Måned: juli 2010

Cookies og abrikosmarmelade

Cookies og abrikosmarmelade

Jeg havde nogle friske abrikoser, som jeg ville eksperimentere lidt med, så i dag lavede jeg to slags abrikosmarmelade – en med vanilje og stjerneanis i og en, hvor jeg også tilsatte lidt tørrede lavendler! (den idé havde jeg fra en syltebog, jeg købte for 

Famo

Famo

For et par dage siden var vi med et vennepar på Famo – en restaurant, jeg længe havde glædet mig til at besøge. Famo har fået Bib Gourmand-titlen af Michelinguiden, som gives til restauranter, som serverer god mad til rimelige priser. Nu er jeg typen, 

Kokosmuffins med bær

Kokosmuffins med bær

Jeg bagte kokosmuffins den anden dag. Opskriften er oprindeligt fra Diabetesforeningens hjemmeside, da jeg godt ville bage en kage, som kunne spises af folk med sukkersyge. Desværre var den nys indkøbte flaske med sødemiddel pist forsvundet, da jeg skulle bruge den! Absolut elendig timing. Jeg endte derfor med at finde noget frugt frem til vedkommende i stedet, og så brugte jeg sukker i disse kokosmuffins. Jeg erstattede desuden margarine med smør og minimælk med vand. Derudover tilføjede jeg en dl kokosmælk, der var en rest fra madlavningen for et par dage siden.

Kokosmuffins med bær
ca. 20 stk.

5 æg
200 g rørsukker
50 g smeltet smør
2 dl vand
250 g hvedemel
3 tsk bagepulver
50 g kokosmel
1 dl kokosmælk
300 g blandede bær

Pisk æg og sukker piskes luftigt. Rør smør, vand, kokosmælk og sukker i og pisk igen. Bland mel, kokosmel og bagepulver og bland det i dejen.

Hæld dejen i muffinforme – de skal kun være halvt fyldte og fordel bærrene oven på. Bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter. Pynt evt. dine kokosmuffins med lidt glasur, når de er afkølede.

Note: Friske og lækre kokosmuffins, som jeg klart vil anbefale. Den er ikke så sød, hvilket passer fint her i varmen, og bærrene gør kagen blød og saftig. Mmm!

Gæt hvem der nu vil trække et tæppe med ud i haven og ellers nyde en god bog?

Hav en skøn weekend!

Kulmule med fennikel og abrikoser, hyldeblomstgelé med jordbær

Kulmule med fennikel og abrikoser, hyldeblomstgelé med jordbær

I går kom der både fisk og hyldeblomstgelé på bordet – dog ikke i samme servering! Jeg havde købt nogle abrikoser, og da jeg stod i supermarkedet, fandt jeg en lille fennikel, som ville med hjem. Pludselig fandt jeg ud af, at fennikel og abrikoser 

Rom-kylling, kartoffelsalat med radiser og rygeost, salat med grillede artiskokker og kornblomster, jordbærsuppe med kokos-lime is

Rom-kylling, kartoffelsalat med radiser og rygeost, salat med grillede artiskokker og kornblomster, jordbærsuppe med kokos-lime is

I søndags havde vi besøg af et vennepar, der snart flytter til udlandet, men der er heldigvis lidt tid endnu, så de kunne godt nå at komme forbi os og grille. Det endte med, at vi serverede grillet kylling med salat og kartoffelsalat til hovedret 

Grillet vandmelon med chorizopølse, quinoa-jordbær salat, myntebrød, kyllingefileter med hvidløgsost og bacon, grillede nektariner med vaniljeis og hyldesukker

Grillet vandmelon med chorizopølse, quinoa-jordbær salat, myntebrød, kyllingefileter med hvidløgsost og bacon, grillede nektariner med vaniljeis og hyldesukker

Gemalen og jeg har som bekendt et sommerprojekt, som indbefatter at grille en masse – i hvert fald mindst én gang om ugen, og denne aften skulle samtlige retter faktisk forbi det lille ildsted. Forretten blev grillet vandmelon med chorizopølse – en opskrift jeg fandt på Arlas hjemmeside. Jeg undlod kapersbær, brugte mindre pølse og tog mængdeangivelserne lidt mere på gefühl.

