Search Results: pandebrød

Indisk vegetargryde med pandebrød

Indisk vegetargryde med pandebrød

Da jeg havde engelsk benspænd, overvejede jeg blandt andet at lave en indisk ret undervejs. Englands tilknytning til Indien er ikke længere så stærk, men det indiske køkken er fortsat godt repræsenteret blandt restauranterne i London, og vi nåede da også forbi en rigtig god 

Italienske pandebrød

Italienske pandebrød

Jeg ledte egentlig efter en opskrift på surdej, da jeg i går stødte på denne opskrift i ‘Gyldendals Bagebog’. Jeg kunne ikke stå for den enkle måde at bage på – bland dejen sammen, lad den hæve i et par timer og bag derefter brødene 

Kartoffelbrød på panden

Kartoffelbrød på panden

Jeg stegte disse kartoffelbrød på panden den anden dag, for brød behøver jo ikke nødvendigvis at blive bagt i ovnen. Personligt er jeg fan af pandebrød, men laver det dog alt, alt for sjældent. I anledning af månedens brød-benspænd kan jeg dog endelig få eksperimenteret lidt igen.

Min oprindelige plan var at lave lomper – også kendt som norsk kartoffelbrød. Selvom dejen er meget simpel (består af moste, kogte kartofler rørt med mel og salt), så er den noget mere porøs og svær at rulle ud, end jeg er vant til. Så jeg tog en hurtig beslutning og tilføjede lidt mere mel samt brugte smør til stegningen (fordi… kartofler og smør er bare sådan en god kombination), og resultatet blev da også virkelig lækkert! En dejlig og lidt anderledes måde at få kartofler på.

Du kan servere disse kartoffelbrød enten varme eller kolde. Serverer du dem varme, kan du for eksempel toppe dem med skinke, ost og grøntsager, men du kan også bruge dem som bund til en rest gryderet. Serverer du dem kolde, kan du nærmest bruge dem på samme måde som rugbrød og hvedebrød og blot putte pålæg på. Det er kun din fantasi, der sætter grænser (… og dine smagsløg).

Kartoffelbrød på panden

3 stk

500 g skrællede kartofler
1½ dl hvedemel + ekstra til udrulning
salt
smør til stegning

Kog kartoflerne møre i usaltet vand og lad dem køle af. Riv dem eller pres dem gennem en sigte og rør kartoffelmosen sammen med hvedemel og salt. Del dejen i tre klumper og rul dem ud på en meldrysset bord. Dejen er ret klistret, så husk at bruge mel under udrulningen! Smelt en stor klat smør på en stor pande og steg dine kartoffelbrød én ad gangen på begge sider, indtil de er gyldne.

Du kan som sagt servere dem både varme og kolde. Da de er stegt i smør, kan jeg bedst lide dem lune, men det er helt op til dig.

Note: Som du nok kan regne ud er disse kartoffelbrød geniale at lave, hvis du har en pæn portion kogte kartofler stående fra dagen før.

Baingan Burtha – indisk aubergineret

Baingan Burtha – indisk aubergineret

Baingan Burtha er en nordindisk aubergineret, og det er samtidig også månedens første indiske benspændsret. Det er en ret for dig, der elsker grøntsager eller som godt vil lære at sætte større pris på vegetarretter. Jeg skelede til en opskrift på den indiske aubergineret hos 

August: Indisk mad

August: Indisk mad

I august tager jeg – i ånden – til Indien, for benspændet for denne måned er indisk mad! Det indiske køkken er helt klart en af de madkulturer, jeg holder mest af, og jeg har da også fået lavet en del indisk mad gennem årene. 

Egg curry – vegetarisk karryret med æg

Egg curry – vegetarisk karryret med æg

Når vi taler om karry her i Danmark, tænker vi ofte på krydderiblandingen ved samme navn, men i udlandet bruges karry (dvs. curry) også ofte brugt om en kraftigt krydret sammenkogt bygget på mange af de krydderier, der plejer at være i en karryblanding. Den slags retter skal jeg naturligvis også prøve i anledning af karry-benspændet denne måned.

