Inspiration til din påskefrokost

Inspiration til din påskefrokost

Savner du inspiration til, hvad du skal servere til din påskefrokost? Så kan jeg anbefale dig at klikke på søgeordene pålæg, frokost eller påske eller kigge på månedens benspændsretter med smørrebrød.

Her er en række af mine anbefalinger til en god påskefrokost:

stegte sild, sild, pålæg, sildefileter, dijonsennep, sennep, grahamsmel, fisk, rødløg, smør, rørsukker

Der skal selvfølgelig sild på bordet til en traditionel påskefrokost, og to klassikere hos os er stegte marinerede sild og karrysild. Jeg har også lavet en mere frisk og cremet udgave af karrysild med æbler, som jeg også kan anbefale. Hvis du vil prøve lidt andre silde-versioner, så vil dildsild og sennepssild også passe godt til en påskefrokost.

solæg, frokost, æg, salt, eddike, sennep, rapsolie, pålæg

Ingen påskefrokost uden æg, og vil du gerne have en sønderjysk klassiker på bordet, så prøv disse solæg. Du kan selvfølgelig også lave en kæk æggesalat.

torskesalat, pålæg, torsk, mayonnaise, rødløg

Jeg har tidligere eksperimenteret med sennepsgravad sild, som også smager ganske fortrinligt, og i samme indlæg kan du også finde en god opskrift på, hvordan du laver sprøde, lækre fiskefileter samt en torskesalat, som kan få selv fiskeskeptikere til at slikke sig om munden.

krebsehalesalat, krebsesalat, pålæg, pålægssalat, frokostsalat, frokost, krebsehaler, hvide asparges, mayonnaise, creme fraiche, dild, dijonsennep

Men til en påskefrokost skal det jo ikke være sild det hele, så en frisk og fyldig krebsehalesalat bør du også overveje. Det er det rene guf!

lakserilette, laks, fisk, mayonnaise, citron,dild, syltede agurker

Eller hvad med lidt lakserilette? Eller måske makrelmousse?

fasanrilette, rilette, vildt, fasan, gulerødder, løg, hvidløg, timian, øl, æbleeddike, bouillon

Jeg kan dog også godt lide at eksperimentere, så der kommer også en række knapt så traditionelle retter på bordet, når jeg holder påskefrokost. Det kan ligefrem blive lidt vildt… for eksempel med fasanrilette eller vildsvinefrikadeller med løgkompot. Eller måske rådyrmørbrad med ribsgelé?

leverpostej, smør, julefrokost, påskefrokost, jul, påske, svinelever, svinekød, pålæg, løg, æg, hvedemel, fløde, allehånde, timian

Men der skal altså også være plads til de helt simple og klassiske retter – for eksempel leverpostej. Du kan selvfølgelig lave den i flere forskellige udgaver – jeg har blandt andet lavet en på andelever – men et stykke klassisk leverpostej med syltede asier eller drueagurker kan de fleste klemme ned.

italiensk salat, pålægssalat, pålæg, gulerødder, ærter, hvide asparges, mayonnaise

Eller hvad med de traditionelle pålægssalater såsom italiensk salat og russisk salat?

kalvetunge, sprængt kalvetunge, kalv, oksekød, peberrodscreme, peberrod, creme fraiche, mayonnaise

Vil du udfordre gæsterne lidt, så kan du også servere sprængt kalvetunge med peberrodscreme. Det smager fantastisk – og slet ikke som at række tungen ud af vinduet 😉

Under samme blogindlæg finder du desuden en lækker hønsesalat.

smørrebrødstærte, tærte, madtærte, lagkage, frokost, frokostlagkage, skaldyrslagkage, smörgåstorta, skaldyrstærte, sandwichbrød, rejer, avokado, laks, røget laks, radiser, peberrod, peberrodscreme, creme fraiche, flødeost, kaviar, krebsehaler, æg, dild, mayonnaise

Ok, jeg kan ikke nære mig – selvfølgelig skal du også lave en smørrebrødstærte!

Nu har jeg mest fokuseret på kolde retter, men påsken er også lig med forårslam. Tjek min lammekødskategori, hvis du har planer om at servere lam til din påskefrokost. Der er en del forslag til tilberedning af blandt andet lammekølle.

… og sådan apropos tærte, så bør du have en form for dessert. En let mousse vil selvfølgelig være rigtig godt oven på en frokost med masser af retter, men et lille stykke kage kan man som regel godt klemme ned. Og ellers kan du altid ty til lidt hjemmelavet konfekt.

Du kan også se mine indlæg om en ret omfattende påskefrokost, vi holdt for nogle år siden:
Den store påskefrokost – del 1
Den store påskefrokost – del 2
Den store påskefrokost – del 3

Rigtig god påske 🙂



9 thoughts on “Inspiration til din påskefrokost”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.