Til hovedret fik vi kyllingefilet med hvidløgsost og bacon, en creme fraiche-sennepsdressing, myntebrød (som var en lille omskrivning af denne opskrift – timian blev udskiftet med en lille håndfuld friske mynteblade) og en quinoa-jordbær salat. Sidstnævnte havde jeg set på Anarkistens blog. Her brugte jeg dobbelt mængde af jordbær og halv mængde af tomater i forhold til originalopskriften. Jeg måtte desværre undlade at putte frisk koriander i, da jeg ikke kunne skaffe det, og jeg fik ikke puttet hvidløg i, hvilket ærgrede mig, da jeg opdagede fejlen.

Til dessert grillede vi nogle nektariner samt lavede en vanilleis. Jeg har aldrig rigtig gjort mig i at grille frugt, men det blev meget bedre, end jeg troede. Skal klart udforske dette noget mere. Vi ville godt have lavet vanilleisen i den ismaskine, som vi netop har lånt af min svoger, men den var ikke kølet nok ned til, at vi kunne nå at lave det, så jeg brugte i stedet en opskrift, jeg havde set på Foodfanatics blog. Her fordoblede jeg mængden af vanilje og justerede en smule på mængden, da jeg ellers ikke havde nok fløde.

Grillet vandmelon med chorizopølse

4 personer

4 skiver vandmelon, samme tykkelse
70 g chorizopølse i skiver
en håndfuld mandler, grofthakkede
en håndfuld friskskåret parmesanost
en håndfuld friske basilikumblade, grofthakkede
1 spsk balsamicoeddike
1 spsk olivenolie

Grill vandmelonskiverne – de skal have meget kort tid. Steg pølseskiverne på en pande, så de bliver sprøde og hak dem derefter groft. Bland de hakkede pølseskiver med resten af ingredienserne og anret det oven på den grillede vandmelon. Servér straks.

Note: Grillet vandmelon er et ret spændende eksperiment, og den fungerer overraskende godt sammen med toppingen. De ingredienser fungerer faktisk rigtig fint sammen, og det var en sjov idé at grille vandmelonen – det vidste jeg ikke, at man kunne få noget godt ud af det.

Quinoa tabbouleh med jordbær

6-8 personer

2 dl quinoa
4 dl vand
1 aubergine
½ agurk, i tern
1 stor gul peberfrugt
500 gram jordbær
2 store tomater

1 lille bundt bredbladet persille
1 lille bundt dild
1 lille bundt marokkansk mynte

Marinade:
2 spsk olivenolie
Saften af ½ citron

Skær auberginen i tern på ca. 1×1 cm og smør et ildfast fad med et par spsk olivenolie, hvor du så hælder ternene i. Sæt et låg på fadet eller læg stanniol over og bag det i 30-40 minutter ved 200 grader, indtil de er møre.

Rist quinoaen i en gryde, så kornene ikke er bitre. Hæld vandet i og kog det i tyve minutter, til vandet er fordampet.

Skær jordbær samt grøntsager i små stykker og bland dem i en skål. Hak krydderurterne og bland dem i samme skål. Bland den kogte quinoa i grøntsagsskålen, pisk marinaden sammen og vend den i. smag til med salt samt evt. lidt citronsaft. Servér med det samme. Salaten kan holde sig i et døgns tid i køleskab, men sørg for at tage den ud i god tid, så den har stuetemperatur ved serveringen.

Note: En anderledes kombination af råvarer – og i øvrigt første gang jeg fik lavet noget med quinoa. Salaten var lige lovlig mild til mine smagsløg – jeg savnede lidt bid i, som lidt mere citronsaft og måske noget hvidvinseddike kunne give. Men frisk og sommerlig salat.

