Bulgursalat med aubergine og gul peberfrugt samt tomatsalat

bulgursalat, tomatsalat, salat, bulgur, tomater, rødløg, aubergine, peberfrugter, citronolivenolie, estragon, paprikaI dag var det så varmt og solrigt, at boksetræningen blev skiftet ud med en lang cykeltur i skoven sammen med træningsmakkeren. Vi så også adskillelige cykelrytterhold på turen til og fra skoven, men de kunne selvfølgelig ikke holde samme fart som os… eller… noed…

Aftensmaden bestod af rester fra i går, hvor Bedstevennen var på besøg. Her lavede jeg blandt andet en bulgursalat med aubergine og gul peberfrugt samt en tomatsalat. Da vi snakkede en del undervejs, har jeg ikke mål på opskrifterne.

Bulgursalat med aubergine og gul peberfrugt

bulgur
aubergine
olie
salt
gul peberfrugt
citronolivenolie
frisk estragon
paprika

Skær auberginen i tykke skiver og læg dem på et saltdrysset fad. Hæld salt over og lad det stå i en halv time. Hæld bulgur i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække i 15-30 minutter, indtil bulguren er mør. Tør aubergineskiverne af med et stykke køkkenrulle, så væde og det meste salt forsvinder. Steg dem på en pande ved rimelig høj varme i en god sjat olie. Bland imens den afdryppede bulgur med lidt citronolivenolie og salt. Når aubergineskiverne er stegt, skæres de i strimler og blandes i bulgursalaten. Skær peberfrugten i tern, hak estragonen groft og bland disse i salaten sammen paprika.

Note: Fint krydret og lækker salat – en helt anden udgave af bulgursalat, end jeg normalt har lavet. Den smagte i øvrigt også ret godt på andendagen.

Tomatsalat tomatsalat, tomater, cocktailtomater, feta, rødløg, timian

cocktailtomater
rødløg
blød feta
lidt balsamico
lidt frisk timian
lille smule salt

Cocktailtomaterne skæres i halve, og rødløg skæres i små tern. De blandes i en skål, hvor fetaen smuldres over. De små blade fra friske timiankviste drysses over, og salaten krydres med lidt balsamico og salt.

Note: Jeg har en tendens til at glemme at putte balsamico på/i salater, men nu fik jeg endelig gjort det, og det passede fint til salaten.

Marengslagkage med ribsflødeskum, smuk bønnesalat og hurtig spinat-feta salat

I går havde jeg The Boys på besøg, så det betød blandt andet, at vi skulle have kage! Jeg har flere gange udsat dem for tunge og solide kager, men denne gang syntes jeg, at det skulle passe til vejret, så jeg lavede en let marengskage med ribsflødeskum til. Den originale opskrift er fra ‘Flere suveræne salater…’, men jeg ændrede på fyldet.

Marengskage med ribsflødeskum
7 ret lækkersultne personer

4 æggehviderribsflødeskum, marengslagkage, lagkage, dessert, kage, æggehvider, æg, eddike, rørsukker, mandler, fløde, ribs, vanilje, vaniljesukker
1 tsk eddike
250 g rørsukker
100 g grofthakkede mandler

4 dl fløde
175 g ribs
2 tsk vaniljesukker

Pisk æggehvider, eddike og rørsukker med en elpisker i ca. fem minutter, indtil massen er tyk og skinnende. Vend de hakkede mandler i massen og smør den ud på bagepapir i to cirkler – du kan evt. tegne dem inden på bagepapiret, inden du vender papiret om (så massen ikke kommer i kontakt med den kuglepens- eller blyantstreg, du tegnede). Bag marengsbundene ved 150 grader i ca. 1 time og 10 minutter. Tag dem ud og lad dem afkøle.

Pisk fløden til skum sammen med vaniljesukkeret og vend ribsene i  bagefter. Læg bundene sammen med bærskummet i midten.

Note: Let og alligevel syndig kage, som ikke er helt let at skære i bagefter. Jeg pyntede kagen med lidt blodrød glasur.

Smuk bønnesalat

250 g sorte bønnerbønnesalat, salat, sorte bønner, koriander, cherrytomater, tomater, peberfrugter, citronolivenolie
½ dusk frisk koriander
6 store cherrytomater
1 grøn peberfrugt
lidt salt
citronolivenolie

Stil bønnerne i blød i vand natten over, og skyl dem godt. Kog dem ca. 30 minutter, til de er møre, og lad dem afdryppe, til de er kølet af. Bland dem med friskhakket koriander, peberfrugt og cherrytomater i små tern samt lidt salt og citronolivenolie.

Note: Jeg syntes, det blev en ret smuk salat, og det er ikke sidste gang, jeg bruger sorte bønner – se hvor flotte de er sammen med grøntsagerne! Og så smagte salaten i øvrigt godt og mættede ganske fint.

Hurtig spinat-fetasalat

– friske salatblade
– blød feta, smuldret
– pinjekerner
– finthakket rødløg

Og nu er jeg bange for, at det atter står på Band of Brothers… hav en fortsat god aften!