Jeg kastede mig over en vegetarisk karryret – nærmere betegnet egg curry, som er en indisk ret med grøntsager, krydderier og æg. Den er ret simpel og kan både bruges som frokost eller forret. Den kan også bruges som aftensmad, hvis du laver en lidt større portion og supplerer det med brød.

Jeg fandt inspirationen i den lille kogebog, ‘Klassiske curries’, men jeg skruede op for de fleste af krydderierne, for jeg kunne se, at retten sagtens kunne blive lidt stærkere, uden at det ville kamme over.

Vegetarisk karryret

2 små portioner – nok til forret for 4 personer

4 kogte æg, skåret i kvarte
lidt rapsolie
2 løg, skåret i tynde både
2 fed hvidløg, finthakkede
1 spsk finthakket frisk ingefær
2 tsk stødt koriander
1 tsk gurkemeje
½ tsk chiliflager
2 tsk spidskommen
1 tsk tomatkoncentrat
½ dåse flåede tomater
1 dl vand
1 tsk garam masala
salt

Svits løg, hvidløg og ingefær i en god sjat olie på en pande, indtil de bliver bløde. Tilsæt alle krydderier undtagen garam masala og salt. Rør godt rundt i pandens indhold, så krydderierne bliver jævnt fordelt. Rør tomatkoncentrat, flåede tomater og vand i. Lad det simre i 10-15 minutter uden låg på, så saucen koger ind. Smag til med garam masala og salt og vend forsigtigt æggene i. Spis med det samme – evt. med lidt brød til, for eksempel dette pandebrød.

Note: Jeg synes, det er en ganske glimrende vegetarisk karryret, som har en fin, rund smag uden at være brændende stærk.

Forelmousse med æbler og blinisbrød

Forelmousse med æbler og blinisbrød

I søndags var svigerfamilien på besøg i anledning af gemalens fødselsdag. Vi lagde ud med en forelmousse, som jeg besluttede mig for at kombinere med æbler og blinisbrød. Kombinationen var lidt anderledes men ikke desto mindre velfungerende. Jeg fik ideen, da jeg gerne ville lave 

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Middelaldertærte med tørrede frugter samt ostetallerken

Så er vi næsten ved vejs ende i beskrivelsen af den fem retters middelaldermenu, som jeg serverede i onsdags. Se de foregående dages indlæg, hvis du vil se resten af menuen. Til dessert fik vi denne enkle men kraftige middelaldertærte med tørrede frugter. Jeg havde 

Grillet vandmelon med chorizopølse, quinoa-jordbær salat, myntebrød, kyllingefileter med hvidløgsost og bacon, grillede nektariner med vaniljeis og hyldesukker

Grillet vandmelon med chorizopølse, quinoa-jordbær salat, myntebrød, kyllingefileter med hvidløgsost og bacon, grillede nektariner med vaniljeis og hyldesukker

Gemalen og jeg har som bekendt et sommerprojekt, som indbefatter at grille en masse – i hvert fald mindst én gang om ugen, og denne aften skulle samtlige retter faktisk forbi det lille ildsted. Forretten blev grillet vandmelon med chorizopølse – en opskrift jeg fandt på Arlas hjemmeside. Jeg undlod kapersbær, brugte mindre pølse og tog mængdeangivelserne lidt mere på gefühl.

Til hovedret fik vi kyllingefilet med hvidløgsost og bacon, en creme fraiche-sennepsdressing, myntebrød (som var en lille omskrivning af denne opskrift – timian blev udskiftet med en lille håndfuld friske mynteblade) og en quinoa-jordbær salat. Sidstnævnte havde jeg set på Anarkistens blog. Her brugte jeg dobbelt mængde af jordbær og halv mængde af tomater i forhold til originalopskriften. Jeg måtte desværre undlade at putte frisk koriander i, da jeg ikke kunne skaffe det, og jeg fik ikke puttet hvidløg i, hvilket ærgrede mig, da jeg opdagede fejlen.

