Tag: benspænd 03-2021

Raggmunk med bacon

Raggmunk med bacon

Den sidste ret, jeg når i forbindelse med mit svenske benspænd, er den hyggelige ret raggmunk med bacon. Det er kartoffelpandekager, der serveres med stegt bacon eller flæsk samt – selvfølgelig – tyttebær. Raggmunk er nok mest tiltænkt som frokost eller aftensmad, men jeg synes 

Silviakaka – svensk kokoskage

Silviakaka – svensk kokoskage

Silviakaka er en enkel og sød svensk kage med glasur og kokos. Jeg har desværre ikke kunnet finde frem til, hvor den har sit navn fra, for den er åbenbart ikke opkaldt efter den svenske dronning, som jeg først troede, den havde fået sit navn 

Kanelbullar – kanelsnurrar

Kanelbullar – kanelsnurrar

Svenskerne er ikke blot kendt for deres knækbrød, som jeg skrev om i går – deres kanelbullar er også meget værdsat her i Danmark. De minder en del om kanelsnegle men er helt overordnet formet lidt anderledes og indeholder mere sukker.

Svenskerne har som tidligere nævnt flere mærkedage for bestemte kager, og i dag er faktisk vaffeldag! Men jeg havde mere lyst til kanelbullar, og deres dag er først til oktober, hvilket jeg jo ikke kan vente på. Men vil du være true mod dagen, så kan du jo bage æblevafler i aften.

Jeg hentede inspiration fra Mathem men justerede på flere af målene og skruede blandt andet op for mængden af remonce.

Kanelbullar

ca. 16 stk.

25 g gær
2½ dl håndvarmt mælk
½ tsk salt
1 dl rørsukker
½ tsk kardemomme
125 g blødt smør
ca. 8 dl hvedemel

Remonce:
100 g blødt smør
1½ dl rørsukker
2 spsk kanel

Derudover:
1 æg, pisket
lys sirup
perlesukker

Rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt salt, sukker, kardemomme og smør og rør det grundigt sammen. Tilsæt halvdelen af melet og rør rundt og tilsæt derefter resten af melet lidt efter lidt. Ælt dejen kort og lad den så hæve i 1-1½ time.

Rør remoncen sammen.

Rul dejen ud i et rektangel på et meldrysset bord. Smør den ene halvdel af dejen (på den lange led) med remoncen. Læg den anden halvdel af dejen over og skær strimler på ca. 2 cm bredde. Tag en strimmel og sno den inden du snor den et par gange om din ene pegefinger. Stik spidsen af strimlen ind i midten af dejen, når du trækker fingeren ud. Sæt dejen på en bagepapirbeklædt bageplade og fortsæt, indtil du har formet alle kanelbullar. Pensl dem med pisket æg.

Bag dine kanelbullar ved 200 grader i ca. 12 minutter. Sæt dem på en rist og pensl dem med lys sirup og drys dem med perlesukker.

Kanelbullar er – på grund af smørmængden – bedst samme dag, de er bagt, men de kan også sagtens fryses ned og lunes en anden dag.

Note:

Krydret knækbrød

Krydret knækbrød

Intet svensk benspænd uden knækbrød, og i dette tilfælde bliver det krydret knækbrød, jeg blogger om. Svenskerne er glade for knækbrød, og de har et fantastisk udvalg, som vi heldigvis også kan købe lidt af i de danske supermarkeder. Men det er også ret let 

Wallenbergara

Wallenbergara

Wallenbergara er nærmest den svenske udgave af de danske krebinetter/karbonader. En saftig kødbøf, der typisk serveres med kartoffelmos, kogte ærter, smørsovs samt – naturligvis – tyttebær. Og ja, det sidste er ofte tilbehør til svenske retter, men det kan være svært at få fat på 

Punschrulle – dammsugare

Punschrulle – dammsugare

Jeg har ikke tænkt på, at de grønne træstamme-lignende kager, hedder punschruller på svensk. De minder meget om træstammer, for de af chokoladekagemasse, der er rullet til en pølse. I punschrulle-udgaven er kagemassen rørt med punsch, og marcipanen er farvet grøn. Og for at gøre forvirringen total, så kaldes punschruller også for dammsugare på svensk!

Jeg stødte på dem, da jeg fandt ud af, at svenskerne har en masse kage-mærkedage, og her har punschrullen den 7. marts. Der nåede jeg dog ikke at lave dem, men det fik jeg endelig tid til i denne uge.

