Nye sjove madoplevelser
Månedens benspænd bringer mig vidt omkring, for nu foreslog navnegeneratoren, at jeg skulle lave socca med røget laks! Socca er en form for fladbrød eller pandekage, som stammer fra Provence i Frankrig og det nordlige Italien. Socca laves på kikærtemel og vand og kan steges …
Jeg faldt over en opskrift på butterdejstærte med asparges, da jeg kiggede en bunke gamle opskrifter igennem, og den var oplagt at afprøve nu. Aspargessæsonen er ikke voldsom lang, så det er bare om at få dem spist, mens de er her. For ja, råvarer …
Den sidste benspændsret, jeg når i forbindelse med saucer og dressinger, er en hjemmelavet Holiday dip, som en af bloggens læsere har efterspurgt. Den klassiske Holiday Dip Mix fra KiMs har jeg fået til adskillelige fester gennem tiden, men det er – suk – efterhånden længe siden, så dette var en kærkommen lejlighed til at gøre hverdagen til en fest.
Af ingredienslisten fremgår det, at man skal bruge paprika, løgpulver, hvidløg og rørsukker, og så skal den naturligvis smages til med salt og peber. Jeg vil foreslå, at du blander dippen minimum en halv time inden, at du serverer den, så den kan nå at trække smag. Hold af samme grund lidt igen med saltet, når du smager til – du kan altid give den lidt ekstra lige inden servering.
1 dl creme fraiche 18%
½-1 tsk sød paprika
1 tsk løgpulver
½ tsk friskpresset hvidløg
½ tsk rørsukker
salt og peber
Rør paprika (start med ½ tsk), løgpulver, hvidløg og rørsukker grundigt ud i creme fraichen. Tilsæt lidt salt og peber og lad dippen trække en halv times tid. Smag på dippen og vurdér, om den skal have lidt mere paprika og salt.
Hjemmelavet Holiday dip serveres sammen med chips og/eller grøntsagsstænger såsom gulerødder og agurker.
Note: Det blev slet ikke så tosset! Jeg gik faktisk bort fra dipblandingerne for en række år siden og laver nu primært dild dip, hvis jeg vil servere tilbehør til chips/grøntsager. Jeg havde ikke tænkt på at lave Holiday dip, før jeg fik forslaget, men det var et ganske hyggeligt eksperiment.
PS. Jeg måtte låne gemalens Pringles-chips, fordi vi var udgået for almindelige chips, da jeg skulle fotografere dippen. Og jeg er vitterlig ikke til Pringles, så det irriterer mig lidt, at jeg måtte ty til den slags kneb. Oh well, vi må have købt flere (gode) chips inden længe…
Da jeg valgte månedens benspænd, havde jeg allerede blikket rettet mod det amerikanske køkken, hvor jeg havde fået øje på Avocado Ranch Dressing – en letsyrlig dressing baseret på avokado, kærnemælk, mayonnaise og forskellige krydderurter. Jeg har set en del forskellige versioner, men jeg besluttede …
Denne ret med avokado og krabbesalat er måske lidt mere lilla end grøn, men jeg kunne ikke beherske mig, da jeg skulle pynte forretten! Men ja, den hører selvfølgelig til mit grøn mad-benspænd. Hornvioler hører til blandt de spiselige blomster, og jeg elsker at bruge …
Disse grillede bønner kommer direkte fra grillen her til aften! Yes, det skønne solskinvejr fik mig til at hive grillen frem for at grille grønne bønner samt lave et par flammestegte steaks.
Du skal bruge en grillpande eller lignende, der kan tåle at komme på grillen (en foliebakke dur ikke – det skal være et fad eller pande, der kan blive gloende varm). Vi har et støbejernsfad, jeg glemmer at bruge, men her var en oplagt mulighed (note til mig selv – gør det nu for pokker noget oftere!).
2 personer
300 g grønne bønner, frosne
olivenolie
salt
Derudover:
tahincreme (tilsat lidt honning)
2 dl kogte linser
½ dl peanuts, hakkede
Tø bønnerne op. Vend dem i en god sjat olivenolie og drys dem med salt.
Varm grillen godt op – gerne omkring de 250 grader. Husk at sætte støbejernsfadet/panden på under opvarmningen. Smid bønnerne på fadet og sørg for at vende dem jævnligt. De skal have 7-10 minutter, indtil de får farve.
Drys linser over og dryp noget af cremen over. Slut af med peanuts.
Spis de grillede bønner med det samme.
Note: Absolut værd at lave igen! De grillede bønner passer ekstra godt til oksekød, men du kan selvfølgelig også sagtens servere dem til kylling, svinekød eller fisk.
Vidste du, at svenskerne har en forret, der hedder Toast Skagen? Jeg studsede over det for nogle år siden, da jeg stødte på den første gang, for det var da lidt pudsigt, at de havde opkaldt en ret efter en dansk by. Men den skulle …
Der skal selvfølgelig også være lidt bagværk i forbindelse med mit Karolines Køkken-benspænd, og her faldt valget på smørbirkes. Jeg bemærkede, at opskrifthæfterne både havde en opskrift på tebirkes og en på smørbirkes. Den primære forskel ser ud til at være, at smørbirkes ikke har sukker i midten og derfor heller ikke er så søde som tebirkes.
Jeg prøvede først at følge opskriften i Karoline-hæftet, men jeg syntes, de blev ret tørre. Jeg justerede derfor på mål og metode og kom frem til et bedre resultat, som du finder herunder.
7 stk.
60 g smør
lidt salt
2 tsk rørsukker
½ dl mælk
15 g gær
½ dl creme fraiche 18%
3½ dl hvedemel
50 g blødt smør
pisket æg
1½-2 spsk birkes
Smelt smørret i en kasserolle og tag det af med det samme. Hæld smørret i en skål sammen med mælken. Tjek om det har lillefinger-temperatur – ellers vent et par minutter, indtil det har. Rør gæren i og derefter salt, sukker og creme fraiche. Rør hvedemelet i og saml dejen – den skal ikke æltes på grund af smørmængden. Dæk skålen med et rent viskestykke og lad dejen hæve en times tid.
Rul dejen ud på et meldrysset bord, så det bliver en aflang firkant. Smør den ene langside med smørret og fold den anden halvdel af dejen henover den. Sørg for, at den folder lidt ind under det stykke, der er smurt med smør, og sørg for at trykke det sammen (brug eventuelt lidt vand til at ‘lime’ dejen sammen). Skær trekantede stykker ud af dejen og læg dem på en bageplade. Lad dem efterhæve en times tid under viskestykke.
Bag dine smørbirkes ved 200 grader i ca. 12 minutter.
Note: Disse bløde, lækre smørbirkes kan spises, som de er, men er du ekstra glad for smør, så fungerer de også fint med smør (og ost) på. De er bedst, når de er nybagte.
Jeg troede faktisk, at skinkestang stammede fra Karolines Køkken-hæfterne og derfor ville passe godt ind i månedens benspænd. Men jeg har ikke kunnet finde den der – og det viser sig, at den nok nærmere er fra en af de små Brugsen-kogebøger, der var populære …
