Karrysild og stegte marinerede sild

karrysild, sild, glas kryddersild, pålæg, fisk, æggeblommer, æg, rapsolie, æblecidereddike, kapers, karry, muscovadosukker, creme fraiche, marinerede sild, julefrokostI fredags holdt vi julefrokost, hvor jeg stod for maden, og da jeg havde tænkt mig at lave det meste fra bunden, så var der travlt i køkkenet de sidste dage op til. Det blev blandt andet til karrysild og til stegte marinerede sild, for de to sildeanretninger bliver altid serveret, når jeg holder julefrokost. Jeg fandt inspiration i en opskrift på karrysild i kogebogen ‘Jul’, men skruede op for karrysmagen og tilsatte lidt sukker.

Samtidig havde jeg tænkt mig at teste en opskrift på stegte marinerede sild fra ‘Skagen Fiskerestaurant’, som jeg har fået fra Klematis. Da jeg var barn, var det ofte mig, der lavede de stegte marinerede sild, men den opskrift kan jeg ikke længere finde, så det var perfekt, at denne kogebog indeholdt en opskrift, jeg kunne bruge i stedet. Jeg fulgte opskriften nogenlunde – dog havde jeg ikke hvide peberkorn, og så marinerede de kun en enkelt dag og ikke to, som opskriften anbefaler. Jeg syntes dog ikke, der var den store forskel smagsmæssigt.

Karrysild

2 glas kryddersild af god kvalitet
1 æg og 1 æggeblomme
3 dl rapsolie
4 spsk æblecidereddike
2 spsk saltede kapers, finthakkede
5-6 spsk god karry – evt. mere hvis den ikke er stærk nok
1 spsk muscovadosukker
1 dl creme fraiche
rørsukker til at smage til med

Rør æggene med kapers i en foodprocessor eller med en elpisker. Tilsæt olien i en tynd stråle, så æggene kan optage den. Rør creme fraiche i og smag til med eddike, karry, muscovadosukker og rørsukker samt evt. salt. Skær sildene i mindre stykker og lad dem trække i karrylagen til næste dag.

Note: Absolut anbefalelsesværdig – det kan jeg godt finde på at lave igen! Der var også flere rosende ord fra gæsterne, så det var godt, vi kastede ud i selv at lave dem frem for at gøre som sædvanlig og blot købe dem.

Stegte marinerede sild

8 rensede sildefileter
8 tsk dijonsennep
rugmel
smør og rapsolie

Sildelage:
7½ dl økologisk lagereddike
75 g rørsukker
2 rødløg skåret i både
2 laurbærblade
2 tsk korianderkorn
1 stjerneanis
en håndfuld soltørrede tomater

Kog lagen op og rør godt rundt, indtil sukkeret er opløst. Lad det køle af, mens du steger fiskene. Smør sildene indvendig med dijonsennep, læg dem sammen og vend dem i rugmel, inden du steger dem på panden i en blanding af smør og rapsolie. Læg dem i lagen til næste dag, hvor de stegte marinerede sild er klar til at blive spist.

Note: Det er en fin udgave af stegte marinerede sild, som er lidt mere krydrede end den, jeg har brugt tidligere, men det passer mig nu ganske godt. Og så gjorde det absolut ikke noget, at jeg havde fået fat i nogle flotte store sild, som rigtig hyggede sig i lagen og blev dejlig lækre.
stegte marinerede sild, sild, fisk, pålæg, sildefileter, dijonsennep, rugmel, smør, rapsolie, lagereddike, eddike, rørsukker, rødløg, laurbærblade, korianderkorn, stjerneanis, soltørrede tomater, julefrokost

19 thoughts on “Karrysild og stegte marinerede sild

  1. Uhm, de karrysild ser altså super lækre ud, dem tror jeg at jeg skal have på min liste 🙂

    Jeg har aldrig selv lavet stegte sild og kun smagt dem en enkelt gang, hvor jeg må tilstå at jeg ikke var så vild med dem – men måske jeg skulle prøve igen….

    Mange hilsner
    Birthe

  2. NYBH – dem kan jeg også anbefale! De kræver lige lidt arbejde mht. at blive smagt til, men det er så også det eneste besværlige ved dem, for de er godt nok lette og hurtige at lave 🙂

    Det synes jeg, du skal – evt. bare en lille portion, så du kan lure på, om det er noget for dig 🙂

  3. Uuuhh, de ser gode ud. Jeg spiser egentlig ikke så mange sild, men når jeg har været gravid har jeg haft et stort behov for sild (??!!). Og pt har jeg sådan en trang for netop stegte sild og har spist dem en del her på det sidste. Så dine stegte sild for altså mine tænder til at løbe såååå meget i vand (og NEJ, jeg er så ikke gravid!!)

  4. Lene – det er noget af det, jeg glæder mig mest til ved jul og påske – alle silderetterne! Jeg ved godt, at jeg sagtens kan få det året rundt, men det hører sig nu til de to højtider 🙂

  5. Pingback: Påskekonfekt med havtorn, mynte og citron | Piskeriset på eventyr

  6. Pingback: Sennepsgravad sild og torskesalat | Piskeriset på eventyr

  7. Pingback: Klassiske stykker smørrebrød | Piskeriset på eventyr

  8. Pingback: Inspiration til påskefrokosten | Piskeriset på eventyr

  9. Pingback: Inspiration til julefrokosten | Piskeriset på eventyr

  10. Pingback: Karrysild med æbler | Piskeriset på eventyr

  11. Pingback: Sennepsgravad sild og torskesalat - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  12. Pingback: Inspiration til din påskefrokost - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  13. Pingback: Påskekonfekt med havtorn, mynte og citron - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  14. Pingback: Nordisk julefrokost - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  15. Pingback: Hjemmelavede færdigprodukter - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *