Hjemmerørt æggesalat

Hjemmerørt æggesalat

Aaah… det er nu meget hyggeligt med regn- og tordenvejr på sådan en feriemorgen. Havde jeg ikke fået masser af sol både under vores rejse og i ugen op til, ville jeg sikkert have en anden holdning nu, men jeg syntes nu, at det var perfekt vejr til at trisse lidt omkring i lejligheden. Så kan man for eksempel lave en hjemmerørt æggesalat til frokosten…

Æggesalat

2 personer

4 kogte æg
4 spsk creme fraiche 9%
2 tsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
2-3 tsk karry
½ tsk salt

Creme fraiche, mayonnaise, karry og salt røres sammen. Æggene hakkes og blandes i dressingen. Servér din æggesalat sammen med rugbrød og evt. lidt grøntsager eller fisk.

Om lidt vil jeg smække en improviseret brøddej sammen og så ellers hygge mig med lidt computerspil og nok også et par praktiske ting, inden jeg får gæst på besøg i aften 🙂



12 thoughts on “Hjemmerørt æggesalat”

  • Jamen jeg vil da se frem til de næste blogs fra dig, med spændende madlavning 🙂 Frokosten idag ser nu også ganske lækker ud, må jeg sige.
    Mit speciale; jeg skriver om en polsk-dansk maler og forfatter fra midt-sidst i 1800-tallet. Hun hedder Elisabeth Jerichau-Baumann og rejste flere gange til det der dengang hed Konstantinopel og besøgte der de konstantinopolitanske haremmer. Mit speciale handler om hendes rejseberetning herfra og hendes malerier af haremskvinderne. Det er en postkolial læsning og kontekstualisering af værket og malerierne. Men altså – – – nu glæder jeg mig altså også til at kunne aflevere og komme videre…Ser frem til at få et job og en lidt højere indkomst ;->
    Håber du får en skøn derovre. Knus herfra

  • Hej grønne pige!
    Det lyder interessant – hvad fik dig til at vælge at skrive om det?
    Ja, det er så rart at komme ud i 'den virkelige verden' og tjene rigtige penge. Så fantastisk er det jo heller ikke at være på SU, og det er nu meget rart at kunne holde rigtig fri i stedet for altid liiiige at kunne læse en studiebog mere…

    Hav en skøn torsdag!

  • Åh, sikke en lækker æggesalat 🙂

    Tusind tak for pakken, den kom med posten idag. Hvor er det bare sødt af dig 🙂

    Sikke en masse dejlige ting I har oplevet i ferien. Jeg er langsomt ved at tygge mig igennem dine indlæg. Men nu skal jeg lige ha´ en pause, for vi skal ud og spise 🙂

    Knus
    Malou

  • Lækkert æggebæggesalat, lige bortset fra Mirakel Vippen. Jeg er mere til Irma økonaise. eller Hellmanns.

    Jeg læsten engang en bog af Birgit Pouplier, Lisenka, der handlede om Elisabeth Jerichau-Baumann. Den var faktisk ret god, så vidt jeg husker.

  • Hej klidmoster!
    Jamen selv tak – jeg mindes, at du godt kan lide at få en hilsen fra udlandet 😉

    Det er jo det, der er ved ferie – pludselig skal man en masse skønne ting! Jeg håber, jeres restaurantbesøg gik godt, og at du fik lige så god mad, som du byder dine gæster 🙂

    Fortsat god ferie!

  • Hej Sifka!
    Jeg ved det – Miracle Whip er lidt et bastardprodukt, men da jeg så kalorieindholdet i mayonnaisen, veg jeg frygtsomt tilbage 😉

  • Hej Madame!
    Jeg var ellers sikker på, at vi fik spist det sidste i går! 😀
    Jeg kan røbe så meget, at jeg går i gang med at lave desserten lige om lidt… den skal nemlig stå og pønse lidt i køleskabet…

    Hav en dejlig fredag!

  • Hejsa igen 🙂 Tjaa hva der fik mig til at skrive om netop Jerichau-Baumann…Jeg havde egentlig ikke rigtig hørt om hende, undtagen som et lille indslag til en enkelt forelæsning på uni.. Så jeg faldt for ideen om at skrive speciale om én lidt ukendt kvindelig kunstner og forfatter. Dét at hun er kvinde og var mega-sej og feministisk (så meget som det nu kunne lade sig gøre i midten af 1800-tallet) er jo bare ekstra fedt.
    Og Sifka; det er nemlig helt rigtig at Pouplier har skrevet en bog der handler om Baumanns liv…Jeg har bare desværre ikke fået den læst endnu, men den ligger klar selvfølgelig 🙂

  • Grønne pige – jamen det er da også spændende at skrive om en kvinde, der var forud for sin tid (hvilket kvinder med feministiske træk var i 1800-tallet, men det gør dem blot endnu sejere). De fylder jo ikke nok i historiebøgerne i forvejen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *