Måned: september 2025

Flæsk med æbler og kartofler

Flæsk med æbler og kartofler

Jeg faldt over en ret på flæsk med æbler og kartofler, da jeg bladrede gennem en række gamle opskrifter for nylig. Og når jeg skriver gamle, så mener jeg mindst 40 år gamle, hvor ingredienser og mængder ind imellem afveg en del fra, hvordan mad 

Flavour Bastards

Flavour Bastards

Flavour Bastards er en vegetarrestaurant på Nørrebro tæt på søerne, hvor du kan få vegetarmad til en særdeles fornuftig pris. Det måtte jeg naturligvis prøve med en ven, som jeg lokkede til at prøve en fem retters menu sammen med mig. Den koster 235 kr, 

Linsepandekager

Linsepandekager

Jeg har bagt linsepandekager som en del af månedens proteinrige morgenmad. Lyder det lidt spøjst? Linser hører ikke ligefrem til det danske morgenmadskøkken, men de er en rig kilde til protein. Faktisk indeholder grønne linser ca. 26 g protein per 100 g, og så er de også rige på jern, B1, B3 og B6-vitaminer.

Jeg eksperimenterede lidt, og jeg vil anbefale at bruge loppefrøskaller (ligesom i hytteostpandekagerne), hvis du skrue så meget som muligt ned for kulhydraterne pandekagerne. Hvis det mere er gluten, du vil undgå, så kan du bruge rismel i retten.

Linsepandekager

8 mellemstore pandekager

2 dl tørrede grønne linser
2 æg
5-6 spsk rapsolie
½ tsk salt
2 spsk loppefrøskaller eller 1½-2 dl rismel
smør og rapsolie til stegning

Hæld linserne i en kasserolle og fyld godt op med vand. Kog linserne i 30-40 minutter, indtil de er møre. Dræn derefter linserne for vand og hæld dem over i en blender. Tilsæt æg, rapsolie, salt og enten loppefrøskaller eller rismel. Blend til en ensartet masse.

Smelt smør sammen med lidt rapsolie på en mellemstor pande og hæld dej på. Lad pandekagen stege ved mediumvarme, indtil den nederste flade er fast og stærk nok til, at du kan vende pandekagen. Steg den på den anden side og læg den derefter på et fad eller tallerken. Steg resten af dine linsepandekager på samme måde.

De er selvfølgelig lidt besværlige at lave fra bunden en hverdagsmorgen, så jeg har stegt en stabel i weekenden, så jeg har til den kommende uge.

Note: Linsepandekager smager bedst lune (synes jeg da) og kan serveres med lige det, du har lyst til. Hvis du skal holde dig til det mere proteinrige, kan du for eksempel kombinere en pandekage med en halv burrata eller mozzarellakugle samt olivenolie og tomater, som jeg har gjort herunder. Eller du kan spise den sammen med andre grøntsager samt et spejlæg eller stegt bacon.

linsepandekager, morgenmadspandekager, pandekager på linser, grønne linser, æg, loppefrøskaller, rismel, rapsolie
Elle Belle Bar

Elle Belle Bar

Elle Belle Bar ligger i Aarhus og præsenterer sig selv som ‘en fræk madbar’ på deres hjemmeside. Og her menes altså kæk/flabet/sjov, bare så vi har det på plads! Jeg havde fået stedet anbefalet og kunne selvfølgelig heller ikke stå for deres egen præsentation, så 

Hytteost-vafler

Hytteost-vafler

Disse hytteost-vafler er mit første eksperiment i månedens benspænd, proteinrig morgenmad. Hytteost har nemlig et højt proteinindhold, og så tænkte jeg, at det samtidig var en fin måde at mindske indtaget af hurtige kulhydrater om morgenen. Jeg tog udgangspunkt i de hytteost-pandekager, som jeg i 

September: Proteinrig morgenmad

September: Proteinrig morgenmad

I denne måned vil jeg forsøge mig med proteinrig morgenmad. Det bliver ganske vist ekstra udfordrende, eftersom vores køkken er under ombygning, så jeg kan ‘kun’ lave mad på én transportabel kogeplade samt grillen, og der er ikke lys om morgenen i vores nødkøkken i bryggerset …

Så der er nok en del af retterne, som jeg laver, mens det er stadig er lyst, og så blot varmer op om morgenen (hvis der er brug for det).

