Nye sjove madoplevelser
Intet svensk benspænd uden knækbrød, og i dette tilfælde bliver det krydret knækbrød, jeg blogger om. Svenskerne er glade for knækbrød, og de har et fantastisk udvalg, som vi heldigvis også kan købe lidt af i de danske supermarkeder. Men det er også ret let …
Jeg har bagt en del forskellige rugbrød gennem tiden, og lige nu er mit yndlingsrugbrød en variant af det mørke maltrugbrød, som jeg udviklede for nogle år siden. I den nye udgave bruger jeg mere øl, har udeladt vand, skruet op for det brændte maltmel …
Jeg har fået anbefalet af flere at lave karelske pirogger under mit finske benspænd, så det kastede jeg mig naturligvis ud i sidste weekend. Karelske pirogger er en slags åben pirog, nærmest som en lille båd, lavet på rugmel og fyldt med kogte ris. En lille bastant sag der tilmed ofte serveres med æggesmør!
Jeg baserede løseligt mit eksperiment på en opskrift fra Samvirke.
2-3 personer
50 g grødris
½ l vand
2 dl mælk
2 dl rugmel
1 dl hvedemel
1 dl vand
½ tsk salt
1 spsk smeltet smør
Hæld vand og ris i en gryde og varm det langsomt op. Lad det koge under låg (en smule på klem), indtil vandet er næsten borte. Hæld vand i og lad det simre videre, indtil risene er møre. Lad det køle af.
Rør de to typer mel sammen med lidt salt og vand. Del dejen op i seks lige store og rul dem ud på et meldrysset bord i ovale stykker. Læg en klat grød i midten af hvert stykke og klem dejen sammen i små folder omkring grøden. Læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem i ovnen i 12-15 minutter ved 225 grader. Tag de karelske pirogger ud og pensl dem med smeltet smør.
2 kogte æg, gerne lidt smilende
1 spsk blødt smør
et knips salt
Mos æggene med en gaffel og rør det sammen med smør og salt. Smør en klat æggesmør på hver af de karelske pirogger inden servering.
Note: Da jeg første gang hørte om karelske pirogger, troede jeg, at det var en dessert, men disse små serveringer fungerer faktisk ganske fint i det salte køkken. De kan spises, som de er, men nydes ofte også med æggesmør. De kan selvfølgelig også bruges som tilbehør til andre retter.
Første finske ret i månedens benspænd skal naturligvis være en dessert! Ikke kun fordi finnerne elsker søde sager (og det er jo let at relatere til her i Norden), men også fordi jeg får lavet alt for få desserter – bare se det iranske benspænd …
Mit frø og kerner benspænd er selvfølgelig en god undskyldning for blandt andet at bage knækbrød, så her i weekenden bagte jeg nogle lækre, sprøde rugknækbrød. Jeg fandt inspiration i en opskrift fra Brødet, som jeg har haft liggende i flere år. Jeg udskiftede dog …
Halløjsa – så kom der stegt fisk på tallerkenen igen! Denne hverdagsret blev pimpet op med tallerkensmækkere – både bladene og en enkelt blomst, for maden må jo også gerne være præsentabel, selvom det ‘bare’ er en almindelig hverdagsaften 🙂
2 personer
4-6 tallerkensmækker-blade
2 fiskefileter – jeg brugte små tykke rødspættefileter
1 dl rugmel eller speltmel
salt og peber
smør til stegning
2 dl spelt
½ squash
25 g smør
skallen fra ½ økocitron
Derudover: Et par tallerkensmækker-blomster
Start med at koge spelten i letsaltet vand ud fra anvisningerne på pakken. Når spelten er kogt færdig, hælder du vandet over i et dybt fad, hvor du har lagt tallerkensmækkerne. Ved at give dem en hurtig skoldning, sørger du for at fjerne noget af den bitre smag. Tag dem op af vandet med en hulske, så snart de er bløde.
Skær squashen i små tern og vend dem i spelten. Fordel blandingen på to tallerkner og læg tallerkensmækkere oven på.
Drys fiskefileterne med salt og peber og vend dem i mel. Smelt smør på en pande og steg fileterne et par minutter på hver side, så de bliver gyldne. Læg et stykke stegt fisk på hver tallerken. Smelt smørret i en kasserolle ved mediumvarme. Så snart det er smeltet, tager du kasserollen af og rører citronskallen i. Hæld citronsmørret ud over fisk og spelt og pynt med en blomst.
Serveres med det samme.
Note: En ganske enkel og sommerlig måde at få stegt fisk på. Vær opmærksom på, at portionerne ikke er voldsomt store i denne opskrift, så har du en god appetit – eller der er andre i husstanden, der har – så skru gerne 50% op for mængderne af spelt, squash og fisk.
Her er et mørkt maltrugbrød, der blev lavet på resterne af ølbrygningen, som jeg bloggede om tidligere i dag. Tilbage i april eksperimenterede jeg med at lave maltrugbrød på rester af malt fra ølbrygningen. Her fandt jeg ud af, at jeg ville lave en version, …
Dette maltrugbrød er lavet på rester fra ølbrygningen, som jeg fortalte om tidligere på ugen. Der er jo ingen grund til at smide gode sager ud, der kan indgå i et saftigt rugbrød, så brygger du selv øl – eller kender du nogen, der gør …
Jeg har gået og puslet med en række benspænds-projekter de seneste uger, og et af dem er surdej uden gær. Normalt laver jeg surdej på kærnemælk, en lille smule gær samt rugmel, men jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt læste et indlæg hos Signes Mad. Her eksperimenterede hun med at lave surdej uden gær, og det tænkte jeg ville være ideelt til mit benspænd denne måned om gæring og fermentering.
Jeg brugte mere vand end i Signes fremgangsmåde, men ellers er det samme tankegang.
hvedemel
rugmel
vand
Hæld 2 spsk rugmel, 2 spsk hvedemel samt 8-10 spsk lunkent vand i en skål og rør det sammen til en ensartet masse. Den skal være rimelig tyndtflydende. Dæk skålen med et stykke husholdningsfilm og lad det stå på køkkenbordet – ikke i direkte sol – til næste dag. Her hælder du halvdelen fra og tilsætter derefter 1 spsk hvedemel, 1 spsk rugmel samt 2-3 spsk vand. Rør sammen, læg film over og lad stå til næste dag. Fortsæt denne proces i ca. 5 dage. Nu skulle surdejen gerne lugte surt (!) samt begynde at skille lidt, og så er den faktisk klar til brug.
Du kan bruge surdej til både brød og boller. Jeg ved endnu ikke, om jeg skal bruge min til rugbrød, eller om jeg skal eksperimentere med et surdejsbrød. I første omgang har jeg dog et andet brødprojekt på vej, men det må du læse mere om senere i denne uge.
Ps. Husk at holde din surdej i live. Lad den stå i et glas eller skål (overdækket med film) ved stuetemperatur. Den skal fodres med lidt mel 1-2 gange om ugen.
Knepkager er en egnsret fra Sønderjylland, og jeg indrømmer blankt, at jeg var færdig af grin, da jeg stødte på dem under mit research til månedens egnsret-benspænd. Det er et navn, der i den grad kan få folk til at plirre med øjnene, men det …
