Restaurant Assanabel var den sidste restaurant, vi nåede at spise på i Paris. En stor libanesisk og ret prisvenlig restaurant, som var godt besøgt den lørdag aften, vi var der.

Gemalen havde desværre ikke den store appetit, selvom han var kommet sig over en madforgiftning, han fik et par dage tidligere på ferien, så med lidt inspiration fra tjeneren valgte vi nogle mindre retter, vi kunne dele. Vi endte dog alligevel med lidt for meget mad, for portionerne var lidt større end forventet.

Mens vi ventede på maden, fik vi lidt appetizers. Små skåle med mandler, oliven og syltede grøntsager …

… og lidt ultratyndt brød.

Gemalen snuppede en granatæblejuice, og jeg fik en mild drink kaldet Beirut Gin med granatæblesirup, gin, citron, mørk farin og limonade. Den smagte desværre ikke lige så spændende som den så ud.

Vi skulle selvfølgelig have hummus (for det er en af mine absolutte favoritter!).

Og så fik vi en blandet salat med nogle sprødstegte strimler ovenpå. Dem er jeg ikke stødt på før, og jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg syntes om den.

Assanabels fattete var til gengæld en aldeles glimrende lun ret bestående af aubergine, brød og kød (muligvis lam?) vendt i yoghurt. Den var god at kombinere med salaten samt brødet, vi havde fået ved ankomsten.

Vi var tæt på at være mætte, men vi havde også bestilt en hovedret til deling. Tjeneren havde anbefalet en marineret kylling stegt i citronsaft med stegte kartofler og salat til. Den kunne vi godt have undværet. Vi havde ikke appetit nok til at spise hele den servering, og selvom den smagte fint, så var den ærlig talt ikke noget særligt.

Der var et lille udvalg af spændende desserter, men vi var mere end rigeligt mætte, så det sprang vi over.

Rigtig god betjening af den søde og engagerede tjener, som dog overvurderede hvor meget vi kunne spise.

Vi havde et kort og hyggeligt besøg hos Assanabel. Jeg ærgrede mig lidt over, at vi ikke var så sultne, for menukortet så spændende ud. Omvendt var jeg heller ikke blæst bagover af maden, vi fik.

Jeg ender på fire stjerner til Assanabel. Maden var glimrende og især til prisen i en storby som Paris. Men det er omvendt heller ikke et sted, som har gjort et særligt indtryk på mig eller som vil komme med i listen over anbefalinger af restauranter.