Recent Posts

Hvad får du i bloggens nyhedsbrev?

Hvad får du i bloggens nyhedsbrev?

Vidste du, at bloggen har et nyhedsbrev? Det udsendes ca. to gange om måneden, og du kan tilmelde dig her på siden. I nyhedsbrevet skriver jeg lidt om, hvad jeg går og pusler med, og så får du links til de seneste opskrifter, der er 

Lyonnaise kartofler

Lyonnaise kartofler

I sidste måned prøvede jeg Lyonnaise salat, og i denne måned er turen kommet Lyonnaise kartofler! Begge retter er selvfølgelig opkaldt efter den franske by Lyon, der ligger i den østlige del af landet. Lyonnaise kartofler består – udover de helt oplagte kartofler – også 

Restaurant Vækst

Restaurant Vækst

De seneste måneder har vi primært spist ude i forbindelse med ferier i det jyske, men i sidste måned nåede jeg dog forbi Cofocos Restaurant Vækst sammen med en flok venner. Restaurant Vækst ligger i det centrale København og fokuserer på det nordiske køkken og råvarer, der er i sæson. Der er både en vegetarmenu og en menu med fisk og skaldyr.

Restauranten har et tilbud med en velkomstdrink + snacks, tre retter med vinmenu til samt kaffe og vand til 660 kr i alt. Det snuppede vi alle sammen. Jeg var fristet af vegetarmenuen men syntes dog, at den ene af retterne ikke lød så spændende, så jeg endte med fisk- og skaldyrsmenuen.

Velkomstdrinken var en afdæmpet cremant, og snacks bestod af en række sprøde grøntsager med en lækker dip til samt en lille krokette af en slags til hver person. Dejlig frisk start.

restaurant Vækst, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Der kom kuvertbrød på bordet med pisket smør til, og så var det tid til forretten. Den bestod af kammuslinger med små bagte cherrytomater, der lå i en sauce lavet på tomatsaft, kamille samt lidt olie og eddike. En ret, der både havde lidt sødme og syrlighed på samme tid og samtidig var så tilpas mild, at man stadig kunne smage kammuslingerne.

restaurant Vækst, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Hovedretten var en meget enkel servering bestående af bagt kuller med en grøn salat til, der var vendt i lidt hyldeblomstsaft. Fisken var perfekt tilberedt, og salaten komplimenterede den fint.

Desserten var lavet på svenske blåbær, hvid chokolade og små sprøde marengs, der var toppet med skovmærke. En god balance mellem syre og sødme og tilmed også en dessert, der ikke lå tungt i maven. Meget passende på en lun septemberaften.

Som afslutning fik vi kaffe/cappuccino samt petit fours. De bestod af saftige caneles samt fyldte chokolader. Simple men vellavede.

Lokalerne, vi sad i, var meget grønne og frodige, hvilket jo passede godt til restaurantens navn. Desværre var der også en kilde tæt på vores bord, hvor der løb vand hele tiden, og det støjede en del. Vi måtte have fat i tjenerne tre gange, før de fik slukket den, så vi endelig kunne høre, hvad hinanden sagde. Det var lidt træls at skulle sige det så mange gange, for servicen var ellers ganske fin med søde og venlige tjenere.

Maden var frisk, velsmagende og sommerlig. Vinmenuen var ikke specielt interessant, men det forventede jeg nu heller ikke på en restaurant i det prisniveau. Hovedrets-vinen var nu ganske glimrende.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Vækst. Maden var god og frisk, og det var et særdeles godt tilbud, vi benyttede os af. Vil du kun have tre retters menuen, så koster den 355 kr, hvilket heller ikke er dyrt. Desværre trækker lydforholdene og den langsomme løsning på støjkilden ned i den samlede oplevelse.

Laktosefri kage uden hvedemel

Laktosefri kage uden hvedemel

For et par uger siden havde vi besøg af HomemadeHeaven + kæreste, og der serverede jeg denne laktosefri kage som dessert, da hun desværre ikke kan tåle laktose. Jeg besluttede mig for at bruge min kastanjekage som udgangspunkt. En ret saftig og lækker kage, hvor 

Lammeragout

Lammeragout

Jeg kunne ikke stå for denne lammeragout, som jeg faldt over i forbindelse med researchen til mit franske benspænd. På fransk hedder den navarin printanier og er en forårsret, men jeg har snydt lidt og undladt majroer og bladselleri (sidstnævnte fordi det er en af 

Restaurant Domestic i Aarhus

Restaurant Domestic i Aarhus

Så er det endelig blevet tid til sommerferiens sidste hængeparti – nemlig vores besøg hos Restaurant Domestic i Aarhus. Det var et besøg, vi havde set frem til, da restauranten har fået utrolig flotte anmeldelser og tilmed en Michelin-stjerne for nogle år siden. Jeg prøvede dog at holde forventningerne nede, da vi dagen før havde haft et brag af en oplevelse hos Restaurant Alimentum, og jeg ville undgå at sammenligne dem (for) meget.

