Culottesteg med hyldebær og krydderurter, kartoffelrösti og søde græskartern

Jeg er lidt bagud med at blogge – for eksempel har jeg ikke fortalt om dette dejlige måltid, som gemalen og jeg fik sidste weekend. Det blev noget spontant, for culottestegen var en lille sag, vi fandt i supermarkedet, da vi handlede ind den dag, og pludselig fik jeg lyst til at afprøve et par ting i køkkenet. Det er for eksempel meget, meget lang tid siden, at jeg har fået kartoffelrösti, så i anledning af månedens benspænd måtte jeg jo eksperimentere med det.

Jeg er flere gange blevet spurgt, hvordan jeg dog når alle de ting i køkkenet, og om jeg aldrig ‘snyder’. Til det første kan jeg sige, at det skyldes langt hen ad vejen, at jeg elsker at lege i et køkken og derfor også sætter tid af til det, ligesom jeg ofte også laver flere madprojekter på samme tid, når nu jeg alligevel er i køkkenet. Men selvfølgelig har jeg/vi dage, hvor vi bare snupper et stykke rugbrød eller noget hjemmelavet færdigmad, som blot skal tages op af fryseren og varmes.

Og om jeg ‘snyder’ og bruger færdigvarer? Det sker ikke så tit, men i søndags gjorde det, for der ville jeg teste om Politiken havde ret i den smagstest, som de lavede sidste år på købe-bearnaise. De fleste danskere sværger til pulver-bearnaise, for den er let at lave, den smager ret sødt, og så er især kvinderne vilde med, at den kan laves i en lightudgave (hvis du skærer ned på mængden af smør ved fremstillingen). Den fik forståeligt nok også læsterlige klø i smagstesten, hvor Irmas bearnaise på glas blev fremhævet som den bedste – hvis nu man absolut skulle købe saucen færdiglavet.

Så ja – jeg brugte et glas bearnaise, og den var fyldig, forholdsvis tung og forholdsvis syrlig – og smagte godt. Og ja, næste gang skal jeg nok selv lave bearnaisesaucen.

Culottesteg med hyldebær og krydderurter

– culottesteg
– salt
– koncentreret hyldebærsaft
– friske skud af rosmarin og timian

Kødet snittes i overfladen og gnubbes godt med salt. Lægges i et fad og overhældes med en god sjat hyldebærsaft. Friske kviste af rosmarin og timian presses ned mellem snittene.

Steges i ovnen ved 170 grader i 1-1½ time afhængig af tykkelse på kødet.

Note: Der er et lille snert af hyldebær, hvilket gav en god kant til smagen, ligesom krydderurterne supplerede kødet fint. En fin variant af den traditionelle culottesteg.

Kartoffelrösti
3-4 personer

6 kartofler, mellemstore
2 løg, mellemstørrelse
lidt salt
1 æg
smør

Kartofler og løg rives på et groft rivejern og hældes i en skål. Det blandes med salt og æg, inden det steges i mindre klatter på en pande med smør.

Note: Superlet og anderledes måde at få kartofler på. Jeg kan godt undre mig over, at jeg ikke benytter denne form noget oftere, for de kan varieres i næsten én uendelighed.

Søde græskartern
3-4 personer

en tredjedel af et hokkaido græskar
3 spsk æblesirup
lille smule salt

Skær skrællen af græskarret og skær tern på ca. 1×1 cm. Vend dem i æblesirup og drys en smule salt på. Bag dem i ovnen i ca. en halv time.

Note: Jeg havde brugt noget af æblesirup, hvor jeg havde puttet ekstra vanilje i, og det gav en sjov effekt, for græskarret duftede helt dessertagtigt, da det kom på bordet. Smagen blev også lidt sødere – dog ikke så meget, som det duftede, og det passede fint sammen med kødet og den syrlige bearnaise.

Se også:

Æggewrap med rejer og avokado – LCHF-venlig Fem retters menu del 2: pulled beef, oste samt margaritamousse Rødbedebøffer med grønkålssalat og pestokartofler Alle årstider samlet i én menu – del 2 Oksebov i øl, krydderier og blommer, rustik kartoffelmos med græskar Osso buco og selleri-kartoffelfad Lammepie og salat med krydrede ris, røde bønner og snackpeber Osso buco i tomatsauce samt dobbelt chokolademousse med karamelstykker