Nye sjove madoplevelser
Det er ikke så tit, jeg bruger filodej i madlavningen, men det ‘blev jeg nødt til’ i forbindelse med mit benspænd, hvor jeg skulle lave filopakker med pesto og peberkorn. Det var nemlig en af de retter, som navnegeneratoren foreslog. Jeg var ikke i tvivl …
Auberginer er en af mine yndlings-sommergrøntsager, så da jeg for længe siden stødte på auberginefritter, så tænkte jeg, at dem måtte jeg prøve. Jeg gemte linket på min (næsten) uendelige lange liste over spændende retter, jeg gerne vil prøve, og så faldt jeg over den …
Jeg kommer godt omkring i forbindelse med mit nuværende benspænd, hvor jeg stødte på shatta den anden dag. Shatta er en chilisauce fra Mellemøsten, som typisk laves på friske chilier. Jeg kendte den ikke i forvejen men blev nysgerrig, da jeg faldt over en opskrift fra Cookie and Kate. Her bruges der friske jalapeños, og dem kan jeg heldigvis købe i den lokale basar. Jeg justerede lidt på målene, så det passede til min smag.
Jeg var liiidt bekymret for, om saucen ville blive for stærk, da jeg normalt undgår syltede jalapeños, men selvom denne udgave har noget styrke, så er det ikke en chilisauce, der brænder lang tid efter.
½ dl bredbladet persille
½ dl frisk koriander
½ dl valnødder
5 friske jalapeños
4 fed hvidløg
1 tsk spidskommen
½ dl olivenolie
et lille skvæt rødvinseddike
ca. ½ tsk salt
Blend persille, koriander, valnødder, hvidløg, spidskommen og eddike. Fjern toppene på chilierne og blend dem med. Smag til med salt.
Lad gerne din shatta stå og trække smag i ½-1 time inden servering.
Note: Shatta har en frisk og lækker smag. Jeg er ret glad for koriander, og jeg synes, at den klæder jalapeños overraskende godt. Saucen passer selvfølgelig godt sammen med retter fra Mellemøsten, men du kan også sagtens bruge den som tilbehør til grillmad generelt.
Mit sauce- og dressing-benspænd er en god anledning til at ‘besøge’ forskellige landes køkkener, og nu er jeg et smut i det italienske køkken for at lave Pesto Calabrese – eller pesto alla calabrese, som den også hedder. Det er ifølge FiorFiore den eneste italienske …
Når nu der findes kajkager – burde der så ikke også være tudsekager? Det synes jeg i hvert fald er oplagt, og da jeg allerede var godt i gang med at lege med de klassiske frøkager sidste weekend, så måtte jeg naturligvis også lave en …
Jeg kan simpelthen ikke have et tema om grøn mad uden også at blogge om hjemmelavede kajkager! Folk, der kender mig, har nok undret sig over, hvorfor jeg ikke før har blogget om den skønne kage. Jeg kan nemlig godt lide frøer, og den lille kajkage har jeg altid været fascineret af. Jeg synes dog, at der kan være ret stor forskel på dem, du kan købe hos bagerne. Jeg er ikke så vild med smørcreme-udgaven, da den tit er klæg og har en alt for fed og sukret smag. Der er jeg mere til hindbærskum-udgaven. Og når man bager selv, så bestemmer man heldigvis også hvilket fyld, der skal bruges.
Inden jeg kommer til opskriften, så bliver jeg nødt til at fremhæve det virkelig pudsige sammentræf (og det er virkelig pudsigt, for jeg vidste det ikke), at netop i dag, hvor jeg vil skrive om weekendens kajkage-bagning, så fylder frøen Kaj faktisk 50 år! What are the odds!? Jeg undrede mig så efterfølgende over, at DR ikke skrev en lignende artikel, da papegøjen Andrea fyldte 50 år for en måned siden. Hun er åbenbart kun noget, når hun er i selskab med sin maskuline makker… :O
Jeg skelede til to forskellige opskrifter, da jeg kastede mig over de hjemmelavede kajkager. Bundene var inspireret af en opskrift fra Alt for Damerne, mens hindbærskummet og marcipanovertrækket var inspireret af Anne Au Chocolat.
9 stk.
Bund:
50 g blødt smør
½ dl rørsukker
1 æg
1½ dl hvedemel
½ tsk bagepulver
50 g fintmalede mandler (mandelmel)
Hindbærskum:
200 g hindbærmarmelade
3 blade husblas
3 dl fløde
3 spsk flormelis
Marcipanovertræk:
400 g marcipan
3 spsk glucosesirup
3 dl flormelis
grøn frugtfarve
Derudover:
9 tsk hindbærmarmelade
evt. lidt rød marcipan eller fondant
Pynt:
10 g hvid chokolade
100-120 g mørk chokolade
Start med at piske æg og sukker sammen til bundene, indtil massen er luftig. Pisk ægget i og tilsæt dernæst smør, bagepulver og hvedemel. Pisk det grundigt sammen, inden du til sidst tilsætter mandelmelet. Smør dejen ud på en bagepapirbeklædt bageplade i et 1 cm tykt lag. Bag det i ovnen ved 180 grader i 12-15 minutter, indtil den er letgylden. Tag pladen ud og lad kagen afkøle i et par minutter, inden du udstikker bunde med en diameter på ca. 6 cm.
