Bytur i Roskilde

Roskilde

Roskilde har meget at byde på – også når det gælder gastronomi. I løbet af det sidste halve år er der kommet mange nye, spændende barer og spisesteder i Roskilde i området tæt på stationen. Vi så det som en god anledning til at prøve nogle af stederne sammen med et vennepar, og første stop skulle selvfølgelig der, hvor vi ville spise aftensmad. Det blev hos Burgerklubben – en miniburgerkæde, der pt. tæller restauranten i Roskilde samt en på Frederiksberg samt en på Nørrebro i København.

Hos Burgerklubben kan du få et bredt udvalg af burgere, hvor du også kan vælge mellem forskellige typer boller og kød. En menu – dvs. burger + fritter + dip – koster 99 kr, men der er nogle enkelte burgere, du skal betale lidt ekstra for. De fleste af os kunne dog ikke stå for tilbuddet om, at man kunne få samme menu men med to sliders i stedet for én burger til 109 kr. Hvis du ikke kender sliders, så er det kort fortalt en lille burger, og det gav os jo mulighed for at smage flere burgere! To sliders hos Burgerklubben passer i øvrigt mængdemæssigt fint med én burger. Du kan også få tre sliders til 129 kr, men så sultne var der dog ingen af os, der var.

Jeg prøvede en mexiburger samt en BBQ Star – begge med oksekødsbøf og med grove fritter samt aioli til. De små burgere var virkelig lækre – saftige og velsmagende. De er muligvis Roskildes bedste burgere pt – i skarp konkurrence med Burgerkilden, der ligger tæt på. Hvis jeg endelig skulle påpege noget, de kunne gøre bedre, så ville det være flere burgere, der skilte sig ud, for selvom der var mange burgere på menukortet, så var der ikke den store forskel i indholdet. Og så var der også mange af burgerne, man skulle betale ekstra for, hvilket virkede lidt rodet.

Fritterne var ganske gode, mens dressingen var udmærket – den måtte gerne have været lidt kraftigere. Vi drak sodavand til, og det vil jeg ærlig talt ikke anbefale, for den var umanerlig flad! Næste gang snupper jeg nok bare et glas vand, for ja – det bliver ikke sidste gang, jeg besøger Burgerklubben! Aldeles glimrende fastfood!

Nu var det tid til en øl (noget man i øvrigt ikke kan få på Burgerklubben, der ikke serverer alkohol), så vi gik over til Røde Port. Selvom klokken kun var lidt over syv, så var der godt fyldt. Det lykkedes os dog at finde et ledigt bord, og så valgte vi lidt forskellige øl. Røde Port har primært egne øl på hanerne, men du finder også et par enkelte fra andre bryggerier.

Jeg synes, at det var en meget positiv oplevelse at se hvor mange, der sad og hyggede denne fredag aften, hvor et par stykker spiste aftensmad (Røde Port kan også byde på enkelte varme retter), mens de fleste sad og sludrede eller spillede terninger. En musiker var i gang med at rigge udstyret til på en lille bitte scene, men ham nåede vi dog ikke at opleve, for vi smuttede videre til næste destination, inden han gik i gang.

Røde Port er som en lokal engelsk pub, hvor man mødes og nyder en øl eller to, mens man snakker. Det er for det voksne publikum (de unge går jo først i byen langt senere på aftenen, og Røde Port lukker kl. 23 torsdag til lørdag), og jeg vil tro, at gennemsnitsalderen denne aften var et sted mellem 40 og 50 år.

Det eneste, jeg savner hos Røde Port, er et lidt større udvalg på fad, for jeg kan godt lide at smage noget forskelligt i løbet af en aften, men det kan være, at det kommer med tiden.

