Month: maj 2020

Schupfnudeln – kartoffelpasta

Schupfnudeln – kartoffelpasta

Schupfnudeln må næsten være den tyske pendant til den italienske gnocchi, for den tyske kartoffelpasta minder en del om den italienske spise – dog er udformningen lidt anderledes. Hvor schupfnudeln er forholdsvis tynde og aflange, er gnocchi som regel mere buttede i det – lidt 

Restaurant Hummer

Nu hvor sommeren bliver fattig på udenlandske turister i Nyhavn, så er det til gengæld en oplagt chance for os andre til at kigge forbi, og derfor spiste vi hos Restaurant Hummer tidligere på ugen. Jeg har flere gange hørt godt om restauranten, så nu 

Rejsetips til Skagen

www.kortforsyningen.dk

Disclaimer: Disse rejsetips til Skagen er skrevet i coronaland og bygger på mine erfaringer samt gode råd fra venner. Jeg ved ikke, om de pågældende restauranter, attraktioner m.m. er åbne denne sommer, så det er vigtigt, at du selv tjekker det, inden du tager afsted.

Skagen er Danmarks nordligste punkt og er samtidig et af Danmarks mest populære rejsemål. Især uge 29 og 30 har ry for at være lidt af en oplevelse. Men Skagen kan skam sagtens nydes på andre tidspunkter, hvor der er lidt mere ro på. Gå gerne en tur mellem de lave gule huse eller langs havnens røde pakhuse og nyd stemningen, eller kig forbi de mange små butikker og boder, der kan byde på lidt af hvert.

Foto: Skagens Kunstmuseer

Seværdigheder

Skagen er blandt andet kendt for Skagensmalerne, så det er oplagt at besøge Skagen Kunstmuseum eller Anchers Hus. I det hele taget kan Skagen byde på meget spændende kunsthåndværk, så gå endelig på opdagelse hos de lokale gallerier og værksteder. Personligt har jeg en svaghed for farverig keramik og fantasifulde glasværker, og her kan Skagen friste med mange spændende ting.

Er du mere til historiske oplevelser, så kan du også besøge Skagen Bunkermuseum, hvor du kan se en rigtig bunker indefra samt effekter fra Anden Verdenskrig. Eller tag forbi Kystmuseet Skagen, der både er et frilands- og udstillingsmuseum, og som giver et indblik i Skagens historie.

Vest for byen finder du den tilsandede kirke, som har været lukket i over 200 år, fordi dele af kirken er begravet under sandet. Det virker lidt surrealistisk at gå rundt om kirkens top og vide, at en stor del af selve kirken ligger under ens fødder.

Naturoplevelser

Du kan nærmest ikke have været i Skagen uden også at være ude på Grenen – Danmarks nordligste punkt. Smid skoene eller sandalerne og vad ud i vandet, så du kan stå med et ben i Kattegat og et ben i Skagerrak. Det er en særlig oplevelse – ikke mindst fordi området er så enkelt og smukt.

De hvide sandstrande i Skagen er i det hele taget en betagende oplevelse, og selv hvis du synes, at vandet er for koldt at bade i, så sørg alligevel for at gå en lang tur langs vandkanten. Sønderstrand er et rigtig godt valg, for den er tæt på byen og meget velegner til små børn. Søger du i stedet til Nordstrand, der ligger på vej mod Grenen, så vær opmærksom på, at det er et mere vildt sted at bade. Hvis bølger lige er dig, så kan du ofte finde det ved Gammel Skagen.

En anden Skagen-klassiker er Råbjerg Mile, der er Danmarks største vandreklit. Den bevæger sig over 15 meter årligt i retning mod Kattegat og er et flot syn.

Damsted Klit nord for Kongevillaen er et godt sted, hvis du og resten af familien gerne vil tumle rundt i sandet.

Brøndums Hotel, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Skagen

Restauranter

Skagen har et fint udvalg af spisesteder i alle prisklasser. En af klassikerne er Brøndums Hotel, hvor du om sommeren kan spise frokost i den smukke have – det er dansk idyl, når det er allerbedst. Du kan også tage på Ruths Hotel, hvor du finder både Ruths Gourmet og den mere prisvenlige Ruths Brasserie. Jeg kan nu også godt tænke mig at kigge for Restaurant Holger, næste gang jeg er langt mod nord.

Må det gerne være lidt billigere, så kunne det være en idé at besøge Skagen Bryghus, hvor det også er muligt at se selve bryggeriet. Eller en rigtig Skagenklassiker som Hyttefadet, der godt nok mest er kendt som et af de hippe feststeder. Menukortet skriger ikke ligefrem år 2020, men stedet skulle have et rimeligt fornuftigt udvalg af retter – og en god udsigt med mulighed for at følge med i bylivet. Jeg må dog nok indrømme, at Café Knuth’s Skagen trækker mere i mig.  

Er vejret godt, så ville jeg tage på Anchers Café, der satser på økologi og som også har et meget charmerende udeområde.

Shopping

Skagen er – trods den beskedne størrelse – et ret godt sted at shoppe. Her finder du adskillelige butikker, der sælger delikatesser og specialiteter, et fint udvalg af gallerier og værksteder, der sælger kunsthåndværk samt flere outlets med dyre tøjmærker. Skagen dyrker det lækre og eksklusive, så vil du gerne forkæle dig selv, er der rig mulighed for det. Du kan dog også sagtens finde mere budgetvenlige løsninger, for i bund og grund er det mest spektakulære ved Skagen (efter min mening) den storslåede natur og den hyggelige stemning.

