Tag: rødløg

Asiatisk-inspireret kålsalat

Asiatisk-inspireret kålsalat

Her er en asiatisk-inspireret kålsalat, jeg lavede i denne uge i forbindelse med mit kål-benspænd. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne lægge ud med at udrydde den sidste friske rødkål fra julen. Jeg havde også et glaskål, som trængte til at blive brugt. 

Nektarinsalat med feta

Nektarinsalat med feta

Denne nektarinsalat er kraftigt inspireret af en salat, som min svigerindes svigerinde (!) fortalte mig om til en familiefødselsdag for et par uger siden. Jeg har lavet den i et par varianter nu, og denne vegetariske udgave er min favorit. Du kan dog også overveje 

Tofu-burger

Tofu-burger

En tofu-burger er et glimrende alternativ, hvis du vil prøve en kødfri burger. Det er nok den vegetar-burger, der kommer tættest på kødudgaven, da man får lidt af den samme umami-smag som ved kød.

Jeg måtte naturligvis lave en tofu-burger i forbindelse med tofu-benspændet., og jeg besluttede, at det skulle være en udgave, hvor man laver en tofu-fars og former den som bøffer. Du kan naturligvis også skære tofu i skiver og vende dem i krydderier, inden du steger dem. Så får du dog ikke helt samme oplevelse.

Tofu-burger

2 personer

2 burgerboller

Tofubøffer:
2 fed hvidløg, pressede
rapsolie til stegning
250 g fast tofu
1 spsk gochujang
1 spsk soyasauce
1 tsk løgpulver
evt. ½ æg
ca. 2 spsk hvedemel
½-1 dl rasp

Smuldr tofuen til bittesmå stykker i en skål. Rør gochujang, soyasauce og løgpulver i. Hæld en god sjat olie på en pande og steg hvidløgene i et halvt minut ved middelvarme. Tag panden af varmen og skrab forsigtigt hvidløgene fra (gem olien). Rør hvidløgene i farsen sammen med æg og så meget hvedemel, og det hænger sammen. Form to bøffer af tofufarsen og vend dem i rasp.

Varm hvidløgsolien op på panden og steg tofubøfferne, indtil de er gyldne og sprøde.

Nu er det tid til at samle din tofu-burger. Jeg foreslår følgende fyld:

  • kewpie mayonnaise rørt med sesamolie
  • fintsnittet spidskål (eller grøn salat om sommeren)
  • rødløg skåret i tynde skiver
  • peberfrugt skåret i strimler (syltede om vinteren, friske om sommeren)
  • hoisinsauce

Smør hver burgerbolle med krydret mayonnaise, læg salat i og placér din tofubøf oven på. Top dem med rødløg, peberfrugt og hoisinsauce.

Så er din tofu-burger klar til at blive spist!

Du kan variere fyldet lige så meget, som du har lyst til. Er det om efteråret, kan du for eksempel stege nogle svampe og kombinere dem med smeltet gorgonzola til en kraftig efterårsburger, og er det om sommeren, kan du bruge friske tomatskiver.

Note: Virkelig lækker og saftig tofu-burger. Den ville jeg ikke være bange for at servere for kødspisere.

Vil du have flere ideer til vegetarburgere? Så tjek mit vegetarburger-tag.

Grønkålstatar

Grønkålstatar

Jeg har prøvet grønkålstatar for første gang, og den servering kan jeg varmt anbefale! Det var faktisk en af bloggens læsere, Anne, der foreslog retten, da jeg annoncerede månedens benspænd. Ooog jeg kunne da ikke stå for et stykke smørrebrød med grønkål! Det passer perfekt 

Tuna Melt Wrap

Tuna Melt Wrap

Du kender måske Tuna Melt Sandwich, men har du prøvet Tuna Melt Wrap? Gemalen introducerede mig for retten for nylig, da han lavede mad, og jeg indrømmer gerne, at jeg var lidt skeptisk fra start. Jeg er ikke stor fan af kombinationen af smeltet ost 

Indisk toast

Indisk toast

Jeg kendte ikke til indisk toast, før jeg begyndte at researche til månedens indiske benspænd. Men den krydrede toast er en populær street food i Indien og derfor naturligvis en ret, jeg skal prøve i denne måned. Retten går i øvrigt ofte under navnet Bombay Toast og findes i mange versioner. Det er dog næsten altid et stykke toastbrød, der er dyppet i en krydret æggeblanding og derefter stegt, til den er gylden og sprød.

Det er vigtigt at bruge toast af god kvalitet – og det kan være svært at finde (synes jeg). Du kan selvfølgelig selv bage toastbrød, men ellers prøv at finde noget toastbrød, der er frisk og saftigt.

