tilbage og gjorde os klar inden morgenmaden, som bestod af en lille men velassorteret buffet med hjemmebagt brød, forskellige slags ost og syltetøj, diverse pålæg, yoghurt, drys og frisk frugt. Heldigvis ingen underlødig bacon og pulver-røræg.
Drakamöllan Gårdshotell var en hyggelig og rolig oplevelse, hvilket selvfølgelig især skyldes, at der kun er plads til 12-14 gæster. Maden var glimrende uden at være prangende, men det var lidt frustrerende, at morgenmaden først var kl. 08.30, når nu vi er vant til at spise morgenmad omkring 07.30-08.00, så vi kan få noget ud af feriedagen. Og så var værelset ret koldt. Jeg gætter på, at de først tænder for varmen her i oktober, men det var lige lovlig køligt at opholde sig på værelset i løbet af dagen og aftenen.
Er det pengene værd? Hm … jeg ville nok forvente et lille nøk opad med hensyn til madudvalgets kompleksitet, men jeg kan sagtens forstå, hvorfor dette hyggelige sted i smukke omgivelser kan virke dragende på folk.
Pastinakfrikadeller har du måske smagt … men har du prøvet at tilsætte revet pære til vegetarfarsen? Sidste weekend var vi i Sverige, hvor vi købte nogle lækre, faste pærer hos en plantage. Og da jeg ville stege pastinakfrikadeller tidligere på ugen – i forbindelse med …
Pæresalat med valnødder er en dejlig efterårssalat. Det er også en af de få retter, hvor jeg bruger frugt i det salte køkken, men da disse pærer ikke nødvendigvis var meget søde, så syntes jeg, at de passede godt til denne salat. Pærer går også …
Internettet har i den grad forandret sig i løbet af de seneste år, hvor AI har vendt op og ned på mange ting. Det har jeg selvfølgelig også tænkt en del over, for selvom denne madblog er et hobbyprojekt, så er det sjovest, når andre læser med. Men vil de fortsat gøre det?
Piskeriset.dk har altid været tænkt som min platform for de madeksperimenter, som jeg kaster mig ud i. Det er min metode til at blive ved med at være nysgerrig i køkkenet og prøve nye kombinationer af råvarer. Og så blogger jeg om det, så andre også kan få glæde af mine erfaringer.
Da jeg startede med at blogge i 2009 (… det er godt nok længe siden!), så var madblogger-scenen så småt begyndt at blomstre, og de første år var der et helt community omkring madblogs. Det var sjovt og hyggeligt, og madblogs var et socialt medie på det tidspunkt med masser af kommentarer og sparring. Som så mange andre sociale medier døde kommentarsporene (og de fleste af de ældste madblogs) med årene, og de senere år har jeg da flere gange tænkt på, om det gav mening at fortsætte med at blogge. Ikke mindst fordi det føltes lidt som at tale ud i et tomt rum.
Men jeg havde stadig lyst til at lave sjove madeksperimenter, så jeg fortsatte med at blogge.
Så kom AI, og udover at oversvømme internettet med ligegyldige tekster og ubehjælpelige kunstige billeder så ændrede søgninger på nettet sig også. Nu kan man ikke en gang kan være sikker på, at folk finder frem til bloggen, fordi de måske får meget af teksten i en opsummering via en AI-agent.
Det er jo lidt demotiverende.
Jeg har blogget i snart 18 år, og selvfølgelig har jeg flere gange overvejet at stoppe. Både fordi motivationen ind imellem svigtede, eller fordi andre ting i livet fyldte meget. Men det har mest været i år, hvor det for alvor har virket ligegyldigt at lægge ting online, når der efterhånden er så meget AI-skrald på internettet.
Nu sidder du måske og tænker ” … er det her det sidste blogindlæg på Piskeriset.dk?”.
Og svaret er NEJ.
Jeg fortsætter med at fortælle om de nyeste madeksperimenter fra køkkenet, men hvis du ind imellem oplever, at der er længere mellem indlæggene, så skyldes det ovenstående.
Fotoet er i øvrigt fra virkeligheden. Taget på en af mine mange løbeture denne sommer. For en god ‘kur’ mod internet-træthed er at kigge på noget af den smukke natur, der omgiver os.
Svampebøffer er jo oplagte at lave her i september måned, hvor svampene for alvor titter frem ude i skovene. Vi har også været afsted for at indsamle rørhatte og Karl Johan-svampe, men disse svampebøffer er dog lavet med økologiske portobellosvampe fra supermarkedet. Så dem kan …
En fyldig græskarsuppe er lige, hvad man har brug for, når det rusker og regner! Efterår er årstiden, hvor jeg for alvor finder suppegryden frem igen (ok, det er bare en almindelig gryde), og græskarsuppe er en af mine favoritter. Og så er det selvfølgelig …
En hummustallerken med grøntsager er en let og skøn frokostret. Den kan selvfølgelig også serveres som et lille aftenmåltid eller som en delesnack en eftermiddag. Men det er i hvert fald en af mine lette løsninger, hvis jeg vil have et lækkert og hurtigt måltid. Og så passer det fint ind i månedens efterårs-vegetarbenspænd.
Det kræver selvfølgelig, at du har hummus på lager eller lige blender en portion først. Derudover skal du beslutte dig for hvilke grøntsager, du vil bruge. Vi har stadig friske hjemmedyrkede tomater, så dem valgte jeg at bruge denne gang, men nu hvor efteråret kommer listende, så kunne jeg også sagtens have brugt stegte svampe, letristede gulerodstern eller små stykker bagt græskar.
Beklager det lidt uskarpe foto. Det gik lidt stærkt den dag 🙂
Hummustallerken
1 person
2 store spsk hummus 1 dl finthakkede grøntsager – i dette tilfælde små hjemmedyrkede tomater 1-2 spsk grofthakkede mandler eller cashewnødder lidt god olivenolie 1-2 tsk sesamfrø og/eller nigellafrø
Smør hummus ud i en bred, dyb tallerken. Fordel grøntsager og nødder over sammen med lidt olie. Slut af med at drysse frø ud over. Nyd din hummustallerken sammen med hjemmebagt brød eller surdejsknækbrød.
Note: Jeg har allerede antydet, at det er en af mine yndlingsretter, når det kommer til en hurtig frokost/aftensmad. Den kan varieres alt efter, hvad man lige har på lager (du kan for eksempel også bruge andre nødder eller frø), og så er det en god undskyldning for at spise mere hummus.
Surdejspandekager er, ligesom med surdejsknækbrød, den gode løsning, når du har surdej på lager. Når man fodrer en surdej, tager man noget af den fra inden fodring, så surdejen ikke risikerer at blive for sur. Men i stedet for at smide den ud kan du …