I går havde vi gæster hele dagen, og jeg benyttede chancen til at få afprøvet thailandske retter både til frokost og aftensmad. Til frokost fik vi satayspyd med jordnøddesauce, en frisk reje- og risnudelsalat samt svigersøn-æg (!), og så dyppede vi gulerodsstænger i en stærk dip, som jeg havde købt i det thailandske supermarked. Salaten og jordnøddesaucen er fra ‘Mere thaikøkken’, som jeg tester for forlaget Klematis. I salaten undlod jeg kokossukker (hvad er det?), skalotteløg, korianderrod og tørrede rejer. Desuden kom jeg til at bruge risnudler i stedet for glasnudler. Opskriften på svigersøn-æg fandt jeg på dansk-thai.dk.

Reje- og glasnudelsalat
4 personer

12 tigerrejer med skal (fra frost)
100 g tynde glasnudler
fintstrimlet salat
6-8 cherrytomater
friske korianderblade

Marinade:
2 fed hvidløg, pressede
en stor chili
lidt salt
2 spsk riseddike
3 spsk limesaft
2 spsk fiskesovs

Tø rejerne op, fjern skallen og lav et snit i ryggen på hver reje, så du kan pille den sorte streng ud. Kog rejerne i fire til fem minutter. Bland marinaden sammen og læg rejerne i – de skal trække i marinaden i mindst en halv time. Læg nudlerne i blød i varmt vand (ikke kogende) i ca. 10 minutter og lad dem derefter dryppe af. Bland salaten med nudler, tomatbåde samt korianderblade. Hæld marinade og rejer over og servér med det samme.

Note: Meget frisk og lækker salat – meget velsmagende og absolut noget, jeg må lave igen. Så let og indbydende og et godt supplement til andre thairetter, som let kan blive ret søde på grund af kokosmælk.

Satayspyd
4 personer

450 g kyllingefilet
1 dl kokosmælk
2 tsk rød karrypasta
1 spsk fiskesovs
lidt sukker

Skær kyllingefileterne i strimler og marinér dem i en blanding af kokosmælk, karrypasta, fiskesovs og sukker. Kødet skal helst have mindst tre timer i marinaden. Læg træspyd i vand i mindst en halv time inden, du skal bruge dem. Stik kyllingekødet på pindene og steg dem i ovnen ved 220 grader. Jeg er lidt usikker på, hvor lang tid de fik, da jeg ikke fik taget tid på det, men nok omkring 15-20 minutter. Servér dem sammen med jordnøddesauce.

Note: Fint marinerede, men skal jeg være ærlig, så er det jo jordnøddesaucen, der får lov til at dominere, når man spiser denne ret.

Jordnøddesauce
6 personer

1 dåse kokosmælk
1 spsk peanutbutter
2 tsk rød karrypasta
75 g ristede saltede jordnødder, hakkede
2 spsk limesaft
1 spsk fiskesovs
1 spsk rørsukker

Opvarm kokosmælken, til den når kogepunktet. Tilsæt de øvrige ingredienser, bland det grundigt og skru så ned for varmen. Lad saucen simre uden låg i ti til femten minutter, så konsistensen bliver tyk.

Note: Jeg portionsanrettede saucen i små porcelænsfisk, som vi normalt bruger til at servere soya i, og det var perfekt med sådan en lille skål til hver, så saucen ikke blev søbbet ud over hele tallerkenen. Saucen blev rigtig lækker – fed, salt og sød på samme tid og med de sprøde nødder i. Altid en vinder på middagsbordet – men ikke i den kalorielette afdeling.

Svigersøn-æg
4 personer

4 æg
1 lille løg i tynde skiver
2 spsk fiskesauce
1 spsk brun farin
lidt chilipulver
rapsolie til friturestegning

Kog æggene og pil derefter skallen af dem. Varm olien godt op i en dyb gryde. Når du kan stikke den ene ende af en tændstik (den uden svovl!) ned i olien, og det bobler omkring tændstikken, er olien klar. Sænk æggene forsigtigt ned i den varme olie og steg dem, til de er gyldne.

Tag æggene op af olien og lad dem dryppe af på fedtsugende papir, inden du skærer dem over og læg dem på et fad. Varm lidt olie i en lille pande og steg løgringene, til de er brune, og tilsæt så fiskesauce, brun farin og chilipulver. Når sukkeret er opløst, fordeler du kompotten over de halverede æg og serverer dem med det samme.

Note: Jeg ved ikke, hvordan retten har fået sit navn, men jeg gætter på, at det er en ret, som tidligere er blevet brugt til at forkæle svigersønnen, når han kom på besøg i familien – sådan noget ekstra lækkert på bordet for at give et godt indtryk. Retten smagte udmærket, men det er en smule omstændeligt i forhold til udbyttet, for det er jo en del olie man bruger på retten – og så stor forskel gør det nu ikke i smagen eller konsistensen.

Vi testede også en dipsauce, jeg havde fundet i det thailandske supermarked, og som var anbefalet til grøntsager. På glasset stod der, at det var stærkt, så jeg havde virkelig respekt for dippen, for hvis thailændere mener, at en dip er stærk – så må den være på nippet til at kunne starte en ildebrand! Det var dog langt fra tilfældet – faktisk var dippen mere sød end stærk, men den passede fint med de sprøde gulerødder.