Til punschrulle skal du naturligvis bruge punsch, og det er ikke helt let at skaffe i Danmark. Jeg fandt det dog hos enkelte webbutikker og endte med at bestille en flaske fra Skjold Burne, for så kunne jeg samtidig også købe et par forårs-hvidvine.

Derudover skal du bruge kagerester, og jeg ved godt, hvor fjollet det lyder. Hvem i alverden har dog rester af kage!? Men altså – du kan enten bruge chokoladekagerester, der evt. skal tilsættes lidt smør og/eller mel for at justere konsistensen, når du laver det til trøffelmasse. Eller også kan du bruge en lys kage (for eksempel mazarin) og så røre kakaopulver og evt. smør i for at få den rigtige smag og konsistens.

Og har du – som de fleste – ikke kage på lager, så bag en chokoladekage. Jeg kan varmt anbefale denne saftige chokoladekage til formålet.

Punschrulle

ca. 200 g chokoladekagerester
0,25 dl punch
lidt blødt smør eller hvedemel til at justere konsistensen
ca. 200 g marcipan
grøn konditorfarve
flormelis
ca. 50 g mørk chokolade

Smuldr kageresterne/chokoladekagen grundigt og tilsæt punch. Ælt godt og tilsæt smør og/eller hvedemel, hvis det er nødvendigt. Du skal have en blød og fugtig trøffelmasse – uden at den er hverken lind eller våd.

Tilsæt lidt grøn farve til marcipanen og ælt den, så marcipanen bliver ensfarvet. Jeg fik taget den mørkegrønne og ikke den lysegrønne farve, jeg havde på lager, men de smager heldigvis ens! Rul marcipanen ud på et flormelis-drysset bord til en lang bred strimmel. Rul trøffelmassen til en pølse på samme længde og læg den ovenpå. Fold marcipanen omkring og skær kanten til, så du får en pæn kant. Dyp fingerspidserne i lidt vand og brug det til at ‘lime’ kanten af marcipanen sammen.

Skær stangen i 6-8 stykker og dyb enderne på hvert stykke smeltet chokolade. Lad dem tørre, indtil chokoladen er stivnet.

Punschrullerne kan holde sig flere dage i en lufttæt beholder. Hvis du altså kan holde fingrene fra dem.

Note: Mmm! Sådan en punschrulle er nu skøn!. Har ‘desværre’ en del punsch tilbage, så jeg bliver nok nødt til at lave flere de kommende måneder. Meget meget ærgerligt… 😉

Svenske kødboller

Svenske kødboller

Svenske kødboller – eller köttbullar – kan jeg nok ikke undgå i forbindelse med mit svensk mad-benspænd. For det er en af de retter, mange danskere forbinder med svensk mad, og det er helt sikkert Ikeas skyld! Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig har 

Kalops – svensk simreret

Kalops – svensk simreret

Vinteren er ved at slippe sit tag, men jeg synes godt, jeg kan nå den svenske simreret kalops i forbindelse med mit svenske benspænd. Mmm – elsker simremad, og selvom jeg glæder mig meget til forårets og sommerens sprøde grøntsager, så er det også lidt 

Toast Skagen – Skagenröra

Toast Skagen – Skagenröra

Vidste du, at svenskerne har en forret, der hedder Toast Skagen? Jeg studsede over det for nogle år siden, da jeg stødte på den første gang, for det var da lidt pudsigt, at de havde opkaldt en ret efter en dansk by. Men den skulle naturligvis med i mit svensk mad-benspænd denne måned.

Toast Skagen i bund og grund et stykke ristet hvedebrød toppet med en rejesalat lavet på mayonnaise. Jeg har dog også set varianter, hvor noget af mayoen er erstattet med creme fraiche, og det tiltalte mig, for så ville smagen være knapt så fed. Det er ikke et krav at udstikke brødet i forskellige former, men jeg syntes, det var lidt festligere.

Toast Skagen

forret til fire personer

4 skiver hvedebrød
smør til stegning
250 g små rejer
0,75 dl creme fraiche 18%
½ dl mayonnaise
ca. 1 dl frisk dild, hakket
1 spsk citronsaft
salt og peber

Pynt:
fiskerogn
ekstra dild

Tag hvedebrødskiverne og brug enten en rund udstikker eller et glas til at udstikke fire runde brødskiver. Smelt smør på en pande og steg brødskiverne på den ene side, indtil de er gyldne. Læg dem på fire små tallerkner.

Rør creme fraiche, mayonnaise, dild og citronsaft sammen og vend rejerne i det. Smag til med salt og peber.

Fordel rejesalaten over brødskiverne og pynt med rogn og dild. Servér med det samme – gerne med et glas kølig hvidvin til.