Til dessert grillede vi nogle nektariner samt lavede en vanilleis. Jeg har aldrig rigtig gjort mig i at grille frugt, men det blev meget bedre, end jeg troede. Skal klart udforske dette noget mere. Vi ville godt have lavet vanilleisen i den ismaskine, som vi netop har lånt af min svoger, men den var ikke kølet nok ned til, at vi kunne nå at lave det, så jeg brugte i stedet en opskrift, jeg havde set på Foodfanatics blog. Her fordoblede jeg mængden af vanilje og justerede en smule på mængden, da jeg ellers ikke havde nok fløde.

Grillet vandmelon med chorizopølse

4 personer

4 skiver vandmelon, samme tykkelse
70 g chorizopølse i skiver
en håndfuld mandler, grofthakkede
en håndfuld friskskåret parmesanost
en håndfuld friske basilikumblade, grofthakkede
1 spsk balsamicoeddike
1 spsk olivenolie

Grill vandmelonskiverne – de skal have meget kort tid. Steg pølseskiverne på en pande, så de bliver sprøde og hak dem derefter groft. Bland de hakkede pølseskiver med resten af ingredienserne og anret det oven på den grillede vandmelon. Servér straks.

Note: Grillet vandmelon er et ret spændende eksperiment, og den fungerer overraskende godt sammen med toppingen. De ingredienser fungerer faktisk rigtig fint sammen, og det var en sjov idé at grille vandmelonen – det vidste jeg ikke, at man kunne få noget godt ud af det.

Quinoa tabbouleh med jordbær

6-8 personer

2 dl quinoa
4 dl vand
1 aubergine
½ agurk, i tern
1 stor gul peberfrugt
500 gram jordbær
2 store tomater

1 lille bundt bredbladet persille
1 lille bundt dild
1 lille bundt marokkansk mynte

Marinade:
2 spsk olivenolie
Saften af ½ citron

Skær auberginen i tern på ca. 1×1 cm og smør et ildfast fad med et par spsk olivenolie, hvor du så hælder ternene i. Sæt et låg på fadet eller læg stanniol over og bag det i 30-40 minutter ved 200 grader, indtil de er møre.

Rist quinoaen i en gryde, så kornene ikke er bitre. Hæld vandet i og kog det i tyve minutter, til vandet er fordampet.

Skær jordbær samt grøntsager i små stykker og bland dem i en skål. Hak krydderurterne og bland dem i samme skål. Bland den kogte quinoa i grøntsagsskålen, pisk marinaden sammen og vend den i. smag til med salt samt evt. lidt citronsaft. Servér med det samme. Salaten kan holde sig i et døgns tid i køleskab, men sørg for at tage den ud i god tid, så den har stuetemperatur ved serveringen.

Note: En anderledes kombination af råvarer – og i øvrigt første gang jeg fik lavet noget med quinoa. Salaten var lige lovlig mild til mine smagsløg – jeg savnede lidt bid i, som lidt mere citronsaft og måske noget hvidvinseddike kunne give. Men frisk og sommerlig salat.

Vaniljeis
4-6 personer

2 æggeblommer
40 g sukker
110 ml vand
1 tsk vaniljesukker
1 tsk flydende vaniljeekstrakt (fra Frankrig)
500 ml let pisket flødeskum

Pisk æggeblommerne grundigt. Kog sukker og vand i en gryde, indtil det danner en tyk sirup. Tilsæt forsigtigt sukkermassen til æggemassen under konstant piskning. Tilsæt derefter vaniljen og det letpiskede flødeskum. Rør forsigtigt rundt, dæk isen til og frys den. Tag den op lidt tid før, at du skal bruge den, da den bliver relativ hård under frysningen.

Note: Udmærket og mild vaniljeis. Hyldesukkeret gav lige prikken over i’et i desserten og bandt frugten og isen godt sammen smagsmæssigt – og så var det dejligt med lidt knas.