Æblemarmelade med kanel

Jeg opdagede i dag, at jeg hellere måtte se at få brugt de par håndfulde æbler, der lå i frugtskålen, og da jeg på et tidspunkt havde set en opskrift på æblemarmelade med kanel  på Politiken.dk, så mente jeg, at den skulle stå sin prøve. Faktisk er der nævnt rosiner i den oprindelige opskrift – men kun i overskriften! Jeg overvejede at putte en håndfuld i min udgave af æblemarmelade men lod i sidste ende være. Til gengæld kom jeg mindre sukker i, da jeg brugte Royal Gala-æbler, der er ret søde i forvejen, og så kom der lidt mere kanel i. Jeg så også muligheden for at erstatte den hele vanijlestang med en halv, jeg havde liggende, og så supplerede jeg op med vaniljesukker. Det er så godt at få brugt rester!

Æblemarmelade med kanel
et stort glasæblemarmelade, marmelade, æbler, rørsukker, kanel, vaniljestang, vaniljesukker, vanilje, kardemommekapsler

600 g æbler
270 g lys rørsukker
1 dl vand
3 tsk. stødt kanel
4 hele kanelstænger a 5 cm
½ vaniljestang
1 tsk vanijlesukker
12 grønne kardemommekapsler

Fjern æblernes kernehuse, og skær æblerne i både. Kom æblebådene i en gryde sammen med sukker og vand. Drys kanel i og tilsæt kanelstængerne. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og put både vaniljekorn og stang i gryden sammen med kardemommekapslerne. Lad æblerne koge ved middelvarme, indtil væsken er kogt godt ind og er blevet lidt karamelagtig og sej i det.

Skold et sylteglas og hæld din æblemarmelade. Sæt glasset i køleskabet.

Note: Denne æblemarmelade duftede så godt, at jeg blev nødt til at prøve det på en lille bolle, og nøj hvor var det guf! Jeg er ret pjattet med kombinationen af æbler og kanel, og selvom det måske er en anelse julet eller i hvert fald efterårsagtigt, så syntes jeg bestemt, at det lige passede ind i dag. Kan varmt anbefales!

24 thoughts on “Æblemarmelade med kanel

  1. Uhm, det lyder lækkert, Piskeris! Jeg tror ikke, jeg har hørt om æblemarmelade før – men selvfølgelig, og med kanel. Den idé kan du godt sælge til mig 🙂

  2. Da jeg så overskriften, tænkte jeg straks, at du var kommet i julehumør,- indtil jeg kom til at tænke på, at jeg elsker bl.a. kanelsnegle, æbletærte med kanel,og arme riddere:)
    Jeg er sikker på, at det smagte rigtig godt.
    Knus
    Vibeke

  3. Årh ja. Æble og kanel. Det kan spises året rundt. Marmeladen lyder rigtig skøn. Jeg har tit en håndfuld æbler der er for meget. Dem vil jeg da lave til marmelade næste gang, for den skal klart afprøves. Måske det også ville smage godt i en kage ?!. Rigtig god dag til dig. Ps. Jeg bagte forresten dine banan
    boller den anden dag.. Øj de var gode.

  4. Uhh det ser godt ud…
    Minder om en opskrift jeg har blogget om, på æblesmør, men dette kunne blive en god variation.. Helt klart noget der skal overvejes…!
    Glimrende side du har forresten…

    – Lea

  5. Velkommen i dovneklubben … det samme her. Jeg skal vist snart igang med at lave en kontrakt med sig om, at det skal være slut med dovneriet!! Det går jo ikke i længden 😉
    Uhm, spændende marmelade. Og det kan jo ikke mislykkes, når man blander æbler og kanel.

  6. Jule Mig – mange tak! Det var også for svært at holde nallerne væk fra det, så jeg blev 'desværre' nødt til at teste det, så snart det var færdigt 😀

  7. Madame – mange tak! Det blev også rimelig marmeladeagtigt. Jeg har ellers lavet noget i samme stil før (men med en anden opskrift), hvor det dog mest mindede om æblemos, men konsistensen i æblemarmeladen i denne opskrift er langt mere mig.

  8. Vibeke – hihi, det blev egentlig ikke så juleagtigt, som det lægger op til, men æbler og kanel er nu et formidabelt makkerpar – også uden for december 🙂

  9. Vibeke – denne opskrift kan helt sikkert også anbefales til en portion æbler, der skal udryddes. Godt du fik glæde af den anden opskrift 🙂

  10. Hej Lutinlive!
    Mange tak – håber du kan få glæde af siden 🙂
    Jeg har også tidligere forsøgt mig med æblesmør, men der blev konsistensen for meget af la mos og for lidt af la smørelse. Der syntes jeg, at denne opskrift opførte sig mere, som jeg ville have det, men det skyldes muligvis også den type æbler, jeg brugte.

  11. Hanne – det er ellers rart med en slapper! Nu har jeg også været udenlands i en lille uges tid, så jeg må hellere få blogget en del i dag – der er noget at samle op på 😉

  12. Lene – mange tak! Kardemommekapsler er grønne frøkapsler, du blandt andet kan købe i helsekostbutikker i Danmark – der er ikke så mange af supermarkederne, der fører dem. du kan godt lave marmeladen uden, men så ville jeg nok tilføje lidt stødt kardemomme, da det giver lige det ekstra til smagen 🙂

  13. Hej
    Tak for opskriften på æblemarmelade. Den er da vanvittig god, synes jeg. Jeg havde ikke grønne kardemommekapsler, men brugte brune. De er anderledes, er jeg blevet fortalt, men det smager godt alligevel. Herligt at kunne anvende sine nedfaldsæbler på denne måde.

    • Det er nemlig en rigtig god måde at få brugt nedfaldsæblerne på, og det var heller ikke længe, før jeg skal lave en portion eller to – æblerne er snart klar hos os 🙂
      Jeg vil da overveje at prøve en portion med brune kapsler – de er ganske rigtig noget anderledes i forhold til de grønne, men det kunne være et interessant eksperiment.

  14. Pingback: Den søde syltetid | Piskeriset på eventyr

  15. Pingback: Æbler, æbler, æbler! | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *