Krebsehalesalat

krebsehalesalat, krebsesalat, pålæg, pålægssalat, frokostsalat, frokost, krebsehaler, hvide asparges, mayonnaise, creme fraiche, dild, dijonsennepHer er et close-up billede af min frokost i dag – nemlig hjemmelavet krebsehalesalat. Det er jo oplagt at eksperimentere lidt med forskellige frokostretter, når nu jeg har et benspænd med skaldyr,  som egner sig rigtig godt til hurtige og kolde retter.

Krebsehalesalat er i mine øjne en rigtig forårsret, for selvom det kan laves i et utal af varianter, så forbinder jeg det med saftige hvide asparges og en blød, sød og syrlig creme. Jeg lavede en udgave af krebsehalesalat, hvor der var en forholdsvis stor andel af hvide asparges i, men du kan altid putte flere krebsehaler i, hvis du synes.

Krebsehalesalat
2-3 personer

En bøtte krebsehaler (ca. 170 g i drænet vægt)
1 bundt hvide asparges
2 spsk Hellmann’s mayonnaise
1 spsk creme fraiche
lidt citronsaft
2 spsk dild, finthakket
1 tsk dijonsennep
salt og peber

Skræl de hvide asparges og knæk det nederste af dem. Skær de skrællede asparges i stykker på ca. 2 cm og kog dem i få minutter i letsaltet vand. Stik til dem og tjek, at de er møre, og hæld så vandet fra. Når de er kølet så meget af, at de er håndvarme eller koldere, halveres de tykkeste af aspargesstykkerne på langs, og alle aspargesstykker blandes de med de øvrige ingredienser. Servér din krebsehalesalat sammen med grøn salat og en fuldkornsbolle.

Note: Denne krebsehalesalat har en skøn balance mellem sødme, fedme og syrlighed og det er en af mine yndlingsmåder at få krebs på. Den kan selvfølgelig også laves med asparges på glas, men jeg synes, du skal benytte dig af muligheden for at bruge friske og lækre hvide asparges, der er i sæson lige nu. Retten bliver så meget bedre af dette.



25 thoughts on “Krebsehalesalat”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *