Broaden & Build på Refshaleøen

Da vi var på Copenhell, benyttede vi muligheden for at kigge forbi Broaden & Build, som ligger midt mellem festivalen og Reffen. Broaden & Build er en nyåbnet ølbar i en af de gamle bygninger på Refshaleøen, hvor der også er et fint lille udvalg af retter. Stedet brygger selv de forskellige øl, der serveres, og det lød jo rigtig spændende – ikke mindst når det var folkene bag Amass, der havde en finger med i spillet i tilblivelsen af Broaden & Build.

Det var en ganske lun eftermiddag, vi var forbi, så vi skulle selvfølgelig have en øl inden maden. Der var 16 øl, som Broaden & Build selv havde brygget, og så havde de to gæsteøl fra AZ. Da disse begge var sour, besluttede vi os for at prøve dem (selvom det måske var lidt uhøfligt sådan at starte med gæsteøllene 😉 ).

Vi fortrød dog ikke valget – begge øl var virkelig vellavede og balancerede. Gemalen tog lidt overraskende en sour porter (det er ellers mest mig, der er til de mørke øl), mens jeg tog en mørk sour. Begge havde en fin, dæmpet syrlighed og en tilpas dybde i smagen. Meget fin start på besøget.

Vores øl forsvandt hurtigt – det kan jo ske – så da vi bestilte maden, fik jeg også en ny øl – denne gang en saison med æbler. Saison er ellers ikke en ølstil, jeg opsøger så tit, men her blev min nysgerrighed vakt, og det var virkelig godt, eftersom øllen overraskede meget positivt. En frisk, let sødmefuld sommerøl, som også fik pæne ord med fra gemalen samt vores to venner, som vi havde lokket med på ølbaren.

Det var som sagt ganske lunt denne dag, så appetitten var ikke så stor. Vi ville dog gerne smage noget forskelligt, så vi endte med at være fire mennesker, der delte to forretter, to hovedretter og to gange tilbehør. Det kom til at passe ret godt.

Den første forret var en ‘tatar’ lavet på røgede gulerødder kombineret med gæremulsion og ristede boghvedekerner. En usædvanlig men ikke desto mindre vellykket kombination.

Den anden forret var friske radiser serveret med pisket citronsmør og tørrede ramsløg. Jeg havde nok foretrukket en form for creme smagt til med citron i stedet for smørret – det blev en anelse fedtet og tungt til de sprøde radiser.

Hovedretten, som gemalen og jeg delte, bestod af AFC (Amager Fried Chicken, hehe), syltede agurker samt eddikesauce.

Som tilbehør valgte vi stegte, fermenterede kartofler med pebercreme til. Både kylling og kartofler smagte godt. Kyllingen var heldigvis ikke for tør, men paneringslaget var ret tykt. Her havde jeg foretrukket et lidt tyndere lag.

Jeg skulle lige nå at have en øl mere, inden vi skulle tilbage til festivalen, og her faldt valget på en kølsj med korianderblade. En meget mild øl viste det sig og ikke helt min smag, men i hvert fald interessant at prøve.

Broaden & Build levede fuldt op til vores forventninger. Vi sad udenfor på grund af det dejlige vejr, men vi kunne også sagtens have siddet indenfor, hvor der var gjort noget ud af at gøre de gamle fabrikslokaler hyggelige. Personalet var virkelig serviceminded og søde at tale med, og vi følte os meget velkomne. Det er bestemt et sted, jeg håber på at komme forbi igen.

Broaden & Build får 5 stjerner for den gode oplevelse.

Asiatiske hotdogs

asiatiske hotdogs, brød, svinekød, chili, koriander, cayennepeber, rødløg, mayonnaise, fastfood, hotdog

Jeg fik lyst til at servere asiatiske hotdogs, da vi fik besøg i forrige uge. Eller – måske er de nærmere asiatisk-inspirerede, for jeg har selv opfundet kombinationen ud fra elementer fundet i det asiatiske køkken.

Og hvad indeholder asiatiske hotdogs a la Piskeriset så? De indeholder såmænd krydrede svinekødsboller, chilimayo, syltede rødløg og frisk koriander. Naturligvis omsvøbt af bløde hjemmebagte hotdogbrød.

Hjemmebagte hotdogbrød
Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift på hotdogbrød, men delte dog dejen op i 10 hotdogs i stedet for 16. Derudover penslede jeg dem med pisket æg og dryssede sesamfrø på, inden de blev bagt. De fik 3-5 minutter længere end i den oprindelige opskrift.

Krydrede svinekødsboller

400 g hakket svinekød
½ dl sød chilisauce
½ tsk cayennepeber
Salt og peber
Olie til stegning

Ælt ingredienserne sammen til en lind fars. Form den til små boller, som du steger i olie.

