Måned: juni 2018

Börek med feta

Börek med feta

Börek med feta var en af de første retter, jeg satte på listen, da jeg researchede til mit tyrkiske benspænd. Jeg har ofte set det som en vegetarret, men börek kan laves i alskens varianter – også med kød. Jeg fandt en opskrift på hos 

Cremet hummus

Cremet hummus

En af mine favoritter inden for tilbehør er hummus og gerne en cremet, lidt kraftig udgave. Jeg har lavet flere forskellige slags gennem årene – prøv for eksempel på flækærte-hummus – men dette er den udgave, jeg foretrækker. Jeg har skruet op for krydderierne (surprise!) 

Copenhell 2018

Så blev det atter tid til Helvedes forgård – aka Copenhell 2018! Torsdag den 21. til lørdag den 23. juni lagde Refshaleøen jord til en tredages metalfestival, og gemalen og jeg var afsted igen i år. Som noget nyt var der opvarmning om onsdagen, men det sprang vi over – tre dage med musik er nok til os.

Og lad mig bare sige med det samme, at Copenhell 2018 var en rigtig god oplevelse, ja selv på madfronten var der sket noget. Men den del vender jeg tilbage til, for først handler det om musikken.

Der var ikke lige så mange af mine favoritbands med i år, men til gengæld endte jeg med at opleve flere gode koncerter end de tidligere år. Jeg havde dog også gjort en del ud af at researche på de enkelte bands inden og lytte numre igennem, så jeg nåede at lære flere bands at kende, inden vi skulle se dem. Jeg har lavet en lille liste over højdepunkter på musikfronten:

Den mest nostalgiske – Jacob Stegelmann og Aarhus Symponiorkester
At lade et symfoniorkester spille på en metalfestival lyder måske ikke lige som det oplagte valg, men når man så kombinerer det med den mest elskede nørd, Jacob Stegelmann fra Troldspejlet, så giver det rigtig god mening. Mange metalfans er også tegneserie-, film- og computerspilsnørder, og koncerten var da også et sandt overflødighedshorn af sange fra Star Wars, diverse superheltefilm samt enkelte klassiske værker, der ligger til grund for mange af de soundtracks, der produceres i dag. Og Stegelmann havde publikum i sin hule hånd, hvilket er noget af en bedrift, når man er sat til at underholde kl. 14.15 på tredjedagen. Men det var utroligt rørende at se en hel festivalplads rocke med på Darth Vader- og Indiana Jones-temaerne samt juble over det fremragende symfoniorkester. Absolut top tre oplevelse fra årets festival.

Den absolut sjoveste og over-the-top – Steel Panther
Jeg kendte ikke særlig meget til Steel Panther inden, men jeg havde læst, at de skulle gøre grin med metalgenren og have nogle ret fjollede (og sjofle) sange. Jeg havde dog på ingen måde forestillet mig, at jeg skulle være flad af grin over en koncert, der mere mindede om et stand up show med metaltema end en reel metalkoncert. Det var hylemorsomt, og mine venner og jeg sang med på tekster, som absolut ikke er lødige.

Den længst ventede – Nightwish
Jeg har været fan af Nightwish i mange år, men af en eller anden tåbelig grund har jeg aldrig været til en af deres koncerter, så det var dejligt endelig at råde bod på den fejl. Og det var en skøn koncert med et meget stemningsfuldt sceneshow, hvor baggrundsskærmen understøttede musikken ganske fint. Det var i øvrigt skønt at se, hvor meget bandet nød at spille på festivalen – det smittede også af på publikum.

Den største fest – Alestorm
En af de koncerter, jeg havde set mest frem til på dette års Copenhell, var lørdag aften med piratbandet Alestorm. Jeg var ret sikker på, at det ville blive en festlig oplevelse, og jeg fik heldigvis ret. Bandet fik i den grad gang i publikum, der sang med på piraternes sange om druk og kølhanging. En række af sangene er måske lidt ensformige, men det var ikke desto mindre en god anledning til at danse og skråle løs.