Lad dem køle helt af.
Put husblassen i et koldt vand i ti minutter. Varm hindbærmarmeladen forsigtigt op. Hæld vandet fra husblassen og smelt den i den varme hindbærmarmelade. Lad det køle af, indtil det er koldere end spidsen af din lillefinger. Pisk fløden til let skum og tilsæt så flormelissen. Pisk det til stift flødeskum og vend så hindbærmarmeladen i det. Hæld hindbærskummet i en sprøjtepose og læg den i køleskab i en halv times tid.
Smør 1 tsk hindbærmarmelade på hver af bundene. Tag hindbærskummet ud af køleskabet og sprøjt det på hver bund.
Ælt marcipanen med farve, glucosesirup og halvdelen af flormelissen. Tilsæt mere flormelis – og evt. farve – i takt med, at du ælter marcipanen til en ensartet og glat masse. Rul det ud i et tyndt lag på en flormelis-drysset overflade og stik cirkler ud med en diameter på ca. 12 cm. Fold disse om hver kage og pres kanten af cirklen ind mod bunden af hver kajkage.
Smelt den mørke chokolade over vandbad eller langsomt i en mikroovn. Dyp bunden af hver kajkage i den smeltede chokolade – brug gerne en lille ske eller lignende til at smøre/vippe lidt chokolade op langs kanten af bunden, så marcipanovertrækket ‘limes’ sammen med bunden. Lad dem størkne på et stykke bagepapir.
Brug sukkerøjne til at pynte de hjemmelavede kajkager eller lav dem selv med smeltet hvid chokolade og smeltet mørk chokolade. Skær en mund til frøkagen – tilføj eventuelt en lille tunge.
Note: Uhm! Hjemmelavede kajkager slår altså bagerens! Jeg er så meget fan af hindbærskum som fyld, og det sørger også for, at kagerne ikke er så bastante.
Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt så chaffler hos Madbanditten og blev ret fascineret af konceptet. Det er vafler – men uden hvedemel og til gengæld en del ost. Du kan lave dem i mange forskellige udgaver, og jeg lavede dem naturligvis i …
Jeg er godt i gang med månedens Karoline-benspænd, og da gemalen havde fødselsdag i går, valgte jeg at lave en frossen nødderoulade. Det er en af de desserter, jeg husker fra min barndom, og den smager stjernegodt! Jeg justerede lidt i forhold til den oprindelige …
Jeg elsker at bage pizzaer på vores grill, så selvfølgelig skal første benspændsret være grønkålspizza! Den kan (læs: bør) tilberedes på grill og er samtidig lavet på årstidens råvarer, så det er helt perfekt.
Jeg tog udgangspunkt i den pizzadej, jeg plejer at lave men udskiftede lidt af hvedemelet med fuldkornshvedemelet samt undlod sukker. Det sidste betød dog, at dejen arbejdede lidt langsommere, end jeg er vant til, så dejen på den første grønkålspizza hævede sig ikke så meget, som jeg er vant til. Jeg har derfor tilføjet det i opskriften herunder.
2 stk
Dej:
1½ dl vand
10 g gær
1 tsk salt
1 tsk rørsukker
1½ dl fuldkornshvedemel
2½ dl hvedemel
Topping:
6-7 mindre grønkålsblade
olivenolie
ca. 150 g feta
1 dl mandler, grofthakkede
Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter salt og sukker. Rør det ud og tilsæt derefter melet. Ælt dejen grundigt, til den er smidig og blød. Læg den i en skål og dæk skålen med et fugtigt viskestykke. Stil dejen i køleskabet i 12-24 timer. Husk at tage dejen ud af køleskabet 1½-2 timer inden, at du skal bruge den.
Del dejen i to lige store kugler og rul dem ud på et meldrysset bord. Smør olivenolie på dem. Smuldr fetaen og fordel den over pizzabundene.
Pluk grønkålsbladene i mindre stykker (dvs. uden stilk) og smid dem i kogende vand i et minuts tid. Lad vandet dryppe fra og fordel så grønkålsbladene på pizzaerne. Slut af med hakkede mandler.
Bag hver grønkålspizza på en lukket grillen ved 250-300 grader. Bagetid kan svinge fra grill til grill. Dryp evt. lidt ekstra olivenolie på pizzaen, når den er færdig, og servér den med det samme.
Note: Jeg blev positivt overrasket over, hvor megen smag der var i denne grønkålspizza, selvom den var så enkelt bygget op. En sprød bund og en god smag fra grønkål, feta og olie samt lidt ekstra knas fra mandlerne.
Hvis du tænker, at gløggmarineret oksekød lyder ret sært, så er det værd at huske på, at i bund og grund består gløgg oftest af rødvin med forskellige krydderier, og det kan man jo godt marinere kød i 😉 Men ja, hvad gør man ikke …
