Krydret knækbrød
Intet svensk benspænd uden knækbrød, og i dette tilfælde bliver det krydret knækbrød, jeg blogger om.
Svenskerne er glade for knækbrød, og de har et fantastisk udvalg, som vi heldigvis også kan købe lidt af i de danske supermarkeder. Men det er også ret let at bage selv, så det gjorde jeg tidligere i dag.
Jeg skelede til en opskrift fra Foodfolder men lavede om på blandingsforholdene.
Krydret knækbrød
1½-2 badeplader med knækbrød
25 g gær
2 dl håndvarmt vand
2 spsk rapsolie
1 spsk mørk sirup
½ tsk salt
4 dl hvedemel
2 dl rugmel
Derudover:
1 spsk tørret dild
1 spsk tørret timian
1 spsk flagesalt
1 æg, pisket
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt olie, sirup og salt og rør godt rundt. Rør melet i, indtil du har en ensartet dej. Lad den hvile tildækket i en halv times tid.
Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord i et tyndt lag. Skær den i stykker og læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Bag dem ved 250 grader i 7-10 minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem køle helt af.
Krydret knækbrød er særlig godt sammen med spegepølse eller rygeost.
Note: Mmm! Det er altså lækkert med knækbrød, der har fået et skud krydderier. I den oprindelige opskrift blev krydderierne blandet i dejen, men jeg synes, det ser mere festligt ud med dem oven på knækbrødet.