Den dejlige danske – Bersærk
En af de ting, jeg virkelig nyder ved Copenhell, er at der også er plads til en række mindre danske metalbands. I år fik jeg hørt både Defecto, Kellermench og Bersærk, og det var alle sammen ret gode oplevelser. Defecto-koncerten led lidt under, at de spillede samtidig med Nothing More, som andre i vennegruppen ville høre, og derfor pendlede jeg lidt frem og tilbage mellem de to koncerter, så det må jeg råde bod på en anden gang. Men Bersærk nød vi (igen – de spillede også for to år siden), og jeg må sige, at de gør det godt. Det har altså også sin charme, at de taler klingende århusiansk mellem numrene – simpelthen så hyggeligt.

Den absolut særeste – Igorrr
Vi havde egentlig ikke planer om at se franske Igorrr men kiggede alligevel forbi koncerten. Det var dog en noget aparte oplevelse, for det var den særeste blanding af forskellige genrer – ja, det var så spøjst, at jeg har virkelig svært ved at beskrive det!

Den mest fascinerende – Ghost
Gemalens favorit på årets Copenhell var det svenske band Ghost, og jeg har derfor hørt en del af deres musik gennem tiden. Bandet har en lidt speciel historie, som tager for lang tid at fortælle om her, så den må du læse om andetsteds, men de er blandt andet kendt for at være maskerede, så reelt set kender offentligheden ikke bandets medlemmer. Og der var noget dragende, skræmmende og fascinerende over de mange maskerede bandmedlemmer, der spillede de tunge men også meget lyriske sange.

Og alt det andet
Og vi hørte selvfølgelig meget mere end det – det var hyggeligt at se Ozzy igen, det var lækkert at skråle med på Alice in Chains, og det var fascinerende at opleve Arch Enemy. Og meget meget mere.

Forbedringer på madfronten
Man kan sige meget godt om Copenhell, men nogen gastronomisk oplevelse har det aldrig været. Udvalget af drikkevarer har været ret skidt, hvis man ikke er til Royal, der som hovedsponsor dominerer øludvalget. De forrige år har der været en udmærket cocktailbar, men den kunne jeg ikke finde i år. Så var der til gengæld flere standardboder med drinks, men de var desværre hvinende søde. Det lykkedes mig dog på andendagen at finde en glimrende gin&tonic hos boden Firestarter, og så blev vi positivt overrasket, da der også var et lille udvalg af Kissmeyer-øl. Ikke de mest spændende fra det mærke men ikke desto mindre noget andet end de kedelige pilsnere. Dejligt! Vinbaren nåede jeg heller ikke at prøve i år – da jeg først havde fundet en anstændig g&t samt nogle ok øl, så holdt jeg mig til det.

På madscenen var der også et lille nøk opad. Jeg var ellers lidt bekymret, da festivalen var temmelig tilbageholdne med at informere om madudvalget på årets festival. Men det lykkedes at finde frem til nogle gode madoplevelser.

Første aften var vi forbi PMY-madboden, hvor vi fik et majsbrød hver med pulled beef, tomatsalsa og ost. Sidstnævnte virkede noget malplaceret – det havde været mere passende med lidt friske krydderurter – men samlet set en god smag, men en noget dyr servering, for jeg mener, at vi gav omkring 69 kr stykket.

Anden aften tog vi forbi Grisen – Master of Porkets for at få en burger med svin, flæskesvær, rødkål og syltede agurker. Og det er faktisk den bedste burger, jeg til dato har fået på Copenhell. Tilpas saftig og fedtet. Eneste kritikpunkt er de sprøde svær, som smagte lidt for meget af friteringsolie og for lidt af fedt.

Om lørdagen tog vi tidligt ud til Copenhell – faktisk så tidligt, at vi valgte at spise på det nye madmarked Reffen. Stedet ligger så afsides, at vi ville næppe komme forbi, hvis det ikke var for Copenhell, så det var fedt, at vi kunne kombinere de to ting.

Gemalen prøvede en madbod med gambisk mad, hvor han fik en ret til 65 kr med kylling, peanutcreme og ris. Den smagte skønt og manglede måske blot lidt grøntsager.

