oksekød, simremad, Simremad, oksegrydesteg, bacon, svinekød, øl, løg, champignons, svampe, kanel, laurbærblade, mørk sirupNu skal det jo ikke handle om konfekt hele tiden. I lørdags havde vi gæster, og jeg havde lyst til simremad, og det var samtidig anledning til at rydde lidt ud i gemmerne. Kål og rodfrugter er jo drøje i brug, så novembers benspænd havde efterladt et restlager, som skulle reduceres.

Simremad – oksekød i øl og kanel
3-4 personer

900 g oksegrydesteg
200 g røget bacon
3 dl GB Mountain Stout øl
smør til stegning
2 løg i tynde både
400 g champignons i skiver
2 stykker kanel
3 laurbærblade
smag til med salt og mørk sirup

Læg oksekødet i et dybt fad – gerne et, som kun er en smule større end selve kødet – og hæld øl over, så det dækker kødet helt. Jeg skulle kun bruge 3 dl, da kød og fad passede godt sammen i størrelsen. Lad det stå i 4-5 timer.

Skær baconen i mindre stykker og svits det i en gryde med lidt smør. Når det har fået en god skorpe, hælder du løg og champignon i, og de steget med, indtil de er ved at være møre. Tag det hele op og svits oksekødet i gryden. Hæld grøntsagerne i igen og tilføj det øl, som kødet trak i. Put kanel og laurbærblade i, læg låg på og lad retten simre videre ved lav varme. Efter en time tager du kanel og laurbærblade op og efter i alt to timer er retten klar. Smag til med salt og evt. mørk sirup.

Note: Når du laver simremad, er det vigtigt, at kødet får mindst to timer – den sidste halve time gør underværker. Og jeg er godt nok blevet forfalden til simremad denne vinter – det er så godt!

Pastinakmos

50% kartofler
50% pastinakker
smør, mælk og salt

Skræl og kog kartofler og pastinakker godt møre. Hæld vandet fra og mos grøntsagerne, inden du pisker dem med en klat smør og en sjat mælk. Tilsæt lidt salt til sidst.

Note: Mosen bliver mere ‘våd’, når en så stor del af den består af pastinak, men den er mild og fin i smagen.

Æble- og fennikelsalat

1 lille fennikel
2 røde æbler
15 stk rosenkål
2 spsk æblesirup

Skær fennikel og æbler i små tern og snit rosenkålene meget fint. Bland det godt og vend det i æblesirup.

Note: God frisk salat, som giver et sprødt modspil til den solide simremad.