Indisk toast

2 personer

2 stykker toastbrød
2 æg
½ dl mælk
2 spsk finthakket rødløg
1 tsk finthakket frisk chili
2 dl friskrevet cheddar
salt
smør til stegning
lidt frisk koriander, hakket

Pisk æg og mælk sammen og rør derefter løg, chili, ost (tag to spsk ost fra inden) og lidt salt i. Smelt et par spsk smør på en stor pande. Dyp de to stykker toastbrød i æggeblandingen og steg dem nogle minutter på den ene side, indtil de bliver gyldne. Vend dem om og steg dem yderligere et par minutter. Hæld resten af æggeblandingen over, drys med koriander og vend de to toastbrød. Steg dem, indtil æggemassen er stivnet. Drys det sidste revne ost over og pynt med lidt koriander.

Indisk toast serveres varm – enten alene eller sammen med et spejlæg.

Note: Dette er en aldeles glimrende mellemret – men smørstegt brød er jo altid skønt. Jeg serverede den til frokost sammen med et par andre småretter. Vil du have en lidt mere europæisk version, kan du overveje at servere den sammen med en grøn salat.

Er du på udkig efter andre gode toastretter, så prøv den portugisiske Francesinha, en Croque Monsieur eller en asiatisk rejetoast.

Lammeracks på grill

Lammeracks på grill

Tidligere på ugen fik vi disse lammeracks på grill, da vi havde gæster. Jeg kan godt lide lammekød, og det er heldigvis en type kød, jeg ind imellem finder på tilbud, når supermarkederne får indkøbt mere, end kunderne efterspørger. Jeg tjekkede tilberedningstiden hos Madet Mere, 

Baconcreme

Baconcreme

Da vi havde gæster tidligere på ugen, lavede jeg denne baconcreme, som de kunne dyppe snackgrøntsagerne i. Den kan dog også sagtens bruges som smørelse i sandwiches og burgere eller som dip til chips eller butterdejsstænger. Jeg anbefaler, at du bruger en 18% creme fraiche, 

Auberginetærte med tomater

Auberginetærte med tomater

Gårsdagens gæster i går blev ikke kun udsat for hønsefødder – der kom skam også en auberginetærte på bordet sammen med lidt andre gode sager.

Jeg er ikke den store tærtespiser, men jeg havde alligevel fundet et par spændende udgaver i ’Tryl med tærter’-kogebogen. Jeg valgte dog at bruge en anden tærtedej samt justere lidt på fyldet.

Auberginetærte med tomater

4-6 personer

Tærtedej:
200 g hvedemel (udskift evt. 50 g med grovere mel)
100 g koldt smør
1 æg
½ tsk salt
1 spsk vand

Fyld:
1½ mellemstor aubergine (tilbered to og brug resterne til salat eller pålæg)
3 mellemstore tomater
Lidt olivenolie til pensling
2 æg
1½ dl yoghurt naturel eller creme fraiche
½ bundt frisk basilikum, hakket
1 tsk oregano
Salt og peber

Rør hvedemel og salt sammen i en skål. Skær smørret i små tern og gnid dem ud i melet, så det gryner. Rør æg og lidt vand i og saml dejen. Lad den hvile i køleskabet en halv times tid.

Skær auberginerne i ca. 1 cm tykke skiver og læg dem på en bageplade (de må gerne overlappe lidt). Pensl dem med lidt olie og bag dem i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.

Rul dejen ud på et meldrysset bord. Smør et ildfast fad (28 cm i diameter) og bred dejen ud i det. Sørg for, at dejen stikker 1-2 cm op over kanten. Prik bunden flere gange med en gaffel. Læg et stykke bagepapir oven på dejen og drys lidt tørrede bønner eller kikærter ud over det. Forbag bunden ved 200 grader i 20 minutter. Tag så tærtebunden ud og fjern bagepapir og kikærter.

Skær tomaterne i skiver. Læg skiftevis auberginer og tomater i tærtefadet, så bunden bliver dækket. Pisk æg, yoghurt, basilikum og oregano sammen. Tilsæt lidt salt og peber. Fordel æggemassen ud over grøntsagerne og sæt så din auberginetærte i ovnen igen. Bag den i 25-30 minutter ved 200 grader.

Pynt din auberginetærte med lidt frisk basilikum – evt. også lidt feta – og servér den lun.

Note: Denne auberginetærte var en virkelig positiv overraskelse! Enkel og velsmagende – og ikke for tung. Den skal jeg klart lave igen.

Oto

Oto

Her i Danmark er en del fødselsdagstraditioner med søde sager, men i Ghana serverer man den vegetariske ret, oto, til morgenmad! Og det bliver jeg jo nødt til at prøve i forbindelse med mit fødselsdags-benspænd. Retten laves typisk på yams eller plantain, rødløg og rød