Vaniljeis
4-6 personer

2 æggeblommer
40 g sukker
110 ml vand
1 tsk vaniljesukker
1 tsk flydende vaniljeekstrakt (fra Frankrig)
500 ml let pisket flødeskum

Pisk æggeblommerne grundigt. Kog sukker og vand i en gryde, indtil det danner en tyk sirup. Tilsæt forsigtigt sukkermassen til æggemassen under konstant piskning. Tilsæt derefter vaniljen og det letpiskede flødeskum. Rør forsigtigt rundt, dæk isen til og frys den. Tag den op lidt tid før, at du skal bruge den, da den bliver relativ hård under frysningen.

Note: Udmærket og mild vaniljeis. Hyldesukkeret gav lige prikken over i’et i desserten og bandt frugten og isen godt sammen smagsmæssigt – og så var det dejligt med lidt knas.

Pina colada-smoothie

Pina colada-smoothie

Normalt er jeg ikke særlig god til varme og slet ikke i Danmark, hvor luftfugtigheden gør, at 25 grader føles som 35 grader. Men de sidste par uger har jeg slubret varmen og solen til mig, som havde jeg ligget i en dybfryser i flere 

Hyldesjus, hyldeblomstsaft og hyldeblomstmarmelade

Hyldesjus, hyldeblomstsaft og hyldeblomstmarmelade

Sidste år ville jeg lave hyldeblomstsaft – men nåede det ikke. I år har jeg ventet utålmodigt på, at hylden ville være klar, så jeg kunne lave hyldeblomstsaft, og sidste søndag tog svigermor og jeg på en lille udflugt, hvor vi fik plukket en masse 

Krydret kylling med ferskner og mandler

Krydret kylling med ferskner og mandler

krydret kylling med ferskner og mandler, kylling, nelliker, kardemomme, spidskommen, kanel, hvidløg, ingefær, løg, tomatkoncentrat, hønsebouillon, bouillon, ferskner, mandler, citronerDette er en af de retter, jeg har glædet mig til at lave i denne måned – nemlig krydret kylling med ferskner og mandler. Retten er inspireret af en opskrift fra Nettokogebogen ‘Frugt’, men jeg korrigerede flere ting i den – blandt andet undlod jeg chili, da en af gæsterne ikke har det så godt med stærk mad. Til gengæld brugte jeg mere kardemomme, stødt nellike, kanel og spidskommen samt dobbelt så mange ferskner, og så udskiftede jeg frisk ingefær med tørret.

Krydret kylling med ferskner og mandler
4 personer

500 g kyllingekød i mindre stykker
1 tsk stødt nellike
1 tsk kardemomme
1 tsk spidskommen
1½ tsk kanel
4 fed presset hvidløg
1 tsk tørret ingefær
4 løg, hakkede
olivenolie
70 g tomatkoncentrat (lillebitte dåse)
4 dl hønsebouillon
4 ferskner skåret i både
20 hele smuttede mandler
saften fra ½ citron
salt

Bland krydderierne godt i en pose, læg kyllingekødet ned i og bland det godt. Luk posen godt til og lad blandingen trække i køleskab en halv times tid. Svits løgene i lidt olie på i en gryde og hæld så kyllingekødet i. Steg dem møre, inden du tilsætter tomatkoncentrat og hønseboullion og lader det koge i 15 minutter. Tilsæt ferskenkødet og mandlerne og smag til med salt og citronsaft. Tag gryden af varmen og lad den trække i 15-30 minutter. Servér krydret kylling med med ris og salat.

Note: Jeg elsker de varme krydderier fra Mellemøsten – det giver en helt anden og spændende smag, hvor en masse nuancer træder frem. Krydret kylling med ferskner og mandler er ingen undtagelse, og jeg synes, det var en sjov måde at bruge ferskner på – det gav lidt saft og sødme til retten, og det gik godt i spænd med krydderierne.

Friterede hyldeblomster og hyldesukker

Friterede hyldeblomster og hyldesukker

I søndags plukkede jeg hyldeblomster sammen med svigermor, og så havde jeg ellers travlt i køkkenet med en række sjove eksperimenter. Jeg fik endelig prøvet at lave friterede hyldeblomster, og det smagte ganske godt. Opskriften har jeg fra Skov og Natur, hvor jeg udskiftede kardemomme