Selv fik jeg nogle små tacos med kylling og grøntsager. De smagte skønt, men det var lidt dyrt, da den servering kostede 69 kr.

Vi benyttede også lejligheden til at prøve et Instagram-fænomen, eller i hvert fald en isbod, der serverer meget Instagram-venlige is. Det er is, der blandes og køles på stedet, inden den rulles sammen til isruller. Meget dekorativt. Isen smagte ok men var lidt sej i det, og så kostede en portion 45 kr, hvilket var meget at give for is, der laves bedre andre steder.

Vi sluttede af med et par Kissmeyer-øl, som var en tiltrængt afveksling. Friske og dejlige.

Lørdag aften nåede vi en madbod mere på Copenhell. Her besøgte vi Bindias bod, hvor vi prøvede deres butter chicken med ris samt en mango lassi til. Retten var fint krydret, og det var virkelig godt tænkt, at maden var pakket fra start i plastbakker og opbevaret i varmeskab, for så kunne man få maden med det samme.

Alt i alt ser det ud til, at Copenhell så småt bevæger sig i den rigtige retning med hensyn til et varieret udvalg af mad og drikke. Jeg tvivler på, at det er noget, de vil prioritere lige så højt som for eksempel Roskilde Festival eller Northside, men det er dejligt at se, at der sker lidt forbedringer.

Vejr og stemning

Nu har vi lige haft 1½ måned med blændende sommervejr, så det var noget af en kold ’fornøjelse’, at vejret skiftede lige op til Copenhell, så vi pludselig havde 15-18 grader samt gråvejr og blæsevejr. Til gengæld slap vi for en gangs skyld for regnen, og vejret endte faktisk med at blive lidt mere solrigt fredag og især lørdag, så pludselig fik vi alligevel brug for solcremen.

Stemningen på Copenhell 2018 var som altid fantastisk – det kunne vejret ikke ændre på. Folk er søde og hensynsfulde – selv når de er virkelig fulde – og en del har gjort noget ud af klæde sig fantasifuldt på til lejligheden, så der var både vikinger, goths, folk i bamsedragter (… don’t ask) samt alskens udgaver af metallooks med tatoveringer, piercinger, kraftig sminke og pjuskede frisurer.

Jeg glæder mig allerede til næste år…!

Ølbrygning: Sort IPA

Ølbrygning: Sort IPA

Hvis du fulgte med i sidste års indlæg om ølbrygning, så har du måske undret dig over, at der har været stille om det på bloggen det sidste halve år. Men men – der er skam blevet brygget en del her i huset. Først var 

Menemen – tyrkisk morgenmadsomelet

Menemen – tyrkisk morgenmadsomelet

Det tyrkiske køkken kan naturligvis også byde på spændende morgenmad, og da jeg researchede på mit tyrkiske benspænd, faldt jeg over denne indbydende ret – menemen. Det er en tyrkisk omelet, der spises til morgenmad – gerne sammen med græsk yoghurt og fladbrød. Jeg hentede 

Bulgurkylling med løg og peberfrugter

Bulgurkylling med løg og peberfrugter

Jeg havde lyst til at lave en kyllingeret i forbindelse med mit tyrkiske benspænd, og her faldt jeg over retten bulgurkylling, hvor du – tadaa – kombinerer kylling og bulgur! Bulgur er ellers ikke noget, jeg bruger så tit i køkkenet, så det var en fin anledning til at finde det frem igen.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra kogebogen ‘En rejse ind i det tyrkiske køkken’, men skruede dog gevaldigt op for grøntsagsmængden, da jeg syntes, at den var alt for lille i den oprindelige opskrift. Jeg udelod tørrede grønne citroner men tilføjede i stedet sumak for at give retten lidt mere smag. Jeg har noteret hvor mange grøntsager, jeg mener bør bruges, hvis du serverer din bulgurkylling samme dag og evt. dagen efter. Hvis du vælger at fryse noget af portionen ned, så vil jeg foreslå, at det er uden grøntsagerne, da de ikke er lige så spændende ved optøning.