Vi snuppede den lille menu, Indblik, der koster 795 kr. Den består af fire appetizers, brød med to slags smør samt seks små retter. Det synes jeg er en meget fin pris for en middag på en Michelin-stjernet restaurant. Det er ofte mig, der tager vinmenuen og gemalen, der kører bilen, tager saftmenuen, når vi spiser ude. Denne aften var det dog mig, der bestilte den hjemmelavede juicemenu (400 kr), mens gemalen tog den nysgerrige vinmenu (700 kr), for vi boede i gåafstand fra restauranten.

Tjeneren gjorde meget ud af at fortælle, at Restaurant Domestic bygger på et princip om kun at bruge lokale råvarer, der skal komme fra små leverandører i nærområdet. Transporten fra leverandøren til restauranten skal være så kort som muligt, og derfor har de helt frasagt sig ingredienser, der ikke produceres i Danmark – for eksempel citroner og chokolade. Det er en meget sympatisk tanke, men den kom ikke helt til at holde – mere om det i slutningen af anmeldelsen.

De mange krumspring for ind imellem at ramme smage på råvarer, som Restaurant Domestic ikke ‘måtte bruge’ betød dog også, at mange af retterne indeholdt nærmest absurd mange forskellige ingredienser. Dem har jeg ikke med i beskrivelsen, for dem kunne jeg ganske enkelt ikke memorisere eller nå at tage noter til. Men det kom til tider til at virke lidt pudsigt, når en ret forsøgte at efterligne en smag/ingrediens, som restauranten ikke kunne bruge på grund af deres mantra. Ikke mindst fordi de gentog deres benspænd minimum hveranden gang, at de præsenterede en ret.

restaurant domestic, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus
restaurant domestic, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus

De fire smukke appetizers blev serveret i restaurantens baggård. Først var der en agurkegranité med friske urter og yoghurt. Dernæst fulgte en tynd sprød tærtebund med jomfruhummer og syltede ramsløg. En lille anretning med blåmusling og havgus udgjorde den tredje appetizer, mens den fjerde bestod af en luftig bao fyldt med stegte kantareller. Meget fine og velsmagende appetizers, som lovede godt for resten af maden.

Vi blev spurgt, om vi ville have et glas bobler at starte på. Det undgår vi normalt, da det plejer at være virkelig dyrt og som regel ikke er pengene værd. Her spurgte tjeneren dog, om vi så hellere ville have et glas hjemmelavet cider, og det lød alligevel så spændende, at vi blev fristet. Desværre sagde hun ikke, hvor meget det kostede – nemlig 150 kr glasset – og det blev vi lidt irriterede over, da vi så regningen. Godt nok smagte cideren glimrende, men den matchede ikke helt den pris.

Vi blev nu ledt ind i selve restauranten. På bordet kom først hjemmebagt brød med to slags smør til – en mild og afdæmpet udgave samt en, der blandt andet var toppet med purløgsblomster.

Kort tid efter fulgte første ret. En lille yndig ret bestående af makrel, som gemmer sig (!) under de grønne blade. Den blev serveret sammen med en forholdsvis mild peberrodssauce og en ‘rose’ lavet på squash og et grønt jordbær. Desværre ikke en ret, der helt faldt i min smag, men bestemt en spændende kombination.

restaurant domestic, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus

Med en rum tids venten fulgte to retter mere. Først et stykke rødspætte, der blev serveret med en smørholdig sauce samt ærter. Efter den fulgte en cremet suppe lavet på blandt andet hestebønner og toppet med stegte tern af ølpølse og urter. Begge retter havde en god, fyldig smag, omend fiskeretten smagsmæssigt var til den milde side.

Der var en enkelt lille ret mere inden selve hovedretten. På menukortet stod den som grillet brød med aubergine, men jeg må ærlig talt indrømme, at den ikke gjorde det store indtryk, for den husker jeg ikke særlig godt. Derefter fulgte selve hovedretten. Den havde dog samme petite størrelse som de forrige retter og bestod af nænsomt tilberedt havtaske serveret med en creme på grillet kål og igen forskellige krydderurter og spiselige blomster.

