Olivenbrød

Olivenbrød

Jeg har fundet en af mine yndlingsopskrifter frem – nemlig det på olivenbrød – og opfrisket den en smule. Det er en opskrift, jeg bruger flere gange om året, men den blev oprindeligt registreret lidt dumt, da det var fra bloggens spæde start, hvor der ikke blev tænkt så meget over gode, søgbare overskrifter 😉

Brødet er virkelig saftigt, og den salte smag gør, at brødet også er fungerer godt som snack sammen med et glas koldt vin – sådan for eksempel en varm sommerdag på terrassen, i parken eller ved stranden…

Olivenbrød

1 bradepande

7-8 dl hvedemel – evt. blandet med durummel
3 dl lunkent vand
1 dl yoghurt
100 g hakkede oliven
25 g gær
Olivenolie til pensling
Salt

Rør gæren ud i vandet, tilsæt resten og rør det godt sammen. Lad hæve til dobbelt størrelse. Pensl en bradepande med olivenolie og fordel dejen i dem. Prik brødet tæt med en gaffel (skær det evt. ud i firkanter), pensl med olivenolie, drys med groft salt og lad det hæve til dobbelt størrelse. Bag ved 250 grader i 15-20 minutter.

Note: Dette olivenbrød er så lækkert og samtidig meget let at lave! Jeg smagte det hos en ven for nogle år siden, og det fik mig overbevist om, at oliven faktisk kan smage godt. Hvis du er løbet tør for oliven, kan disse også erstattes af et lille glas pesto – det smager også godt i brødet. Det skal helst spises samme dag, det er bagt, for det er noget kedeligt dagen efter.

Brødet kan selvfølgelig også bruges til sandwiches. Du kan enten vælge at flække det (hvis du har bagt en lidt tyk udgave) eller blot putte pålæg oven på brødet. Det kan sagtens være noget så simpelt som lidt skinke og ost – eventuelt kombineret med lidt smørelse a la pesto, hummus, eller mayonnaise.

Brug for mere brødinspiration? Så tjek min brødkategori.

olivenbrød, brød med oliven, hvedemel, olivenolie, salt, gær, yoghurt


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.