Gulerodskage med limecreme og kokosflager

gulerodskage, limeglasur, kage, dessert, rørsukker, æg, rapsolie, hvedemel, natron, bagepulver, kanel, kokosmel, hasselnødder, nødder, gulerødder, flødeost, flormelis, lime, vaniljesukker, smørEr det ikke alt for lang tid siden, jeg har blogget om retter med citrus i? Det synes jeg selv, så nu får I lige et styks gulerodskage med limecreme… at se på… ja, den er spist for længst, for det var i vinters, jeg lavede den, men jeg er sikker på, at den også vil smage godt som forårskage!

Jeg har hentet inspiration til denne gulerodskage i ‘Byens bedste kager’, men justerede lidt på opskriften og lavede blandt andet en større portion limecreme.

Gulerodskage med limecreme og kokosflager
8-10 personer

150 g rørsukker
2 æg
100 g rapsolie
150 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
2 spsk kanel
80 g kokosmel
100 g hakkede hasselnødder
250 g revne gulerødder

Limecreme:
200 g flødeost
150-200 g flormelis
skal og saft fra 1 øko-limefrugt
2 tsk vaniljesukker
1 spsk smeltet smør

Pynt: kokosflager

Pisk æg og rørsukker til en luftig masse. Bland mel, natron, bagepulver, kanel og kokos i en anden skål. Pisk æggemassen med olie og vend så gulerødder og hasselnødder i, inden du rører melblandingen i. Hæld dejen i en smurt springform – ca. 26 cm i diameter – og bag kagen ved 185 grader i ca. en time. Lad din gulerodskage helt af, inden den pyntes.

Rør flødeosten sammen med flormelissen, til massen er glat. Tilsæt limesaft og -skal, vaniljesukker samt smeltet smør. Fordel limecremen ud over den afkølede gulerodskage og dekorér gerne kagen med kokosflager, der er blevet ristet let på en tør pande.

Note: Nu elsker jeg i forvejen den klassiske gulerodskage med creme, men denne variant var nu også ganske god. Sjov detalje med kokossen – og så giver limesaften lige det ekstra pift – uhm!



16 thoughts on “Gulerodskage med limecreme og kokosflager”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.