I går havde jeg The Boys på besøg, så det betød blandt andet, at vi skulle have kage! Jeg har flere gange udsat dem for tunge og solide kager, men denne gang syntes jeg, at det skulle passe til vejret, så jeg lavede en let marengskage med ribsflødeskum til. Den originale opskrift er fra ‘Flere suveræne salater…’, men jeg ændrede på fyldet.

Marengskage med ribsflødeskum
7 ret lækkersultne personer

4 æggehviderribsflødeskum, marengslagkage, lagkage, dessert, kage, æggehvider, æg, eddike, rørsukker, mandler, fløde, ribs, vanilje, vaniljesukker
1 tsk eddike
250 g rørsukker
100 g grofthakkede mandler

4 dl fløde
175 g ribs
2 tsk vaniljesukker

Pisk æggehvider, eddike og rørsukker med en elpisker i ca. fem minutter, indtil massen er tyk og skinnende. Vend de hakkede mandler i massen og smør den ud på bagepapir i to cirkler – du kan evt. tegne dem inden på bagepapiret, inden du vender papiret om (så massen ikke kommer i kontakt med den kuglepens- eller blyantstreg, du tegnede). Bag marengsbundene ved 150 grader i ca. 1 time og 10 minutter. Tag dem ud og lad dem afkøle.

Pisk fløden til skum sammen med vaniljesukkeret og vend ribsene i  bagefter. Læg bundene sammen med bærskummet i midten.

Note: Let og alligevel syndig kage, som ikke er helt let at skære i bagefter. Jeg pyntede kagen med lidt blodrød glasur.

Smuk bønnesalat

250 g sorte bønnerbønnesalat, salat, sorte bønner, koriander, cherrytomater, tomater, peberfrugter, citronolivenolie
½ dusk frisk koriander
6 store cherrytomater
1 grøn peberfrugt
lidt salt
citronolivenolie

Stil bønnerne i blød i vand natten over, og skyl dem godt. Kog dem ca. 30 minutter, til de er møre, og lad dem afdryppe, til de er kølet af. Bland dem med friskhakket koriander, peberfrugt og cherrytomater i små tern samt lidt salt og citronolivenolie.

Note: Jeg syntes, det blev en ret smuk salat, og det er ikke sidste gang, jeg bruger sorte bønner – se hvor flotte de er sammen med grøntsagerne! Og så smagte salaten i øvrigt godt og mættede ganske fint.

Hurtig spinat-fetasalat

– friske salatblade
– blød feta, smuldret
– pinjekerner
– finthakket rødløg

Og nu er jeg bange for, at det atter står på Band of Brothers… hav en fortsat god aften!