Marts: Glimmer og pynt
I marts fokuserer benspændet på glimmer og pynt. Trænger vi ikke til lidt fest på bloggen?
Jeg synes, at marts er en oplagt måned til dette benspænd, for både bloggen og jeg har fødselsdag i løbet af de næste par uger. Og så var netop glimmer et af de benspændsforslag, som flere af bloggens læsere har efterspurgt.
De fleste større supermarkeder har efterhånden et pænt udvalg af spiseligt glimmer og pynt, men du kan naturligvis finde langt flere udgaver hos specialbutikkerne med kageudstyr. Jeg har samlet mig et (stort) lager, som jeg vil prøve at implementere i en række retter. Det bliver nok primært kager og søde sager, men mon ikke der kan sniges lidt pynt på en salt ret eller to… 😉