Forslag til en sund julefrokost

I går holdt jeg julefrokost sammen tre andre hunkønsvæsner. Gemalen og hans rollespilsgruppe havde arrangeret julefrokost uden bedre halvdele (det må selvfølgelig have været en forglemmelse), så vi arrangerede straks, at vi også holdt julefrokost hjemme hos mig, og så partycrashede vi drengenes julefrokost efter spisning!

Jeg kan vældig godt lide julemad, men da jeg er vant til at spise mange grøntsager og knapt så tung mad, så bliver jeg desværre hurtigt træt af de traditionelle retter. Jeg tænkte derfor, det kunne være interessant at lave en mere sund julefrokost, og jeg blev straks interesseret, da jeg så nogle alternative retter i nr. 6/2009 af magasinet Mad!. Dem brugte jeg som inspiration til at sammensætte et udvalg af retter til bordet. Jeg syntes også, der skulle være en dessert med ris i, og jeg fandt en i ‘Den store dessertbog’, som tilmed pralede af at være light! Jeg lavede den dog knapt så kalorielet…

Rødbeder med peberrod og dild
4-5 personerrødbeder med peberrod og dild, rødbeder, peberrod, creme fraiche, dild

600 g rødbeder
2 spsk finthakket peberrod
5 spsk creme fraiche 9%
1½-2 spsk finthakket dild
1 tsk fint salt
lidt dild til pynt

Rødbederne koges møre, og skrællen smuttes af. Rødbederne skæres i stave – ca. 5 cm lange. Creme fraiche, salt, dild og peberrod blandes, og rødbederne vendes i det. Den kan med fordel trække en ½-1 time før servering, hvor du pynter den med lidt dild.

Note: Peberroden smager ikke så tydeligt igennem, men den giver lige et snert af smag og bid, som giver et godt modspil til de andre retter. Denne ret fungerer i øvrigt også fint som tilbehør til en traditionel julefrokost og ikke kun til en sund julefrokost.

Frikadeller med solsikkekerner og havregryn

2 fed hvidløgfrikadeller, hvidløg, løg, hakket svinekød, hakket kalvekød, oksekød, æg, hvedemel, solsikkekerner, havregryn, svinekød
2 løg
1 kg hakket kalv og flæsk 3-7%
salt
4 æg
6-8 spsk hvedemel
6 spsk solsikkekerner
en god portion havregryn
olie og smør til stegning

Hvidløg og løg rives på et rivejern og blandes med det hakkede kød. Salt og æg røres i, og mel samt solsikkekerner tilsættes. Form farsen til frikadeller og vend dem i havregrynene. Steg frikadellerne på en pande i en blanding af olie og smør. Det er lidt svært at se, om de har fået nok (pga. havregrynene), men du kan evt. banke lidt oven på en frikadelle for at høre, om den er færdig.

Note: Gode, solide frikadeller. Jeg fik rigtig mange ud af portionen, og da jeg brugte fedtfattigt kød, så er der til flere dage. Tror jeg fryser nogle af dem ned. De mætter godt!

Timianflutestimianflutes, flutes, brød, gær, timian, havregryn, durummel, hvedemel
2 stk.

½ pakke gær
4 dl håndvarmt vand
2 tsk timian
50 g havregryn
150 g durummel
hvedemel for resten

Gær opløses i vandet. Timian, havregryn og durummel røres i. Rør hvedemel i, indtil dejen samler sig, og ælt den godt igennem. Lad den hæve et lunt sted til dobbelt størrelse. Ælt dejen og form den til to flutes. Lad dem hæve til dobbelt størrelse, pensl dem med vand og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Note: Hjemmfusket brød ud fra devisen – jeg skal bruge noget mildt krydret brød, der passer med resten af retterne. Det lykkedes fint.

Jordskokkesalat med pære og valnødder
4 personer
jordskokkesalat, jordskokker, salat, pærer, spinat, valnødder
150 g jordskokker
1 pære
50 g babyspinatblade
12-15 valnødder

Marinade:
saft og skal fra ½ citron
2 spsk olivenolie
salt

Rør marinaden sammen. Skyl og skrub jordskokkerne og snit dem i tynde skiver. Vend dem med det samme i marinaden, så de ikke bliver misfarvede. Fjern kernehuset fra pæren, og skær pæren i mindre stykker. Bland salaten af babyspinatbladene, jordskokker, pærestykker og valnødder (som du knuser lidt i hånden), og hæld resten af marinaden over.