Mørket var så småt ved at falde på, da vi nåede til menuens sidste ret – en kreativ fortolkning af den klassiske ‘isbåd’. Restaurant Domestic bruger som sagt ikke råvarer som citroner og kakao, så for at ramme kakaosmagen brugte de koji. Og det fungerede ganske godt – meget interessant og lækker dessert, hvor man ikke savnede chokoladen.

restaurant domestic, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Aarhus

Der var desvørre ikke mulighed for at få cappuccino, så jeg sprang den varme drik over, da jeg ikke er til sort kaffe. Gemalen snuppede til gengæld en kop, og så kom disse fine petit fours på bordet. Koji blev igen brugt i en creme, der skulle efterligne chokoladecreme, som var fyldt i tynde sprøde flager og toppet med friske jordbær. Derudover var der både en lille ispind og en isvaffel til hver, men jeg husker desværre ikke, hvad isene var lavet på.

Maden var spændende, innovativ, smukt anrettet og i langt de fleste tilfælde også ganske lækker. Min saftmenu var udmærket til prisen, men jeg har dog prøvet flere andre, jeg bedre kunne lide. Gemalen var lidt skuffet over sin vinmenu – ikke mindst den hjemmebryggede øl (!), der indgik. Det havde fungeret langt bedre blot at bruge en øl fra et af de lokale mikrobryggerier.

Det bringer mig til et af eksemplerne på steder, hvor restauranten ikke helt fulgte sit eget mantra. Der var nemlig ikke en eneste af vinene, der var fra Danmark! Bevares – dansk vin har ikke haft et særligt godt ry gennem årene, men i de sidste ca. 10 år har landets bedste restaurant, Noma, trods alt serveret dansk vin, og kvaliteten er efterhånden ganske god hos flere vingårde. I bund og grund handler det for restauranter ofte om pris, for prisniveauet for dansk vin er højt, og så er det svært at bruge dem i en vinmenu. Men det kunne være fint, hvis det var en mulighed hos Restaurant Domestic, når nu de på andre punkter går til ekstremer for at være så lokale som muligt. Det samme kunne siges om kaffen – hvorfor overhovedet servere det, når nu det ikke dyrkes i Danmark? Det have været helt i stedets ånd, hvis man i stedet blev tilbudt en urtete, de selv havde brygget.

Tjenerne var søde og høflige, men betjeningen var desværre ret langsom. Vi sad ofte en halv time mellem retterne, hvilket er alt for længe, når retterne er så små. Vi endte med at bruge over 4½ time på restaurantsbesøget. Jeg tør derfor ikke tænke på, hvor lang tid det havde taget, hvis vi havde taget deres store menu, hvor der var seks-syv retter mere.

Så alt i alt. Maden er et fund til den pris. Absolut værd at prøve. Deres principper om kun at bruge lokale råvarer er både sympatisk og fornuftigt, men det blev ind imellem lidt søgt, når man med vold og magt at forsøge at undgå at bruge en bestemt råvare. De to drikkevaremenuer var ikke specielt interessante, og det var irriterende, at velkomstdrinken var så dyr, når vi ikke blev præsenteret for en pris og havde mulighed for at vurdere den ud fra det. Og så tog serveringerne alt for lang tid.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Restaurant Domestic.

Palmiers – smørkager

Palmiers – smørkager

Du kender muligvis palmiers som en købe-småkage, men vidste du, hvor lette de er at lave selv? Jeg har jo lovet lidt flere søde sager i forbindelse med mit franske benspænd, og her må jeg selvfølgelig bage disse fine franske småkager. Da jeg kiggede efter 

Fransk linseret – vegetarret

Fransk linseret – vegetarret

Det franske køkken indeholder naturligvis også en del vegetarretter, og her faldt jeg over en fransk linseret, som lød ret lækker. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Champagne Tastes. Jeg udelod bladselleri (som er en af de få råvarer, jeg ikke kan fordrage) og 

Oktober: Mere fransk mad

Oktober: Mere fransk mad

Hvis du modtager mit nyhedsbrev, så ved du allerede nu, at jeg fortsætter det franske tema her i oktober. Selvom det franske køkken har optrådt på bloggen adskillelige gange gennem årene, så synes jeg, at det er meget passende, at et så stort og vigtigt køkken (i den vestlige verden) får god plads på bloggen.

Jeg har forsømt et vigtigt område i september – nemlig kager og desserter – så dem kommer der nogle flere af her i oktober. Det minder mig om, at jeg naturligvis også skal blogge om nogle flere Halloween-retter senere på måneden. Meeen… det har jo ikke så meget med fransk madlavning at gøre 🙂

Som altid er du meget velkommen til at smide en kommentar, hvis du har et forslag til en fransk ret, jeg bør prøve i denne måned.

Tarte tatin med æbler

Tarte tatin med æbler

Intet fransk benspænd uden denne klassiker tarte tatin med æbler. Det er faktisk en smule dobbeltkonfekt at skrive, at den er med æbler, for helt traditionelt set bages tærten med æbler. Men du kan også bruge opskriften som udgangspunkt, hvis du vil lave en pære-