Sauerbraten – marineret oksesteg

Sauerbraten – marineret oksesteg

Nu er sommeren stærkt på vej, så det virker måske lidt voldsomt med en så tung ret på bloggen, men jeg syntes ikke, at jeg kunne have tysk-benspænd uden også at lave sauerbraten. Sauerbraten er en kraftigt marineret steg, som ofte bliver lavet på oksekød, 

RALPHs Mad & Vin

Restauranterne er åbnet igen, og dem vil gemalen og jeg naturligvis gerne støtte, så vi smuttede forbi RALPHs Mad & Vin i sidste uge. RALPHs er en lille mad- og vinbar, der ligger over for Holmens Kirkegård i København. Her var selvfølgelig håndsprit ved indgangen, 

Kartoffelkäse

Kartoffelkäse

Vidste du, at kartoffelkäse er en form for tysk pålæg – der i øvrigt intet har med ost at gøre? Jeg kendte ikke til denne servering, inden jeg begyndte at researche til mit tysk-benspænd, men jeg kunne ikke stå for den enkle pålæg, du kan bruge til frokostmadder.

Kartoffelkäse består af kogte, moste kartofler, fintrevet løg samt persille, purløg, creme fraiche, salt og peber. Man kan også putte kommen i, men det er en af de få råvarer, jeg virkelig ikke kan lide, så det kom ikke i.

Kartoffelkäse

100 g kolde, kogte kartofler
30 g løg (pillet)
1 spsk creme fraiche
½ spsk friskhakket persille
½ spsk friskhakket purløg
salt og peber

Riv de kogte kartofler fint på et rivejern. Giv derefter løget og rør de to ting sammen i en skål sammen med creme fraiche. Rør persille og purløg i og smag til med salt og peber.

Smør din kartoffelkäse på et stykke hjemmebagt brød.

Note: Kartoffelkäse er helt sikkert en skøn og anderledes måde at få en kartoffelmad på. Du kan selvfølgelig også pifte den op med andre krydderurter – prøv for eksempel koriander og citron.

Königsberger klopse

Königsberger klopse

Königsberger klopse må være den tyske form for mormormad! Retten består af kødboller, der serveres med en hvid kaperssauce samt knödel eller kogte kartofler. Det er på alle måder en rigtig rar ret – mild, lækker og mættende. Og så passer den jo perfekt ind 

Rejsetips til Bornholm

www.kortforsyningen.dk Disclaimer: Disse rejsetips til Bornholm er skrevet i coronaland og bygger på mine erfaringer samt gode råd fra venner. Jeg ved ikke, om de pågældende restauranter, attraktioner m.m. er åbne denne sommer, så det er vigtigt, at du selv tjekker det, inden du tager 

Käsespätzle

Käsespätzle

Vidste du, at der findes en tysk pendant til den amerikanske mac ’n’ cheese – nemlig käsespätzle? Spätzle kommer fra Sydtyskland og er en form for pasta, der laves ved at presse en meget blød dej gennem et spätzle-jern. Sidstnævnte har jeg som dansker ikke liggende, men man kan heldigvis også bruge dørslag med store huller. Mit havde dog lige lovlig små huller, så jeg endte med et ’nippe’ noget af dejen i små stykker og putte i det kogende vand.

Pastaen serveres ofte til fyldige kødretter, men kan også kombineres med ost (oftest emmenthaler) til en käsespätzle, og det kunne jeg naturligvis ikke stå for. Jeg tog udgangspunkt i Emmis opskrift på spätzle og tilføjede derefter ost og krydderier. Jeg har også set, at man ofte serverer retten med ristede løg og/eller hakkede forårsløg, så det måtte jeg også prøve.

Käsespätzle – den tyske mac ’n’ cheese

2 personer

Spätzle:
3½ dl Tipo 0 hvedemel
2 æg
½ tsk salt
2 dl koldt vand

Derudover:
100 g friskrevet ost – jeg brugte cheddar
2 spsk smør
Muskatnød
Salt og peber
Ristede løg
finthakket forårsløg

Rør mel og salt sammen i en skål. Pisk først æg i og tilsæt derefter vand. Pisk det til en ensartet masse.

Sæt en stor gryde vand med lidt salt i over kog. Her ville tyskerne finde et spätzle-jern frem, men det havde jeg selvfølgelig ikke, så jeg fandt i stedet et dørslag frem – gerne et med så store huller som muligt. Læg det over den kogende gryde og pres dejen igennem med en spatel eller grydeske. Så vil dejen dryppe ned i gryden i korte tråde. De er færdigkogte, når de stiger op til overfladen. Hæld vandet vand og skyl kort dine spätzle i håndvarmt vand, så de stopper med at koge (så holder de også formen bedre).

Smør et lille ildfast fad med smør. Fordel halvdelen af den kogte spätzle i fadet og top den med halvdelen af den revne ost samt lidt salt, peber og muskatnød. Put derefter resten af den kogte spätzle oven på sammen med lidt flere krydderier, smørret der er fordelt i små klumper samt resten af osten.

Sæt din käsespätzle i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, indtil den er gylden. Top den med ristede løg – og servér den gerne sammen med friske grøntsager, da det er en ret bastant ret!

Note: Käsespätzle er mindst lige så uartig som mac’n’cheese – og hvor smager det godt!  

Pannfisch mit senfsauce

Pannfisch mit senfsauce

Pannfisch mit senfsauce – eller pandestegt fisk med sennepssauce – er en lækker fiskeret fra det tyske køkken og et glimrende bevis på, at det tyske køkken er andet og mere end øl og pølser. Dette er samtidig også en ret, der sagtens kunne have