Tag: mørk farin

Upside down æblekage

Upside down æblekage

Det er æblesæson, så jeg har kastet mig ud i at lave en upside down æblekage. Kan man have for mange opskrifter på æblekage? Absolut ikke, så her er endnu en god en til samlingen! Og så ikke et ord om, at den minder lidt 

Karamel-æblekage

Karamel-æblekage

Sidste weekend blev denne karamel-æblekage serveret som dessert sammen med den karamel-cheesecake, som jeg bloggede om tidligere i denne uge. Den er naturligvis også en del af mit glimmer- og pynt-benspænd og er derfor pyntet med små gyldne sukkerstjerner. Jeg har efterhånden prøvet en del 

Cheesecake med karamel

Cheesecake med karamel

Da jeg kreerede denne cheesecake med karamel til min fødselsdag, blev jeg naturligvis nødt til at drysse dino-sukkerpynt på. Jeg elsker nemlig dinoer – og jeg har jo glimmer og pynt-benspænd, så kagen skulle piftes lidt ekstra op. Du kan dog – til nøds – godt lave og nyde kagen uden dinopynt 😉

Ideen til denne cheesecake med karamel har jeg fra et gammelt Familiejournalen. Jeg lavede dog flere ændringer i forhold til den originale opskrift (altså udover dinopynten), og resultatet blev en cremet cheesecake med sprød bund og en diskret smag af karamel. Hvis du gerne vil have en lidt mere intens smag, så foreslår jeg, at du laver 50% ekstra af karamelcremen.

Cheesecake med karamel

ca. 12 personer

200 g havrekiks
½ dl mørk farin
2 spsk kakaopulver
80 g smør

Karamelcreme:
1 dl rørsukker
½ dl vand
1 dl mørk farin
4 æg
1 tsk vaniljesukker
400 g flødeost naturel

Chokoladeglasur:
1 dl rørsukker
½ dl fløde
1 spsk smør
25-30 g mørk chokolade
lidt salt

Start med at knuse kiksene – enten ved at putte dem i en frostpose og så banke dem grundigt med en kødhammer, eller ved at hælde dem i en blender og give dem en omgang. Vend kiksekrummerne med kakaopulver og mørk farin. Smelt smørret og vend det i kiksene. Tag en form på ca. 20 x 25 cm og bred bagepapir ud i den (smør den evt. med lidt smør inden, så bagepapiret slutter tæt til formen). Bred kikseblandingen ud i et jævnt lag i formen og bag den i 10 minutter ved 175 grader. Tag formen ud og sænk temperaturen til 150 grader.

Nu er det tid til at lave karamelcremen. Hæld sukkeret i en lille kasserolle og varm det op (ved mediumvarme, så det ikke risikerer at brænde på). Rør så lidt som muligt i sukkeret, mens det smelter. Når det er smeltet, rører du farinen i. I den oprindelige opskrift rører man så vand i her, men det ender let med, at karamellen så stivner, så det vil jeg ikke anbefale. Rør i stedet vandet sammen med flødeosten i en anden skål. Lad den varme karamel køle af i nogle minutter, inden du pisker æg og vaniljesukker i. Vend det derefter i flødeosten. Fordel cremen ud over den lune kiksebund og bag din cheesecake med karamel i 45-50 minutter. Den er færdig, når cremen har sat sig.

Lad kagen køle lidt af, inden du sætter den i køleskabet, hvor den skal stå, indtil den er helt kold.

Til sidst skal du lave chokoladeglasuren. Her smelter du sukkeret i en kasserolle. Når det har karamelliseret, rører du smør, fløde, chokolade og salt i. Tag kasserollen af varmen og lad glasuren køle lidt af, inden du fordeler den ud over kagen.

Cheesecake med karamel kan pyntes med dinpynt – men også med lyse chokoladespåner eller mandelflager.

Note: Denne cheesecake med karamel er for dig, der elsker karamel – og milde kager. Den cremede flødeostecreme smelter på tungen, og samspillet mellem den og den fyldige chokoladeglasur fungerer rigtig godt.

Chicken tikka masala

Chicken tikka masala

Der kom chicken tikka masala på bordet sidste weekend, da vi fejrede gemalens fødselsdag. Det er en ret, jeg gerne bestiller, når vi er på indisk restaurant, men desværre ikke en ret, jeg har lavet før. En af mine venner anbefalede, at jeg kiggede på 

Peberkager med bolsjer

Peberkager med bolsjer

Har du prøvet at bage peberkager med bolsjer? Jeg stødte på konceptet første gang hos Klidmoster, der brugte bolsjer til at lave vinduer i peberkagehuse, og det var simpelthen så flot! Jeg tog udgangspunkt i Klidmosters opskrift men skruede lidt mere op for krydderierne. Nu 

Kanelstjerne med marcipan

Kanelstjerne med marcipan

I weekenden havde vi gæster, og her bagte jeg en dejlig kanelstjerne med marcipan, som vi kunne nyde om eftermiddagen.

Ideen fik jeg fra et gammelt indlæg på bloggen Kager skal der til, og jeg kunne simpelthen ikke stå for den flotte kage. Der indgår en del kanel og marcipan i den, så jeg syntes, at den var meget passende at servere 1. advent.

Jeg tog udgangspunkt i opskriften, men jeg lavede en række justeringer – blandt andet i forhold til fyldet, hvor jeg skruede op for mængden.