Bulgurkylling

7-8 personer

1 kylling
Vand til kogning
1 tsk peberkorn
400 g bulgur
4 løg, skåret i skiver
4 peberfrugter, skåret i strimler
3-4 tsk sumak
godt med smør til stegning
Salt

Topping:
Hakket bredbladet persille og mynte

Del kyllingen i fire dele og put dem i en gryde med vand, så det lige dækker kødet. Tilsæt peberkorn og lidt salt. Kog kyllingen i en time. Tag den op af vandet og læg kyllingen på et skærebræt. Hæld bulgur i vandet og lad det koge i 10 minutter. Mens bulguren koger, piller du kødet af kyllingen – brug gerne to gafler, da kødet stadig er brandvarmt. Riv kyllingekødet i mindre stykker. Hæld kødet i bulguren og rør godt rundt og tag så gryden af varmen.

Smelt en god klat smør på en stor pande. Steg løg, peberfrugt og sumak på panden – del eventuelt portionen op i to, så der er bedre plads på panden. Tilføj gerne mere smør undervejs. Når løg og peberfrugter begynder at blive bløde, tager du panden af komfuret.

Smag din bulgurkylling til med salt og servér den på et fad med løg og peberfrugter ovenpå. Kombinér den gerne med en skål tzatziki.

Note: Bulgurkylling er en god og mættende hovedret. Vi endte med at have aftensmad til to dage samt fryse de ekstra portioner ned (dog uden grøntsager). Den smager supergodt sammen med en kraftig tzatziki, som lige giver ekstra smag og gør, at retten ikke føles tør.

Ezme – krydret tyrkisk salat

Ezme – krydret tyrkisk salat

Gemalen og jeg nød denne lækre ezme til frokost en af de varme sommerdage i starten af måneden, hvor den blev nydt sammen med fladbrød og hummus. Jeg hentede inspiration fra en opskrift på ezme fra bloggen Dejligt, som fuldt ud lever op til navnet 

Pak choy suppe med kylling

Pak choy suppe med kylling

Jeg holder en kort pause fra det tyrkiske benspænd, for sidste weekend slog jeg lige et smut forbi det asiatiske i stedet, da jeg faldt over nogle små pak choy i supermarkedet. Dem kunne jeg ikke stå for, og den ene endte derfor i denne 

Lam med aubergine og peberfrugt

Lam med aubergine og peberfrugt

Jeg har set lam med aubergine serveret både som fadret og på spyd, og selvom jeg egentlig havde planer om at lave spydversionen, så endte det altså med fadserveringen. Og ja, det var naturligvis i anledning af mit tyrkiske benspænd.

Jeg hentede atter inspiration i kogebogen ‘The Art of Tyrkish Cookery’, men justerede på nogle af mængderne samt tilføjede lidt chili.

Lam med aubergine

3 personer

400 g lammekød i tern
et løg, skåret i tern
2 små/mellemstore auberginer, skåret i tern
4 små tomater, skåret i både
olivenolie
½ tsk chili eller cayennepeber
salt og peber

Hæld lidt olie på en pande og svits løg og chili/cayennepeber i et minuts tid, inden du tilsætter lammekød. Brun kødet på alle sider, inden du tilsætter tomater og auberginer. Steg det i nogle minutter, inden du hælder det pandens indhold over i et ildfast fad. Hæld lidt olivenolie over og tilsæt salt og peber. Stil fadet i ovnen og bag det i 25-30 minutter ved 160 grader. Servér retten sammen med hummus og fladbrød.

Note: Lam i aubergine er en rimelig mild ret, men jeg valgte som sagt at spice den lidt op med chili. Retten er let at lave, og så smager den skønt sammen med hummus og brød. Total win 🙂

Patatas köftesi – friterede kartoffelkugler

Patatas köftesi – friterede kartoffelkugler

Da vi havde besøg i søndags – og udsatte vores gæst for en funky Pastis Pop – serverede vi også friterede kartoffelkugler som forret. Jeg overvejede faktisk at lave det i forbindelse med mit friterings-benspænd i sin tid, men nåede det ikke, så det er