Nye sjove madoplevelser
Mit piskeris-benspænd indbyder i den grad til at bruge fløde, så i sidste uge fremtryllede jeg denne lille lækre cappuccino-pannacotta. Den er hurtig og let at lave, og skal den helst laves i god tid inden, at gæsterne kommer. Men så kan den mere eller …
Jeg havde egentlig planlagt at lave disse små apple pies i december måned, men så indså jeg, at de ville passe bedre til muffinform-benspændet. Så – her er de! De små tærter så jeg hos Delish, men efter at have kigget nærmere på opskriften, valgte …
Madeleinekager er noget, jeg burde have bagt for mange år siden. Jeg har nemlig haft en form til dem liggende i mindst… otte år? Ja, det er lidt pinligt. Det er en silikoneform, og det er nok en af grundene til, at jeg siden har været lidt tilbageholdende med at bruge den, for madeleinekager får en pænere brun overflade ved metalforme.
Men nu skulle den altså bruges – ikke mindst fordi jeg jo stadig er i gang med mit franske benspænd.
Madeleinekagen er en lille sandkage-agtig kage fra Lorraine-egnen i det nordøstlige Frankrig. De er skalformede, lidt svampede og smager af citron. De drysses ofte med flormelis inden servering.
Ca. 15 stk
20 g smeltet smør
2 dl hvedemel
3 æg
½ dl mælk
1 tsk bagepulver
½ dl rørsukker
½ dl mørk farin
1 spsk friskrevet citronskal
Derudover:
Flormelis til pynt
Pisk æg og sukker til en luftig masse. Pisk resten af ingredienserne i. Sæt skålen i køleskabet i mindst en time (den kan også stå længere). Tag skålen ud lige inden, at du vil bage kagerne. Pensl din madeleine-forme med smeltet smør og fordel dejen i dem.
Bag dine madeleinekager ved 210 grader i 10-12 minutter, indtil kanterne af kagerne er gyldne. Tag dem forsigtigt ud af formene og læg dem på en rist til afkøling. Når de er håndvarme, drysser du dem med flormelis og serverer dem med det samme.
Note: Nu er det ingen hemmelighed, at jeg elsker kager med citron i, og disse madeleinekager smagte skønt!
Nussecken er ikke bare et skønt navn til en kage – det er også en pæn syndig hasselnøddekage, hvor hjørnerne er dyppet i chokolade. Og kagen er faktisk ganske tæt på konfekt, så lav endelig små stykker, når du skærer den ud. Jeg hentede inspiration …
Chokokokos-kage – bag dette fjollede navn gemmer sig en Nutellakage med kokos. Lyder godt ikke sandt? Det er den også. Jeg fandt en gammel opskrift på en Nutellakage hos MissMuffin, som jeg legede videre med. Jeg foretrækker at lave chokoladesmør frem for at købe Nutella, …
Her kommer endnu en opskrift på fudge – denne gang på rom-rosin fudge. Det lavede jeg samtidig med den peanutfudge, jeg bloggede om i går. Ideen til smagskombinationen fik jeg fra Dronningemad – igen en del af mit madblog-benspænd. Ligesom ved peanutfudgen tog jeg udgangspunkt i min vante vaniljefudge men undlod vanilje og tilføjede i stedet rosiner, der havde ligget i rom, samt udskiftede halvdelen af sukkeret med mørk farin.
½ dåse kondenseret mælk
1 dl fløde
100 g rørsukker
100 g mørk farin
60 g smør
1 dl rosiner
1½ dl mørk rom
Læg rosinerne i blød i rom dagen før, at du skal bruge dem – eller minimum seks timer før.
Hæld den kondenserede mælk, fløde, rørsukker, smør og lidt salt i en gryde og skru op, så varmepladen står på mediumvarme. Rør rundt, og når det begynder at koge, skal du skrue lidt ned for varmen samt røre hyppigt i massen i et lille kvarters tid, indtil massen bliver sej at røre i. Pas på, at massen ikke brænder på.
Hæld den varme fudgemasse over i en skål og pisk den med en elpisker i 7-8 minutter. Hæld rom-rosinblandingen i og pisk kortvarigt, så de bliver godt fordelt. Beklæd en lille form (ca. 8 x 18 cm eller lidt større) med bagepapir og hæld din rom-rosin fudge i den. Stil den i køleskabet og lad den køle af i mindst fire timer. Skær derefter din rom-rosin fudge i små firkanter.
Lås til sidst din rom-rosin fudge inde i bankboks og smid nøglen væk. Hjemmelavet fudge er stærkt vanedannende, og denne udgave er ingen undtagelse. Nu har jeg advaret dig!
(Du kan også tage chancen og nøjes med at stille den i køleskab – her kan holde sig i en uge – muligvis også lidt længere, hvis ikke du får spist dem inden)
Hvem kan stå for en opskrift med navnet Santa’s Trash Cookies?! Jeg kunne i hvert fald ikke, da jeg så en opskrift hos Delish, og som jeg tog udgangspunkt i, da jeg lavede disse farvestrålende småkager. Og er de så trashy? Ja, det kan man …
Æblesæsonen er godt i gang, og så skal der naturligvis være plads til en æbletærte – i dette tilfælde æbletærte med brombær, for så fik jeg også brugt nogle af de skønne brombær, som haven også byder på i år. De fleste af bærrene er …
I forbindelse med cajun-benspændet skal jeg naturligvis også lave lidt søde sager, og det er i første omgang blevet til denne praliné med pekannødder. Det egner sig fortrinligt som konfekt til eftermiddagskaffen/teen, i hakket udgave oven på vaniljeis eller som værtindegave – eller bare når du vil forkæle dig selv med lidt sødt.
Jeg skelede til en opskrift på praliné hos Tasty Kitchen, men lavede dog lidt om undervejs. Jeg sjussede mig frem til et par af målene, og så tilføjede jeg også noget salt, som kunne give noget modspil til sukkeret (nåja, og så er jeg også glad for saltkaramel :)).
2½ dl pekannødder
2½ dl mørk farin eller muscovadosukker
½ dl vand
½ dl fløde
1 tsk vaniljepulver
½ tsk salt
2 spsk smør
Rist nødderne kort på en pande, inden du knækker dem let med fingrene (når de er afkølet) eller hakker dem meget groft. Hæld sukker, vand og fløde i en kasserolle og varm det op. Lad det simre i nogle minutter, indtil sukkermassen kan bestå karameltesten (dryp en dråbe sukkermasse i en kop koldt vand. Hvis sukkermassen bliver til en forholdsvis fast kugle, er den klar. Tag kasserollen af varmen og rør vanilje, salt og pekannødder i. Tilsæt til sidst smørret og rør godt rundt. Spred din praliné ud på et stykke bagepapir. Pas på – sukkermassen er MEGET varm!
Vent indtil din praliné er kølet helt af. Herefter kan du enten brække eller skære den i mindre stykker.
Note: Jeg vil anbefale dig at give noget af denne praliné væk, for den er simpelthen farlig at have i hjemmet! Jeg spiser ikke så meget slik, men sådan en gang praliné som denne her var nu ret fristende. Jeg kunne især godt lide det lille pift, som saltet gav til smagen, så sukkeret fik noget modspil.
Da vi havde gæster i lørdags, blev de ikke kun udsat for spændende forretsvafler og tofarvede flødekartofler – der kom skam også tiramisu-cheesecake på bordet! Månedens benspænd er fortolkninger af klassiske retter, og selvom en ganske klassisk tiramisu er dejlig i sig selv, så kunne …