Men hvorfor proteinrig morgenmad?

For det første har min morgenmad de seneste måneder ofte bestået af en hjemmebagt bolle med ost. Det er som sådan ikke forkert, men det er noget, som jeg tidligere kun spiste i weekender og ellers spiste mere varieret på hverdage – for eksempel græsk yoghurt med frisk frugt eller knækbrød med et stykke ost. Så jeg trænger til at gentænke min morgenmad og være lidt mere kreativ og varieret.

For det andet har jeg læst en række artikler, der anbefaler, at man spiser mere protein- og fiberrigt om morgenen og skruer ned for de hurtige kulhydrater. Det vil jeg gerne teste, for jeg tror, det vil være godt for mig. Jeg har ikke glutenallergi, men jeg forsøger ikke at spise for mange hurtige kulhydrater og i stedet fokusere på mere fiberrig mad. Og proteinrig mad mætter ret meget.

Skal jeg så til at spise en masse kød? Det er på ingen måde planen, men der kommer nok et par morgenmadsretter med kød. Jeg vil dog hellere se på, hvordan jeg kan bruge især bælgfrugter, æg og nødder. Og så er der heldigvis også godt med protein i ost, og jeg eeeelsker ost!

Hvor varieret spiser du om morgenen? Og hvad virker bedst for dig?

Vandmelon-bøffer

Vandmelon-bøffer

Hvad er vandmelon-bøffer?! Se, det er et lille eksperiment, jeg fik lyst til at udføre efter mit tun af vandmelon-eksperiment. Hvorfor ikke tilberede nogle store stykker vandmelon på samme måde – denne gang på stegepande – og så nyde dem på samme måde som tunbøffer? 

Food Festival 2025

Food Festival 2025

Sidste weekend var jeg til Food Festival i Aarhus. Det er en af Danmarks største madfestivaler og bestemt et besøg værd, hvis du interesserer dig for gastronomi og udviklingen af den danske madscene. Food Festival strækker sig over tre dage og har over 200 stande 

Gyrstinge Skovkro

Gyrstinge Skovkro

Gyrstinge Skovkro har jeg kendt lige siden min barndom, for det har været rammen for adskillelige familiebegivenheder. Og da jeg var på Midtsjælland forrige søndag, så var det oplagt at kigge forbi Gyrstinge Skovkro til frokost.

Om søndagen serverer Gyrstinge Skovkro nemlig en stor søndagsbuffet til 289 kr, og det er en ganske rimelig pris, når man ser på både kvantitet og kvalitet. Buffetten består af tre slags sild, stegt fiskefilet, æg og rejer, tre kolde retter og tre lune retter, tarteletter med høns i asparges, en lun vegetarisk ret, to forskellige salater, tre slags ost med kompot og kiks samt tre forskellige desserter.

Hvis du gerne vil prøve et bredt udvalg af buffetten, så husk en god appetit! Jeg havde været så forudseende at tage til svømning samme morgen, for så er appetitten altid ekstra skærpet til frokost!

Gyrstinge Skovkro, kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Jeg var positivt overrasket over, at samtlige retter på buffetten var anrettet i små skåle. Der gjorde det let og hygiejnisk at tage fra buffetten, og jeg vil tro, at det også mindsker madspild. Virkelig stort plus!

Fiskeserveringerne og de kolde og lune retter var ganske gode. Der var tilmed et par serveringer med inspiration fra asiatisk og spansk madkultur.

Gyrstinge Skovkro, kro, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse

Dagens vegetariske ret var en lun vegetardelle med en meget mild smag, som jeg kombinerede med den ene af salaterne – en klassisk broccolisalat med rosiner og dressing.

Osteudvalget var ikke så inspirerende, men det havde jeg ærlig talt heller ikke forventet. Jeg snuppede to af samme slags samt en rabarber-dessert og en romkugle. Sidstnævnte var dagens eneste skuffelse – jeg tror aldrig, at jeg har fået en så blød og intetsigende romkugle før!

Jeg synes som sagt, at prisen er meget rimelig sammenlignet med det store udvalg og kvaliteten af dem. Det er simple, klassiske serveringer uden de store dikkedarer men som i langt de fleste tilfælde var tilberedt efter reglerne og smagte aldeles glimrende.

Gyrstinge Skovkro har en lang række weekendtilbud og temaaftener gennem året, så der er lidt for enhver smag.