Jeg kan godt være rimelig udspekuleret, når jeg selv skal sige det. Når jeg er i gang med månedens benspænd, kommer det ofte til at ‘gå ud over nogen’, og det gjorde det også tidligere på ugen, da vi skulle besøge et vennepar samt til svigerindens fødselsdag. Denne måneds madlavning er lidt ramt af, at vi har haft mange aftaler hos andre og knapt så mange hos os selv. På sin vis gør det ikke så meget, når vi taler om det italienske køkken, for her er mange af retterne så simple, at de snildt kan laves til to personer en hverdagsaften. Men men – på ét område er jeg bagefter, og det er på dessert- og kagefronten. Det er ekstremt sjældent, at jeg laver det, når det kun er til gemalen og jeg, så derfor var det bare om at få bagt, da vi skulle besøge andre.

Til venneparret bagte jeg anissmåkager samt citronsmåkager – begge efter at have læst om disse i ‘Mit italienske køkken’. Jeg måtte dog tilsætte mere mel – nedenstående er på den måde, jeg lavede dem. Desuden bagte jeg biscotti til svigerinden. Det er en kage, jeg har smagt i flere udgaver – desværre ofte i en ret hård og kedelig udgave – men efter at have bagt denne portion er jeg omvendt! Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra ‘Kager der smager’, men fordoblede mængden af vaniljesukker og bagepulver, udelod appelsinskal og øgede mængden af amaretto.

Anissmåkager
ca. 18 stk

220 g hvedemel
½ dl rødvin
1 tsk anisfrø
25 g sukker
100 g smeltet smør
1 æg

Bland mel, anisfrø og sukker i en skål. Lav en fordybning og hæld rødvin og smeltet smør i den. Pisk ægget sammen i en anden skål og hæld også det i fordybningen. Rør rundt, indtil dejen har samlet sig. Del dejen i 18 stykker, rul hver del til en smal pølse og saml hver pølse til en ring. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i 6-7 minutter ved 225 grader i en forvarmet ovn.

Note: Det er en fin og anderledes småkage – ikke så sød som man ellers er vant til fra småkager, men med skønne toner af anis og rødvin – ret interessant! Mon ikke den kunne være spændende at bruge som velkomstsnack? Skal det være helt rigtigt, skal du bruge ugæret druesaft i opskriften, men det er også muligt at bruge rødvin, som jeg har gjort. Italienerne spiser dem ved høsttid, hvor de dypper kagerne i rødvin, inden de spises. Jeg kan godt lide, at de på den måde inddrager vinhøsten i maden.

Citronsmåkager
ca. 30 stk

150-170 g durummel
2 spsk hvedemel
50 g flormelis
1 spsk fintrevet skal fra øko-citron
125 g smeltet smør
1 spsk citronsaft

Bland durummel, hvedemel, flormelis og citronskal. Tilsæt smør og citronsaft og rør godt rundt, så dejen samles. Tril dejen til kugler på størrelse med hasselnødder og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv hver kugle et par tryk med tommelfingeren, så de bliver flade. Bag dem ved 200 grader i 7-8 minutter og lad dem afkøle, inden du fjerner dem fra bagepladen.

Note: Smagen af citron var ganske fin, men konsistensen var ikke helt, som jeg håbede. Jeg foretrækker en mere sprød småkage, og der kunne denne udgave ikke slå de citronsmåkager, som jeg eksperimenterede med for lidt over et år siden.

Biscotti med amaretto
ca. 30 stk

100 g mandler
250 g hvedemel
250 g rørsukker
½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljesukker
lidt salt
2 æg
2 tsk amaretto

Rist mandlerne på en tør pande ved høj varme – de skal kun have lidt farve, så hold godt øje med dem. Når de er klar, hælder du dem over på en tallerken og lader dem køle af. Bland mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker samt salt i en skål. Pisk æggene i en anden skål, lav en fordybning i midten af melblandingen og hæld æggene ned i. Ælt dejen sammen, til den er blød og ensartet. Ælt derefter mandlerne godt ind i dejen, del den i tre dele og rul hver del til en lang pølse på et meldrysset bord, så hver dejpølse er på længde med en bageplade. Læg hver dejpølse på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 15 minutter ved 190 grader i en forvarmet ovn.

Tag pladen ud af ovnen og skær dejpølserne i meget skrå skiver på ca. 1½-2 cm tykkelse. Læg skiverne tilbage på bagepladen, så de ligger med snitfladen opad, og bag dem i yderligere 8-10 minutter. Lad kagerne afkøle helt, inden du begynder at spise af dem. Skal opbevares i tætsluttende dåse.

Note: Jeg var ret vild med den ekstra mandel- og vaniljesmag, og det er helt sikkert en småkage, jeg vil bage igen på et tidspunkt. Nu er det jo lidt af en uskik at spise dem ‘rå’, da italienerne spiser dem ved at dyppe dem i en sød vin, så da vi gav en pose biscotti til svigerinden, fulgte der også en flaske med. Vi kunne desværre ikke skaffe en Vin Santo, som hører sig til, men vinhandleren havde et udmærket alternativ, og det smagte også fint sammen.