Juni: Alkoholfri drinks

I juni står den på alkoholfri drinks her på bloggen. Pudsigt nok læste jeg for få dage siden, at det er blevet meget populært med alkoholfri drikkevarer (især øl), men det er nu et benspænd, jeg har overvejet gennem længere tid.
Jeg har tidligere tænkt, at man jo bare kan tage et glas saft eller en sodavand, når man vil drikke andet end vand til maden (og samtidig undgå alkohol), men de senere år er jeg selv blevet glad for saftmenuerne på de gode restauranter. Især når man kan få kombucha, som jeg har lidt en svaghed for. Og det er altså også en tand mere festligt med en pyntet drink (uden alkohol) end et glas saft, så nu skal der leges med shakeren, isterninger og alskens nysseligt pynt fra haven 🙂