Fyld dine asiatiske hotdogs
Når brødene er bagt, og bollerne er stegt, er det tid til at samle hotdogs. Skær en dyb flænge i et hotdogbrød og smør det med chilimayo. Pres 3-4 svinekødsboller ned i og top dem med syltede rødløg samt frisk koriander.

Copenhell 2019

Så blev det tid til årets metalfestival – Copenhell blev afholdt i sidste uge, og igen i år var gemalen og jeg afsted. Denne gang var det ti års jubilæet. Så mange år har jeg desværre ikke været med, da jeg i en del år var forhindret på grund af arbejde, men de sidste fire år har vi været trofaste gæster.

Copenhell har ofte døjet med regnvejr, men i år holdt det tørt, og faktisk var vejret helt perfekt til festival – sol med lidt blandede skyer, lidt vind uden at det var for meget samt max tre dråber regn om fredagen.

Musikudvalget var fint i år, omend der ikke var så mange must-see-bands for mit vedkommende. Jeg skulle selvfølgelig forbi heavyklassikere som Slipknot og Lamb of God, men festivalers styrke er netop, at man kan lære nogle nye bands at kende, og det er vigtigt i en genre som metal, hvor hovedparten af de største bands efterhånden har mange år på bagen.

Jeg havde glædet mig meget til at se Skindred (som i øvrigt skulle have spillet sidste år, men måtte aflyse en uge før). Desværre glippede jeg det meste af koncerten, da arrangørerne havde fucked bustransporten (og især kommunikationen om dette) fuldstændig op, så det tog mig flere timer at nå frem. Det vil jeg ikke gå i nærmere detaljer om, men lad os bare sige, at der var flere tusinde rasende festivalgængere den første dag.

Men det jeg nåede at opleve af Skindred var fantastisk. Helt klart et band, jeg gerne vil se igen, for de formåede i den grad at sætte gang i musikfesten.

En anden fed oplevelse var Fever 333, som er et superenergisk band, der i den grad fik gang i publikum. Stilmæssigt er de en blanding af Linkin Park, Limp Bizkit og Rage Against the Machine, og det i sig selv er er i mine øjne en virkelig fed kombination. Bestemt et band jeg gerne vil høre igen.

Vi skulle selvfølgelig også se jubilæumskoncerten, hvor 40 danske rock- og metalmusikere gik sammen om at spille en række metalklassikere. Ideen var fremragende, men konferiencerne var ikke specielt gode til at gejle publikum op. Det var primært under AC/DC, Pantera samt afslutningsnummeret, hvor de spillede Gasolin med ‘Rabalderstræde’, at publikum gik amok.

Men nok udenomssnak – nu skal det naturligvis handle om maden og drikkevarerne.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg absolut ikke er fan af Royals øl, og da de er hovedsponsor på Copenhell, så er det altid lidt af en udfordring at finde øl, jeg kan lide. Sidste år var der dog et enkelt udskænkningssted med Kissmeyer øl, og det var der heldigvis også i år. Desværre havde de allerede på andendagen udsolgt at den, jeg bedst kunne lide, så det var jo lidt op af bakke…

Jeg må lige huske at nævne, at der var brygget en særlig Copenhell øl i år – en sort IPA, som var udmærket men dog trængte til lidt bid og tyngde. Den var overraskende fredelig i betragtning af, at det var en sort øl til metalfestival 😉

Men så er det jo godt, at der også serveres drinks på festivalen! I år havde Copenhell lavet et samarbejde med Nohrlund (der stod for en række cocktailboder på festivalen) om at lave en Copenhell Speciel. I videoen så den ud til at være en rigtig fæl sag, så det tuttenuttede udtryk, drinken havde i virkeligheden, kom som lidt af en overraskelse. Den smagte fint og frugtet men måtte godt have haft lidt mere tyngde.

Det kunne jeg til gengæld få i whiskybaren, hvor der også blev serveret whiskycocktails. Her nuppede jeg en Irish Mule, som også var glimrende – omend lige en anelse for mild.

Det kunne man så ikke sige om den vin, jeg prøvede hos vinbaren Husted. De er en af gengangerne fra tidligere år, hvor jeg ikke nåede forbi, men jeg kunne huske, at de serverede vinene i glas. Desværre havde jeg ikke opdaget, at de var gået væk fra det koncept i år. Sådan set ganske forståeligt for vinglas er ikke superoplagte at have med på en metalfestival, men omvendt så gør det intet som helst godt for en vin at blive serveret i en dåse. Det var en pænt skidt vinoplevelse, så det afholder jeg mig fra en anden gang.

