I sidste uge havde gemalen fødselsdag, og her serverede jeg disse sweet potatoes med gorgonzolasauce som en del af aftensmaden. Han havde nemlig ønsket sig lidt forskellige amerikanske ‘snaskeretter’, og så besluttede jeg, at dette skulle være en af dem. Inspirationen fik jeg fra Taste …
Jeg slutter vintergrillmads-benspændet af med en klassiker her i hjemmet – nemlig kamstegssandwich. Det er dog ikke særlig tit, at vi får det, for hverken vores ovn eller vores grill er særlig egnet til at grille flæskesvær, da de begge to holder på fugten. Til …
Jeg synes, det er lidt for længe siden, jeg har blogget om vegetarmad, så her er en bønneburger, vi fik for nylig. Den hører også til i kategorien ‘alt-godt-fra-gemmerne’. Den er lidt i stil med min vinterburger, for jeg forsøger altid at holde mig til råvarer, der er i sæson, og her havde jeg også lidt gode syltede sager, jeg kunne bruge.
Bønneburger – vegetarburger
Bønnebøf: ca. 1½ dl kogte røde bønner ½ æg ½-1 spsk hvedemel salt og peber olie til stegning
Øvrigt fyld: 1 spsk mayonnaise rørt med 1 tsk sambal oelek 1½ spsk hjemmelavet grønkålspesto lidt hjemmesyltede tomater (kan erstattes af købte)
Sidst men ikke mindst en god hjemmebagt bolle – for eksempel en boghvedebolle.
Blend bønner, æg, hvedemel samt lidt salt og peber. Hæld olie på en pande og form en bønnebøf af bønnemassen. Steg den hårdt på hver side. Flæk bollen og smør den med mayonnaise. Læg en bønnebøf i og top den med pesto og syltede tomater. Læg bollen sammen og nyd din bønneburger.
Note: God, mættende vegetarburger, som selvfølgelig kan varieres
Har du stadig rester fra juleanden, så kan du bruge dem til en andehotdog! Jeg lavede nogle stykker sidste weekend (for jeg har jo ande-benspænd, så jeg har haft stegt andekød på lager hele måneden), og de kan selvfølgelig laves på mange forskellige måder. Jeg …
Den sidste vinterforret i denne ombæring bliver denne lille servering – nemlig mini-omelet med rejefyld. Eller mini-omeletter om man vil, eftersom forretten består af to små omeletter med fyld imellem. Det er en ret simpel mini-version af min normale omelet men med rejer imellem i …
Jeg fik lyst til at servere asiatiske hotdogs, da vi fik besøg i forrige uge. Eller – måske er de nærmere asiatisk-inspirerede, for jeg har selv opfundet kombinationen ud fra elementer fundet i det asiatiske køkken.
Og hvad indeholder asiatiske hotdogs a la Piskeriset så? De indeholder såmænd krydrede svinekødsboller, chilimayo, syltede rødløg og frisk koriander. Naturligvis omsvøbt af bløde hjemmebagte hotdogbrød.
Hjemmebagte hotdogbrød Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift på hotdogbrød, men delte dog dejen op i 10 hotdogs i stedet for 16. Derudover penslede jeg dem med pisket æg og dryssede sesamfrø på, inden de blev bagt. De fik 3-5 minutter længere end i den oprindelige opskrift.
Krydrede svinekødsboller
400 g hakket svinekød ½ dl sød chilisauce ½ tsk cayennepeber Salt og peber Olie til stegning
Ælt ingredienserne sammen til en lind fars. Form den til små boller, som du steger i olie.
Fyld dine asiatiske hotdogs Når brødene er bagt, og bollerne er stegt, er det tid til at samle hotdogs. Skær en dyb flænge i et hotdogbrød og smør det med chilimayo. Pres 3-4 svinekødsboller ned i og top dem med syltede rødløg samt frisk koriander.
Jeg har ikke nået så mange ægge-retter her i påsken, som jeg havde planer om, men en omgang deviled eggs blev det da til. Som navnet antyder så er deviled eggs en ret, der serveres i USA – gerne i forbindelse med Thanksgiving. Jeg har …
Når gemalen og jeg har været på sommerferie med familien, har vi ofte fået sellerisalat til frokost, for de franske supermarkeder sælger en ganske god version. Jeg kom til at tænke på den, da jeg skulle lave tilbehør til påskefrokosten sidste weekend – hvor vi …
Da vi holdt påskefrokost sidste weekend, bød vi på forskellige forretter – blandt andet rejer i filodej. Det er en sød lille forret, hvor du former en kurv ud af filodej, bager den i kort tid og derefter putter fyld i. Du kan selvfølgelig også lave versioner, hvor du putter fyldet i filodejskurven, inden du bager den, men dette var en kold forret.
Rejer i filodej 8 personer
en rulle frisk filodej lidt pisket æg ca. 200 g rejer et bundt dild, hakket ½ dl mayonnaise 1½-2 dl creme fraiche 18% 1-2 spsk citronsaft salt og peber
Bred et stykke filodej ud på et stort spækbræt. Skær det i ca. 7-8 cm brede strimler, som du dele 2-3 gange. Tag muffinforme af metal og for hver form med tre strimler, så de dækker bunden og siderne. Pensl dem evt. de steder, hvor de rører hinanden, så kurven hænger bedre sammen. Jeg gjorde det ikke selv, så jeg skulle være ret forsigtig, da jeg pillede dem ud af formene, og derfor tror jeg, at det vil være lettere, hvis de er penslet med lidt æg. Jeg brugte tørrede bønner til at hælde i hver kurv, så bunden blev holdt nede. Der var dog flere af bønnerne, der satte sig fast i dejen, så jeg vil anbefale, at du lægger et lille stykke bagepapir i hver filodejskurv, inden du hælder tørrede bønner i. Lav i øvrigt gerne et par ekstra dejkurve, så du har nogle stykker i reserve, hvis nogle går i stykker, når du skal anrette forretten.
Bag filodejsformene i ovnen ved 180 grader i 8-10 minutter, indtil de har fået farve. Tag dem ud og lad dem køle af.
Rør mayonnaise og 1½ dl creme fraiche sammen med dild. Smag til med citronsaft, salt og peber og vend derefter rejerne i. Du kan evt. røre lidt mere creme fraiche i, men husk så at smage til igen.
Når dine filodejskurve er kølet af, piller du dem forsigtigt ud af metalformene og fjerner bagepapir samt tørrede bønner. Anret kurvene på hver deres tallerken og fordel fyldet i dem. Pynt med lidt dild.
Note: Det er en meget fin måde at bruge filodej på – jeg synes, det er en ret dekorativ forret. Du skal dog have lidt fingerfærdighed og tålmodighed, da filodej er skrøbeligt og derfor lidt svært at arbejde med.
Til gemalens fødselsdag fik vi ikke bare kartoffelbradepande og helstegt kalkun – der var også plads til en frisk og sprød broccolisalat med æbler og valnødder. Det gav en fin kontrast til den pænt syndige kartoffelret. Inspirationen fandt jeg hos Cooking Classy men valgte dog …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.