Æbler i slåbrok

Æbler i slåbrok

Jeg har været ude på æblelagret (aka kasserne med æbler på terrrassen) og finde et par stykker frem, så jeg kunne lave æbler i slåbrok. Sjovt navn, ikk’? Det er også lidt af grunden til, at jeg måtte prøve denne dessert. Jeg faldt over en opskrift på æbler i slåbrok i en stak gamle opskrifter, jeg har fået fra et familiemedlem, og det er kort fortalt et indbagt æble med marcipanfyld.

Jeg har brugt pigeon æbler, fordi de små, men du kan naturligvis også bruge andre æblesorter, så længe de er ret små.

Æbler i slåbrok

2 personer

2 pigeon æbler (eller en anden type ret små æbler)
40-50 g marcipan
1 dl hvedemel
1 spsk rørsukker
40 g koldt smør
lidt vaniljepulver
lidt salt
1-2 spsk vand

Derudover:
evt. lidt pisket æg til pensling inden bagning
lidt honning
hakkede nødder

Vask æblerne, skær dem midt over og fjern kernehuset. Del marcipanen i to stykker og rul dem til kugler. Placér dem i udhulningen (hvor kernehuset var) og tryk de to æbledele sammen. Rør hvedemel, vanilje og salt sammen. Skær smørret i små tern og gnid det ud i melet. Tilsæt lidt vand, så du kan samle dejen. Del dejen i to stykker, som rulles ud og foldes omkring æblerne – sørg gerne for, at der er en lille åbning i toppen, så den varme luft kan slippe ud under bagningen. Stil æblerne i køleskabet en halv times tid.

Varm ovnen op til 200 grader. Bag dine æbler i slåbrok i 20-30 minutter, indtil dejen er letgylden. Hæld lidt honning ud over æblerne inden servering og drys med nødder. Du kan servere desserten med lidt flødeskum eller is til.

Note: Æbler i slåbrok er en fin portionsanrettet dessert. Hvis du gerne vil have en mere gylden og blank overflade på dejen, så husk at pensle dem med pisket æg, inden du sætter æblerne i ovnen.

Vil du have flere bud på desserter med indbagt æble? Tjek også æbledessert med butterdej samt æblefisk!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *