Brune pinner
Jeg har bagt brune pinner, som jeg mener at have prøvet allerede som barn, men som derefter gik i glemmebogen. Jeg blev dog mindet om den norske julesmåkage sidste år, da jeg surfede på Madam Sifs dejlige blog, og jeg noterede, at dem skulle jeg huske at prøve ved lejlighed. Og det blev så nu.
Brune pinner (eller prune binner, som jeg startede med at skrive) er en ret simpel småkage, som ikke tager særlig lang tid at lave.
Jeg skruede lidt op for et par af krydderierne, undlod nelliker da jeg var løbet tør, tilføjede vanilje (lidt ved et uheld – spørg ikke) samt lod være med at drysse hakkede nødder på til sidst, så nøddeallergikerne på arbejde også kunne være med. Småkagerne skulle nemlig med i går, hvor jeg tog hul på juleriet.
Brune pinner
20-25 stk.
200 g blødt smør
75 g rørsukker
1 stor spsk mørk farin
1 æggeblomme
2-2½ dl hvedemel
½ tsk natron
lidt salt
1-1½ tsk kanel
½ tsk stødt ingefær
½ tsk vaniljesukker
lidt stødt peber
Derudover:
1 æggehvide
1-2 spsk perlesukker
Pisk det bløde smør sammen med de to slags sukker samt natron, salt, kanel, ingefær, vanilje og peber. Pisk æggeblommen i. Rør mel og natron sammen i en anden skål (start med 2 dl mel) og pisk det i lidt efter lidt. Saml dejen til en god, fast dej.
Del dejen i to lige store kugler og rul dem begge ud til lange, brede striber (ca. ½ cm tykke), der er næsten lige så lange som en bageplade. Pens del med pisket æggehvide og drys perlesukker over. Sæt den i forvarmet ovn ved 180 grader i 10-12 minutter.
Tag pladen ud og skær straks kagestykkerne på skrå med en lang kniv, så du får nogle skrå og aflange småkager. Det er muligvis lettest blot at trykke den skarpe kniv ned i den varme kage – du skal ikke lave deciderede skærebevægelser, da kagen er ret skrøbelig på dette tidspunkt.
Lad dine brune pinner køle af, inden du putter dem enkeltvis i en lufttæt kagedåse. De er bedst den første uge efter bagning.
Note: Jeg skruede lidt op for krydderierne i de brune pinner, for jeg elsker, når der er godt med smag i julesmåkagerne. De er dog stadig rimelig milde i smagen, og jeg fandt ud af, at gemalen vældig godt kunne lide dem, så måske de bliver bagt igen inden længe …
De er en del af min barndom, det var min svenske mormors go to opskrift. Hos hende kun kanel og med kanel menes ikke ægte kanel, det smager forkert, og nej alm. hvidt sukker.
Gerne lidt perle sukker eller hakkede mandler på toppen.
Det er lidt sjovt, for jeg tror, at jeg kun har prøvet dem en enkelt gang eller to som barn, og derefter har jeg ikke set dem i mange år. Gemalen kunne dog vældig godt lide dem, så mon ikke jeg kommer til at bage dem de kommende år 😀