Næste stop lå ikke langt fra Røde Port – et sted mellem 50 og 100 meter – for vi ville også aflægge Klosterkælderen, et besøg. Stedet er ved at have nogle år på bagen, men de har et ret stort udvalg af øl. De vælger også hver måned et bryghus, som de giver ekstra opmærksomhed, og i januar var der Yeastie Boys fra New Zealand. Dem skulle vi naturligvis prøve, og det var nogle ret spændende og funky øl. Jeg fik en øl, der mere var en form for syrlig og frisk limonade, og jeg er helt sikker på, at den vil gøre sig godt på en varm sommerdag. Klosterkælderen var i øvrigt også velbesøgt, og igen en dejlig hyggelig stemning. Gennemsnitsalderen var lidt lavere – nok et sted mellem 30 og 40 år.

Efter et par omgange øl vovede vi os atter udenfor – for blot at gå nogle få skridt og ende hos Skänk, som både er øl- og vinbar og som også har eksisteret i flere år. De er særligt stærke på vinfronten, hvor de har et fint udvalg af vine på glas. Igen-igen var vi heldige at få et bord, selvom der var næsten fyldt den aften. Gennemsnitsalderen var atter faldet, men om det skyldtes stedet eller det faktum, at klokken nu var over 22, ved jeg dog ikke. Der er dog ingen tvivl om, at Skänk er et dejligt sted at hænge ud, hvis man holder af et godt glas vin, men de to i selskabet, der atter valgte øl, var dog også ganske tilfredse med deres valg.  

Vi nåede ikke længere denne aften, selvom vi burde have besøgt den nye cocktailbar Chase, der ligger over for Skänk. Det må blive en anden gang. Vi kom heller ikke forbi Mulligan’s eller SOHO, der ligger i samme område, men de steder er nok mere til dem, der leder efter en fest med gang i.

Perlebygsuppe med kylling

perlebygsuppe, kyllingesuppe, suppe, perlebyg, kylling, enebær, spidskål, svampe,

Vikingernes måltider bestod ofte af grød eller suppe, og dengang brugte man langt oftere byg og rug i madlavningen, end man gør i dag. Jeg måtte selvfølgelig lave en suppe – en perlebygsuppe helt bestemt – som blev tilføjet kyllingekød, kål og svampe. Den blev lavet på skroget af en kylling, jeg havde stegt lige inden og derefter pillet kødet af. Noget af det blev brugt som fyld i denne perlebygsuppe, mens resten af kødet blev gemt til andre retter.

Perlebygsuppe med kylling og kål
2 personer

1 skrog af en kylling
ca. 1 liter vand
4-5 enebær
1 dl perlebyg
1½-2 dl kogt kyllingekød, plukket i små bidder
2 blade spidskål
100 g svampe, rensede og skåret i mindre stykker

Put kyllingeskroget, vand, enebær og perlebyg i en kasserolle og lad det småsimre i 1-1½ time under et låg, der sidder lidt på sned. Tag kasserollen af varmen, når væden er kogt ind til halv mængde.

Pil kyllingeskroget og enebærrene op af suppen. Stil kasserollen tilbage på komfuret og put kyllingekødet i sammen med svampene. Skyl spidskålsbladene og riv dem i mindre stykker og put dem i suppen. Lad din perlebygsuppe simre i nogle minutter, indtil kålen begynder at blive blød. Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis du synes, at suppen bliver for kompakt. Smag til med salt og servér den med det samme.

Note: Denne perlebygsuppe er – som det meste vikingemad – ret mild i smagen. Man brugte selvfølgelig krydderurter dengang, men havde ikke samme store udvalg som vi har i dag og heller ikke så mange krydderier med kraftig smag.

Citronsnegle

citronsnegle, kage, citronkage, citron, gær, hvedemel, mælk, smør, rørsukker, æg, marcipan, flormelis,

Citronsnegle… mmm… Er du fast læser af bloggen, så ved du, at jeg har et virkelig blødt punkt hvad angår citroner, så alle citronbaserede kager og desserter er selvfølgelig lige noget for mig! Jeg er dog ikke den eneste citrus lover – jeg ved, at Himmelske Kager også er svært glad for citrondesserter, og det var også hos hende, at jeg fik inspirationen fra, da jeg lavede disse citronsnegle. Jeg lavede dem med lidt mere fyld end de oprindelige, men jeg tror, jeg vil skrue endnu mere op for den del, så i den nedenstående udgave er der skruet godt op for fyldmængden.