Note: Frisk og lækker salat, der knaser godt.

Kanelmarineret andebryst
4 personerkanelmarineret andebryst, and, andebryst, kanel, honning

2 andebryster
2 tsk kanel
1 spsk rapsolie
2 spsk flydende honning
lidt salt

Bland kanel, rapsolie,honning og salt. Rids skindet på andebrysterne med en skarp kniv og smør dem ind i kanelblandingen. Lad dem i køleskabet i to timer. Steg dem på en pande med lidt olie – vend dem ofte, så de ikke brænder på.

Aftenens tallerken – jeg lavede også en simpel bulgursalat med bulgur, citronolivenolie, salt og persille.

Cremet risdessert
4 personerrisdessert, dessert, grødris, ris, sødmælk, rørsukker, appelsiner, citroner, vaniljesukker, hasselnødder, nødder, farin

110 g grødris
1 l sødmælk
60 g sukker
1 tsk revet appelsinskal
1 tsk revet citronskal
1 tsk vanillesukker
30 hasselnødder
3 spsk mørk farin

Skyl risene i koldt vand, indtil vandet er klart. Lad dem dryppe af. Kom mælk og sukker i en gryde og varm det op, mens du rører i gryden. Når sukkeret er opløst, kommer du ris samt citron- og appelsinskal i. Bring blandingen i kog og skru ned på laveste blus. Læg låg på, og lad det koge i en time, indtil det er tykt og cremet, og risen er mør. Sørg for at røre i det ind imellem. Drys vanillesukkeret over, og vend det godt rundt i risen.

Rist hasselnødderne på en tør pande, og gnid de varme nødder i et rent viskestykke for at fjerne så meget af de brune hinder som muligt. Lad dem afkøle og hak dem groft. Bland dem med den brune farin. Sæt ovnen på grill ved høj varme. Kom risen i fire små ovnfaste forme og drys nødde-farin blandingen over risen. Sæt formene i ovnen, indtil sukkeret er smeltet, og nødderne er let brunede. Servér straks.

Note: Jeg kan ikke lide risengrød, men denne dessert er jeg lige blevet fan af! Den mætter godt, men den er meget lækker og har både sødme og crunch – mmm! Måske en anelse syndig til en sund julefrokost, men bestemt et godt bud en anderledes juledessert.

18 thoughts on “Forslag til en sund julefrokost

  1. Uhm alle de lækre opskrifter!! He he kan godt lige I lave en party crashing!!! Kan være jeg skal lave ris desserten til vores lille julekomsammen – ser superlækkert ud! KNUS

  2. Lyder som et lækkert alternativ til ris a la mande 🙂
    Og godt initiativ, bare at holde sin egen fest, når nu man ikke kan blive inviteret til deres!!!

  3. Jeg kunne også have fundet på at lave en julefrokost med planen om at party crashe en anden fest.

    God idé – og hold da op for nogle lækre retter. Nu røg det lige yderlige 2 opskrifter i min bunke fra dig – har lige talt – 33 opskrifter som jeg skal have prøvet og jeg har kun nået 2.

    Knus Grith

  4. Grith – hehe, godt det ikke kun er mig, der ikke har nogen pli 😉

    Ups! Nå, men nu må mit mål være at komme op på 50! 😀

    Har også selv alt for mange opskrifter gemt under favoritter – det er frygtelig så meget inspiration, man får her i blogland 🙂

  5. Jamen, jamen, det ser jo helt fantastisk ud, Piskeris! Sikke en god idé med noget mere sundt end den traditionelle julefrokost. Dine opskrifter bliver straks printet ud og skal bruges som inspiration så snart som muligt ;o)

  6. Ej, hvor ser det bare godt ud! Det ser ud som en perfekt julefrokost. Jeg har det det som dig, jeg bliver hurtig træt af al den tunge mad, så det er rart at peppe det op med lidt sundere alternativer…..
    Den rødbedesalat, skal jeg helt sikkert prøve 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

  7. NYBH – mange tak! Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere friske og sprøde retter/salater, som indgår i det traditionelle bord, men så må jeg jo snige det ind hist og her 😉

  8. Pingback: Deborah's food and something

  9. Pingback: Inspiration til julefrokosten - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *