Tag: benspænd 09-2025

Stegte bønner med æg og tomater

Stegte bønner med æg og tomater

Jeg fik stegte bønner med æg og tomater i sidste uge til morgenmad, og det var selvfølgelig som en del af mit proteinrig morgenmad-benspænd. Det var ikke en særlig kompliceret ret at lave, hvilket jo er rart om morgenen. Især hvis du vil have det 

Linsepandekager

Linsepandekager

Jeg har bagt linsepandekager som en del af månedens proteinrige morgenmad. Lyder det lidt spøjst? Linser hører ikke ligefrem til det danske morgenmadskøkken, men de er en rig kilde til protein. Faktisk indeholder grønne linser ca. 26 g protein per 100 g, og så er 

Hytteost-vafler

Hytteost-vafler

Disse hytteost-vafler er mit første eksperiment i månedens benspænd, proteinrig morgenmad. Hytteost har nemlig et højt proteinindhold, og så tænkte jeg, at det samtidig var en fin måde at mindske indtaget af hurtige kulhydrater om morgenen.

Jeg tog udgangspunkt i de hytteost-pandekager, som jeg i sin tid lavede i forbindelse med LCHF-benspændet. Det er i øvrigt også en fin inspirationskilde til proteinrig mad, selvom jeg dog synes, at det ofte præsenteres som en ret kødrig diæt. Og jeg har skåret en del ned på kødindtaget i det hele taget, så mange af retterne vil være vegetariske.

Men tilbage til vaflerne. Jeg tog som sagt udgangspunkt i opskriften på pandekager. Jeg brugte dog lidt færre æg samt tilføjede lidt olie. Og så blev disse hytteost-vafler tilberedt i et belgisk vaffeljern, men du kan også bruge andre typer.

Hytteost-vafler

12-14 stk.

450 g hytteost
4 æg
1 dl nødder – hasselnødder, cashewnødder eller peanuts
2 spsk loppefrøskaller
3 spsk rapsolie
salt
lidt smør til vaffeljern

Blend hytteost, æg og nødder. Tilsæt derefter loppefrøskaller, rapsolie og lidt salt og rør det til en ensartet masse. Varm vaffeljernet op og pensl det med lidt smeltet smør. Fordel 1-1½ spsk dej i de to vaffelfelter og bag dem i 3-5 minutter, indtil de er letgyldne. Pil dem af vaffeljernet og fortsæt samme procedure, indtil du har bagt alle vaflerne.

Hytteost-vafler kan spises, som de er og mætter overraskende godt. Du kan dog også toppe dem med græsk yoghurt og friske bær og/eller hakkede nødder. Eller med ost og peberfrugt. Eller skinke eller stegt kylling. Eller friske tomater. Eller lige hvad du har lyst til. Der er virkelig mange varianter, du kan lave!

Note: Milde og luftige hytteost-vafler. Jeg bagte en portion og har spist dem flere dage til morgenmad. De kan lunes i mikroovnen, men jeg synes også, de fungerede som kolde.