Jeg fortsætter stilen, så 2012 byder også på månedlige benspænd. Januar har jo ry for at være slankemåned – både fysisk og økonomisk – og efter decembers mad- og kalorieorgier så er det fristende at tænke i andre baner. Derfor har jeg valgt et tema, som både er både sundt og billigt.

Januar byder på retter med indmad, og nu er der sikkert en del, der vil rynke på næsen, for sandt at sige har indmad ikke et godt ry. I gamle dage blev alt kød udnyttet, når dyrene blev slagtet, men når du køber ind i supermarkedet i dag, kan du få præcis den udskæring, du vil have, og så er det de færreste, der vælger indmad. Både fordi kødet har en kraftig og ret markant smag, som en del ikke kan lide, men også fordi mange ikke ved, hvordan de skal tilberede kødet. Det er jo ikke ligefrem fordi, at indmad er et populært emne i de hundredvis af kogebøger, som udgives hvert år i Danmark.

Men hvad dækker indmad egentlig over? Ifølge Gyldendals åbne encyklopædi dækker indmad over “de spiselige dele af indvoldene i en slagtekrop (okse, kalv, lam, svin, vildt og fjerkræ); omfatter lever, nyre, tunge, blod, brissel, kallun og hjerte. Til indmad henregnes også bl.a. hoved og hjerne, der ikke er egentlige indvolde.”

Bortset fra brisler er alle ovenstående råvarer temmelig billige, og da indmad samtidig er magert og rigt på vitaminer, så burde vi alle spise langt mere indmad. Det ville også være god Stop Spild af Mad-stil.

Jeg er ikke selv for god til at spise indmad, og faktisk kan jeg ikke fordrage stegt lever. Jeg er ellers ikke særlig kræsen, men den ret har jeg aldrig lært at spise. Det forhindrer mig dog ikke i at sætte lever på bordet i denne måned, men det kan godt være, at det bliver i en kæk udgave af leverpostej, for det er jeg til gengæld ret vild med. I det hele taget vil jeg forsøge at finde måder at bruge indmad på, som er lidt anderledes og forhåbentlig lidt mere interessant, end hvad folk normalt forbinder med retter, der indeholder indmad.

Se de retter med indmad, som jeg lavede i denne måned