Tag: kartofler

Krydret hummus-suppe

Krydret hummus-suppe

Jeg har fundet en opskrift på hummus-suppe frem, som jeg har gemt fra et gammelt Spis Bedre-magasin. Da jeg læste opskriften igennem, undrede jeg mig lidt over navnet, for den har ikke meget med smagen af hummus at gøre. Jeg endte derfor med at krydre 

Cajun-kartofler

Cajun-kartofler

Jeg har prøvet nogle lækre cajun-kartofler, som min kollega tippede mig om. Hun ved, at jeg elsker at eksperimentere med sydstatsmad, og da jeg blandt andet har haft et cajun-benspænd, så mente hun, at denne opskrift var noget for mig. Jeg skruede lidt ekstra op 

Clam chowder

Clam chowder

Da jeg skrev, at jeg ville lave amerikansk fastfood i denne måned, foreslog VenterpaaVin, at jeg skulle lave clam chowder. Og efter at have tygget (!) lidt på det, tænkte jeg, at det var da en ret god idé. Amerikansk fastfood er andet og mere end brødbaserede retter (selvom der nu er mange af dem), og sådan en god, fyldig suppe er jo fortrinlig her i de kolde måneder.

Clam chowder laves ofte på hjertemuslinger, kartofler, saltet bacon, løg og fløde. Du kan dog sagtens variere den, og jeg har set versioner med andre typer muslinger i, ligesom du også kan tilføje flere grøntsager. Du kan godt lave clam chowder på muslinger fra dåse, og det er da også sådan, at mange amerikanere gør det. Jeg foretrækker dog at bruge de friske råvarer.

Jeg havde oprindeligt tænkt mig at lave den på hjertemuslinger, men da jeg var hos fiskehandleren, købte jeg for en sikkerheds skyld også et net med blåmuslinger. Det viste sig at være en virkelig god idé, for desværre var næsten 75% af hjertemuslingerne døde, da jeg skulle bruge dem, så min udgave blev primært lavet på blåmuslinger. De er så til gengæld også lettere at få fat på i Danmark – og er noget billigere.

Jeg skelede til nogle forskellige amerikanske opskrifter samt en opskrift fra Foodfanatic, og resultatet blev nedenstående.

Clam chowder

3-4 personer

1 kg friske blåmuslinger
4-5 mellemstore kartofler, skrællede og skåret i tern
4 dl hvidvin
2 spsk smør
1 løg, finthakket
100 g saltet, røget bacon – skåret i små tern
1 tsk timian
1 spsk hvedemel
1 dl fløde
Peber

Derudover:
Friskhakket bredbladet persille
Hvedebrød

Skrub blåmuslingerne grundigt i koldt vand. Bank dem let mod bordkanten – smid dem ud, der ikke har lukket sig eller har beskadiget skal. Hæld vinen i en stor gryde og varm den op. Når den kommer i kog, hælder du de rensede muslinger i gryden og lægger låg på. Lad dem dampe i tre minutter, inden du tager gryden af varmen. Hæld indholdet gennem en si og gem væden. Lad muslingerne køle af i et par minutter, inden du piller muslingekødet ud af hver musling, der har åbnet sig. De uåbnede smider du ud.

Smelt smørret i gryden og steg baconstykkerne i det. Tag baconen op og tilsæt i stedet løget og timianen til smørret. Lad det simre i et par minutter, indtil løget er blødt. Tilsæt hvidvinsvæden og rør rundt. Hæld kartofler og halvdelen af baconen i. Lad det simre i 10-15 minutter, indtil kartoflerne er møre. Tilsæt fløde og muslingerne og varm det op i et par minutter. Smag til med peber.

Bland den resterende bacon med friskhakket persille og drys det over din clam chowder, når du serverer den. Nyd suppen sammen med et par skiver ristet hvedebrød.

Note: Clam chowder er uden tvivl en feel good ret med den fuldfede fløde og bacon. Det er også en mild ret, men du kan selvfølgelig tilføje lidt ekstra krydderier, hvis du ønsker en kraftigere smag. Jeg synes dog ikke, at den behøver det.

Vi nød i øvrigt et glas Chardonnay fra Starmont Winery – en fyldig og lækker vin med en god syre til at holde fløden i skak.