Citronsnegle
16-18 stk.

Dej:
15-20 g gær
2 dl håndvarm mælk
40 g smeltet smør
½ tsk salt
40 g rørsukker
ca. 400 g hvedemel
1 æg

Fyld:
200 g marcipan
100 g blødt smør
saft og fintrevet skal fra en øko-citron

Derudover:
1 æg, pisket
glasur lavet på flormelis og vand

Hæld mælken i en skål og rør gæren ud i den. Rør derefter smør, salt, sukker og æg i. Pisk melet i lidt ad gangen og ælt derefter dejen, til den er blød og smidig. Lad den hæve en halv times tid.

Mens dejen hæver, river du marcipanen fint og rører den sammen med smør og citronskal + saft.

Rul nu dejen ud i en rektangel og smør fyldet ud på den. Rul dejpladen på den lange led og skær den i 16-18 lige store skiver. Læg dine citronsnegle på en bagepapirbeklædt bageplade, tryk dem lidt ud og lad dem efterhæve en halv times tid. Pens dem med æg og bag dem ved 220 grader i 10-12 minutter, indtil de er letgyldne. Lad dine citronsnegle køle helt af, inden du dekorerer dem med glasur.

Note: saftige og bløde citronsnegle, der både har en frisk citronsmag og fin sødme fra glasuren. Er absolut bedst når de er friskbagte, men du kan også sagtens fryse dem ned (helst uden glasur).

Varm mjød med æble

varm mjød, æble, varm drik, kanel, rosmarin, hasselnødder,

Kan varm mjød være vikingeudgaven af gløgg? Det har jeg besluttet, at det kan, og jeg mener også, at jeg har set det hos et af de danske vikingecentre på et tidspunkt. Ideen er i hvert fald meget sjov.

Smagen vil selvfølgelig variere noget i forhold til hvilken mjød, du bruger. Jeg brugte en kraftig mjød fra Ribe Mjød, der havde lagret i flere år. Som udgangspunkt vil jeg anbefale en almindelig mjød, men det kunne også være interessant at prøve med en æblemjød.

Varm mjød med æble og nødder
1 person

1½ dl mjød
1 stang kanel
1 rosmarinkvist
1 spsk hasselnødder
Lidt æble skåret i tern

Start med at riste nødderne på en tør pande, indtil de får farve, og skallen løsner sig. Hæld nødderne over på et rent viskestykke og gnid skallen af. Hæld mjød, kanel og rosmarin i en kasserolle og varm det langsomt op. Når væsken er på grænsen til at koge, hælder du mjøden over i et lille tykt krus. Stik kanelstangen i sammen med nødder og æblestykker.

Varm mjød nydes allerbedst ude i naturen omkring et blussende bål, men i sofaen med et tæppe går også an.

Note: Varm mjød er en glimrende vikingefortolkning af gløgg. Det kunne også være interessant at krydre den med andre ting såsom stjerneanis.  

Hjemmelavet smør

hjemmelavet smør, fløde

Hjemmelavet smør er overraskende noget, jeg ikke har prøvet før, men det måtte jeg naturligvis lave i forbindelse med mit vikinge-benspænd. Jeg skal jo have noget at smøre på de fladbrød, jeg har tænkt mig at bage en af de nærmeste dage.

Hjemmelavet smør er utrolig let at lave – det kræver blot noget fløde, en skål, en god elpisker samt lidt salt.

Du hælder fløden i skålen og derefter pisker du fløden – først til skum og derefter videre, indtil det begynder at gryne. Pisk videre (ved høj hastighed) indtil massen deler sig i smør og væde. Sidstnævnte hælder du fra (du kan eventuelt bruge det i en brøddej), og smørret vipper du op i et rent klæde og blander lidt fint salt i. Tryk det sammen, så det resterende væde trykkes ud af smørret og vupti – så har du en fast smør til at smøre på dine vikingefladbrød eller til at stege kød og grøntsager i.