En af de nye boder på festivalen i år var Bastard Café, som dukkede op godt belæsset med brætspil, cider og tååååst (ok toasts for de uindviede). Brætspillene fik vi gramset en del på, men nåede dog ikke at spille, men vi fik da en enkelt cider. Jeg er stadig i læringsfasen mht. ciders, for jeg synes, det er en svær balancegang mht. om de bliver for søde eller for lagrede til min smag. Her fandt jeg dog en, som havde en fin balance.

Vi delte også en enkelt toast. Den var desværre ikke så vellykket, da den trods længere tid i toastmaskinen stadig var kold i midten, så osten ikke var smeltet. Jeg hørte fra en anden, at de færdigsmurte toasts sandsynligvis var blevet opbevaret for koldt, siden de ikke blev gennemvarme.

Gemalen og jeg kan godt lide at dele, når vi spiser ude, så det gør vi selvfølgelig også, når vi er på festival. Den første aften delte vi en box med friteret japansk mad fra boden Kuma. Det var fint krydret, men jeg savnede lidt grøntsager som supplement til risene, for det blev en lidt tung servering.

Heldigvis supplerede vi denne servering med 4 tacos fra Flamin’ Tacos, som vi også delte. Hold da magle hvor var de gode! Lige en anelse for saftige til en festival (krævede en del servietter) men virkelig lækre og velsmagende. Absolut bedste måltid på festivalen.

Fredag tog vi tidligt ud til festivalen, da vi skulle høre noget allerede kl. 14. Inden da nåede vi dog forbi for at spise en kartoffelpizza fra Babbo, som var ok til prisen (65 kr), men som godt måtte have haft lidt flere krydderier.

Den blev suppleret med en portion karry-thaimad fra One Night in Bangkok. Lidt af en syndig sag med al den kokosmælk, der var puttet i. Men nu er kokosmælk jo det asiatiske køkkens svar på fløde, så det gjorde selvfølgelig ikke noget – det smagte skønt og passede fint som festivalmad.

Om aftenen smuttede vi ned for at prøve banh mi sandwich og nudelsalat med oksekød hos en bod, hvis navn jeg er lidt usikker på (den lå tæt på Smadreland). Disse portioner delte jeg med gemalen, men selvom vi virkelig prøvede at spise op, så måtte vi give fortabt og donerede resterne af nudelsalaten til et vennepar. Der var virkelig value for money – jeg mener, at sandwichen kostede 60 kr og nudelsalaten 70 kr, og det var virkelig et fund for de penge, når man tænker på kvalitets- og prisniveau generelt på musikfestivalen.

Vi gør os ikke så meget til søde sager på festivaler, men i år var udvalget lidt større, og så ville vi gøre forsøget. Første aften var vi forbi den nye doughnutbod, men de havde allerede udsolgt kl 19, så det udskød vi til dagen efter. Her havde de så hævet priserne gevaldigt (en doughnut kostede ikke længere 20 men 30 kr), og så blev vi for nærige. I stedet forsøgte vi os med en bubble waffle med is – det helt store Instagram-fænomen for 1-2 år siden. Og jo, det var da meget sjovt med en blød vaffel, men den var alt for varm, så isen smeltede med det samme, og det var i det hele taget en ret fjollet servering. Så det kan jeg ikke anbefale.

Om lørdagen spiste vi ikke på festivalen. Frokosten blev indtaget derhjemme, og aftensmaden nød vi på Broaden & Build – anmeldelse af den oplevelse kommer i løbet af de kommende uger.

Copenhell var igen i år en god oplevelse. På musikfronten var der flere gode oplevelser – heriblandt også flere bands, jeg vil holde lidt mere øje med fremover – og madfronten kunne man se, at festivalen igen i år havde taget et lille skridt fremad. Jeg fik selvfølgelig ikke prøvet alt, men niveauet lod til at være steget igen. Jeg nåede desværre ikke at smage mad og drikke fra det nye vikingeområde Udgård. Vi var skam forbi men dog på et tidspunkt, hvor vi lige havde spist, og så nåede vi aldrig tilbage, da det lå ret afsides og derfor let blev glemt.

Skal vi derud til næste år? Det håber jeg. Nu er der i hvert fald sat kryds i kalenderen.

Hjemmelavede chokoladekiks

chokoladekiks, kiks, kage, småkage, chokolade, kaffepulver, hvedemel, smør, flormelis, æg, rørsukker

Jeg er fortsat i gang med min mad-på-farten-benspænd, og denne gang er vi over i en hurtig snack-genren. Min bedre halvdel kan godt lide chokoladekiks (… hvem kan ikke det?), så jeg måtte selvfølgelig forsøge mig med en hjemmelavet version.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Frøken Kræsen, men undlod mandelmel oog justerede nogle af målene. Derudover tilføjede jeg lidt kaffepulver i chokoladen for at give cremen lidt ekstra dyb smag.

