Februar: Vikingemad
Rimer vintermad på vikingemad? Det håber jeg, for februar måneds benspænd bliver mad inspireret af vikingetiden, og da det til tider godt kunne være noget bastant føde, så tænkte jeg, at det ville passe godt til februar. Det kan jo være, at vi får kulde og sne i denne måned – man ved aldrig.
Men hvad spiste vikingerne så? Ifølge de fund, man har gjort, så har kosten i høj grad bestået af grød, grøntsager, fisk, brød, korn, kød, mælkeprodukter og bær. Dengang var maden selvfølgelig langt mere sæsonbetonet, end madlavningen er i dag, men der blev dog røget og saltet en del kød og fisk, så det kunne holde sig vinteren over. Mad blev tilberedt over bål, og det bliver nok her, jeg kommer til at snyde lidt, for det bliver altså ikke hver gang, at jeg hiver vores grill frem, når der skal kokkereres.
Så passer månedens benspænd i øvrigt også godt med, at jeg pt. er i gang med at brygge mjød, men mere om det senere i denne måned.
Det er vel ikke helt snyd at springe grillen over, du har vel heller ikke selv været ude i naturen at finde ingredienserne!? 😛
Haha, det føles lidt som snyd, for man mangler den lidt røgede smag 🙂