Kanelstjerne med marcipan

ca. 8 personer

Dej:
25 g gær
1 dl rørsukker
120 g smør
3 dl mælk
1 æg
lidt salt
1 tsk kanel
10-11 dl hvedemel

Fyld:
100 g fintreven marcipan
150 g mørk farin
1 spsk kanel

Derudover:
pisket æg til pensling

Smelt smørret i en lille kasserolle og tag den så af varmen. Hæld smørret over i en stor skål og rør mælken ud i det. Hvis blandingen ikke er varmere end din hånd, så rør gæren ud i væden (ellers vent, til det er kølet lidt af). Tilsæt rørsukker, æg, salt og kanel og pisk det grundigt. Tilsæt melet lidt efter lidt og slut af med at ælte det kortvarigt, indtil du har en jævn og lidt klæbrig dej. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad dejen hæve en times tid til dobbelt størrelse.

Drys lidt mel på køkkenbordet og vip dejen ud på det. Del den i fire lige store stykker. Rul det første stykke ud til en stor rund plade og læg den på et stykke bagepapir. Rør fyldet sammen og fordel en tredjedel ud over dejen. Rul en ny klump dej ud, så den har samme størrelse som den første og læg den oven på fyldet. Fordel endnu en tredjedel af dejen ud over den. Fortsæt sådan, indtil du har lagt den fjerde og sidste dejplade. Tryk den let med håndfladerne.

Tag en stor tallerken og placér den oven på dejstablen.

Skær kanten af. Du kan rulle/sno nogle små kanelboller af den overskydende dej.

Stil et glas i midten af dejen og skær ud fra den. Jeg synes, at det er lettest med symmetri, så jeg delte den første i fire lige store stykker, som jeg hver især delte i tre – dvs. 12 snit i alt.

Tag to stykker, der ligger ved siden af hinanden. Tag det yderste venstre hjørne på det ene og det yderste højre hjørne på det andet og sno dem ind mod hinanden (dvs. det venstre stykke vrider du to runder mod højre, og det højre stykke vrider du to gange mod venstre). Tryk enderne sammen.

Så kommer det til at se således ud. Lad din kanelstjerne efterhæve i en halv times tid.

Tryk enderne af hver stjernespids sammen én gang mere og pensl så kagen med æg. Bag din kanelstjerne ved 200 grader i 12-15 minutter. Lad den køle af, inden du serverer den.

Note: Dejlig blød og sødmefuld kanelstjerne, der smager af julehygge (men bare rolig, du kan bage den året rundt). Kan anbsolut anbefales.

Søde koreanske pandekager

Søde koreanske pandekager

Du skal prøve søde koreanske pandekager! De smager helt fantastisk, så det er ikke så overraskende, at det er en af de mest populære serveringer hos de koreanske gadekøkkener. Og alene det gør jo, at jeg er forpligtet til at lave dem i forbindelse med 

Kylling bulgogi – koreansk BBQ

Kylling bulgogi – koreansk BBQ

Kylling bulgogi er blot én af mange bulgogi-varianter. Da jeg afslørede, at jeg havde valgt koreansk mad som benspænd i denne måned, foreslog en af bloggens læsere, at jeg skulle lave bulgogi. Jeg troede egentlig, at det primært bliver lavet på oksekød, men du kan 

Cappuccino-pannacotta

Cappuccino-pannacotta

Mit piskeris-benspænd indbyder i den grad til at bruge fløde, så i sidste uge fremtryllede jeg denne lille lækre cappuccino-pannacotta. Den er hurtig og let at lave, og skal den helst laves i god tid inden, at gæsterne kommer. Men så kan den mere eller mindre også serveres lige snart, der er brug for det.

Inspirationen har jeg fra et gammelt Spis Bedre-magasin, hvor jeg så en pannacotta med kaffe og kokos. Jeg justerede dog lidt på målene og undlod vanilje og kokosmel, ligesom jeg toppede desserten med blødt flødeskum og kakaopulver, så det i højere grad kom til at ligne en cappuccino.

Cappuccino-pannacotta

2 personer

½ blad husblas
1½ dl fløde
½ dl mørk farin
½ spsk kaffepulver
½ dl fløde
lidt kakaopulver

Læg husblassen i blød i koldt vand i fem minutter. Hæld fløde, farin og kaffepulver i en lille kasserolle og varm det langsomt op. Når det er meget varmt – men inden det når kogepunktet – hælder du vandet fra husblassen og putter det i den varme fløde. Rør godt rundt. Lad det køle lidt af, inden du fordeler den varme væske i to dessertglas. Stil dem på køl i mindst seks timer.

Pisk den halve dl fløde til blødt flødeskum (så det stadig er lidt flydende) og fordel det over de to glas med cappuccino-pannacotta. Dekorér med lidt kakaopulver og servér dem med det samme.

Note: Fløjlsblød cappuccino-pannacotta, der smelter på tungen. Den er så blød, at den næsten skvulper i glasset, men det synes jeg kun forstærker cappuccino-indtrykket. Hvis du ønsker ekstra kaffebitterhed, så kan du udskifte kakaopulveret med lidt kaffepulver.

Apple pies – minitærter

Apple pies – minitærter

Jeg havde egentlig planlagt at lave disse små apple pies i december måned, men så indså jeg, at de ville passe bedre til muffinform-benspændet. Så – her er de! De små tærter så jeg hos Delish, men efter at have kigget nærmere på opskriften, valgte