Hjemmelavede chokoladekiks
ca. 15 chokoladekiks

Dej:
225 g hvedemel
1 tsk vaniljepulver
70 g flormelis
150 g smør
1½ tsk bagepulver
2-3 spsk vand

Pensling:
1 æg
½ spsk rørsukker

Chokoladefyld:
200 g mørk chokolade
2 dl fløde
et lille knips salt
evt. 1-2 tsk instant kaffepulver

Rør mel, vanilje, flormelis og bagepulver sammen. Gnid smørret ud i blandingen og tilsæt så vand, så dejen kan samles. Læg dejen i køleskabet i 20-30 minutter.

Rul dejen tyndt ud (2-3 mm) på et meldrysset bord og bruge en kageudstikker eller et smalt glas til at udstikke ca. 30 kager. De skal være ca. 5 cm i diameter. Læg kiksene på to bagepapirbeklædte bageplader. Pisk æg og sukker sammen og pensl kiksene. Bag dem derefter i 7-8 minutter ved 200 grader og lad så dine kiks afkøle.

Hak chokoladen og hæld det i en tykbundet skål. Varm fløden op i en kasserolle. Inden den når kogepunktet, tager du kasserollen af varmen og hælder fløden over chokoladen. Lad det stå et minuts tid. Tilsat salt og evt. knust kaffepulver og rør derefter chokoladecremen sammen. Lad den køle af, indtil den er håndvarm og fordel den så på halvdelen af kiksene, inden du lægger en en anden kiks oven på, så du får ca. 15 chokoladekiks.

De nybagte chokoladekiks er bedst, når de stadig er sprøde men kan også sagtens spises dagen efter, hvor de begynder at blive lidt bløde. Efter to dage er de dog lidt for bløde til min smag, men så længe holder de næppe i de fleste hjem!

Note: Disse chokoladekiks er ikke helt så sprøde som dem, du køber i supermarkedet – til gengæld er der en dejlig tydelig chokoladesmag, som lige har fået lidt ekstra dybde fra kaffepulveret.

Restaurant Mæxico

Restaurant Mæxico, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København

Det er ingen hemmelighed, at både gemalen og jeg er ret glade for mexicansk mad, så da jeg opdagede, at Restaurant Mæxico havde åbnet på Nørrebro, så måtte jeg selvfølgelig lokke gemalen med for at besøge stedet.

Det var en varm dag, vi var der, men temperaturen indenfor var heldigvis noget lavere end udenfor. Vi skyndte os dog at bestille noget koldt at drikke.

Jeg valgte en frozen mango-margarita, mens gemalen kastede sig ud i en lagerita – en ret festlig anretning, men den smagte dog lidt for vandet til mig. Så var der mere sødme og smag over min knaldorange drink.

Jeg elsker guacamole men får det meget sjældent, så selvfølgelig skulle vi have det som start-snack hos Mæxico! Den blev serveret med sprøde totopos, som var lige tilpas olierede uden at være fedtede. Guacamolen kunne godt have været krydret lidt mere, men en glimrende udgave ikke desto mindre.

Derefter fik vi hver en lille tallerken med små sprøde kartofler med koriandercreme og fintreven ost. Det er ikke en ret, jeg har prøvet før, men de små stegte kartofler passede godt til den friske creme.

Og så var det selvfølgelig tid til tacos! Når man bestiller tacos, får man to for hver servering, så vi bestilte tre forskellige smagsvarianter, så der var én til hver af hver udgave. Vi snuppede en udgave med pulled beef, syltede løg samt samt chilisalsa, en med kylling, koriander, peanuts og guacamole samt en udgave med svinekød, ananas og koriander. De var alle ganske gode, omend jeg nok bedst kunne lide den med pulled beef, hvor der var skruet godt op for smagen. Selve tacopandekagerne var dog lidt kedelige – jeg savnede mere smag og smidighed i dem.

Nu var jeg godt mæt, men… gemalen havde forelsket sig i den ene dessert, så den skulle han naturligvis prøve. Jeg smagte en enkelt mundfuld af den mexican sundae, han havde bestilt, og det var en syndig sag bestående af en brownie lavet på blandt andet sorte bønner og avokado, der var kombineret med vaniljeis, dulche leche samt peanuts.

Samlet set var det en ganske fin oplevelse på Mæxico. Tjenerne var søde og smilende, og maden smagte glimrende. Jeg savnede dog lidt flere smagsnuancer i de enkelte tacos, og så undrede det mig, at der ikke var en stærk sauce blandt de flasker, der stod på bordet. Nu er jeg ikke til voldsom stærk mad, men mexicansk mad må godt bide lidt, og det gjorde denne her ikke.

Jeg ender på 4 stjerner med pil op til Mæxico.