Gözleme – tyrkisk madbrød

Gözleme – tyrkisk madbrød

Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og blogger i dag om gözleme – et lækkert tyrkisk madbrød. Det kan laves med alskens slags fyld, og var det sommer, havde jeg klart lavet en version med aubergine. Denne gang holdt jeg mig dog 

Aligot – fransk kartoffelmos

Aligot – fransk kartoffelmos

Aligot er en fransk version af kartoffelmos – men med rå mængder af ost i! Retten stammer fra Aubrac-regionen, hvor aligot er en traditionel fransk egnsret. Den er ofte smagt til med hvidløg – gerne i form af hvidløgssmør. Og så skal den selvfølgelig med 

Lyonnaise kartofler

Lyonnaise kartofler

I sidste måned prøvede jeg Lyonnaise salat, og i denne måned er turen kommet Lyonnaise kartofler! Begge retter er selvfølgelig opkaldt efter den franske by Lyon, der ligger i den østlige del af landet. Lyonnaise kartofler består – udover de helt oplagte kartofler – også af løg og smør og kan godt sammenlignes med de danske brasekartofler. Den franske udgave toppes ofte med hakket persille.

Lyonnaise kartofler

4 personer

800 g mediumstore faste kartofler
2 mellemstore løg, skåret i tynde ringe
ca. 50 g smør
salt og peber
1 dl friskhakket persille

Smelt halvdelen af smørret i en stor, dyb pande. Hæld løgringene i sammen med en tsk salt og steg dem ved lav varme i 15-20 minutter, indtil de bliver bløde og letgyldne. Mens de steger, skræller du kartoflerne og skærer dem i tynde skiver. Bring en stor gryde vand i kog og kog kartoffelskiverne i 2-3 minutter. Hæld vandet fra.

Tag løgringene af panden og smelt resten af smørret på panden. Hæld kartoflerne i og steg dem ved lav varme (dog gerne lidt højere end løgene) i 15-20 minutter, indtil de begynder at blive gyldne og sprøde. Vend løgene i kartoflerne og smag til med salt og peber. Slut af med at drysse persille over og servér dine Lyonnaise kartofler med det samme.

Note: Det er en simpel men velsmagende ret. Lyonnaise kartofler kan selvfølgelig serveres som tilbehør til mange forskellige retter – og ikke kun de franske 🙂

Lammeragout

Lammeragout

Jeg kunne ikke stå for denne lammeragout, som jeg faldt over i forbindelse med researchen til mit franske benspænd. På fransk hedder den navarin printanier og er en forårsret, men jeg har snydt lidt og undladt majroer og bladselleri (sidstnævnte fordi det er en af 

Brandade

Brandade

Brandade er endnu en klassisk fiskeret fra det franske køkken. I den originale udgave bruger man klipfisk og olivenolie, men i dag er der som regel også kogte kartofler i. Man spiser den ofte som en slags pålæg sammen med brød. Det er ikke altid 

Lammedunser med søde kartofler

Lammedunser med søde kartofler

Jeg er selvfølgelig stødt på en del lammeretter i forbindelse med mit New Zealand-benspænd – herunder også nogle spændende lammedunser med søde kartofler. Jeg har set dem i lidt forskellige udgaver og blev nysgerrig, for jeg kunne godt lide måden, de var krydret på.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Viva men lavede en række justeringer, hvor jeg blandt andet undlod ingefær og brugte knapt så megen koriander. Farsen er ret lind, så jeg tilføjede også noget hvedemel for at få den til at hænge bedre sammen.

Lammedunser med søde kartofler

4 personer

500 g søde kartofler
300-350 g lammekød, stegt og skåret i små tern
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
rapsolie til stegnin
1 spsk soyasauce
1 spsk østerssauce
½ dl finthakket frisk koriander
1 dl hvedemel
salt og peber

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre og hæld vandet fra. Lad dem køle lidt af, inden du moser dem.

Hæld lidt olie på en pande og svits løg og hvidløg ved mediumvarme, indtil de er bløde. Overfør det til kartoflerne. Rør soyasauce, østerssauce, koriander og lammekød i. Rør hvedemelet i sammen med lidt salt og peber. Lad farsen hvile, mens du hælder ½ cm tykt lag rapsolie på en stor pande. Form lammedunser af farsen og steg dem på begge sider, indtil de er gyldne.

Servér dine lammedunser med sød chilisauce og salat.

Note: Dunserne får et frisk pift fra korianderen og en mere dyb smag fra soya- og østerssauce. Noget der bestemt klæder de søde kartofler, så de ikke dominerer for meget smagsmæssigt. Dette er en fin måde at få spændende mad og samtidig mindske kødindtaget.

Fish ‘n’ chips med søde kartofler

Fish ‘n’ chips med søde kartofler

Det new zealandske køkken er blandt andet inspireret af det engelske køkken, så selvfølgelig er fish ‘n’ chips populært downunder. Den klassiske servering spises ofte sammen med tomatsauce og ikke tartarsauce, som englænderne ellers gør det, men der findes også nogle andre fortolkninger. Jeg er